Din kommune vil skære ned næste år

Kommunistiks Politik 14, 2008

Økonomiaftalen om kommunalbudgetterne betyder udlicitering og nedskæringer, alt imens det store flertal af danskere kræver serviceforbedringer nu.

Med den nye økonomiaftale vil de kommunale budgetter blive endnu smallere, end vi har set det de sidste par år. Kommunernes økonomi tager udgangspunkt i budgettet for 2008, der videreføres i 2009 med et ekstra løft på 350 mio. kr.

Sådanne ekstra nominelle beløb præsenterer regeringen altid som fremgang og øget kvalitet. Men ligesom lave nominelle lønstigninger kan dække over reallønsfald, dækker disse tal over nye nedskæringsbudgetter.

Det vil ikke engang være nok til at følge med de ekstra udgifter, kommunerne får på grund af den demografiske udvikling med flere ældre borgere.

Ifølge en undersøgelse, som Synovate har foretaget for FOA, BUPL og Danmarks Lærerforening, mener 73 procent af befolkningen, at der bør ske forbedringer i serviceniveauet i kommunerne til næste år.
Samme undersøgelse viser, at 61 procent af befolkningen ikke mener, at kommunerne kan effektivisere sig til forbedringer af den offentlige service. Men det er slet ikke forbedringer, den nye aftale imellem kommunerne og regeringen lægger op til.

Markedsgørelse af den offentlige sektor

Ifølge den nye aftale imellem KL og regeringen om kommunernes budgetter for næste år forpligter kommunerne sig til at ”effektivisere og afbureaukratisere” for en samlet sum af én milliard kroner. At effektivisering og afbureaukratisering i virkeligheden først og fremmest er et udtryk for besparelser og nedskæringer, kontrol og markedsgørelse, har de ansatte og brugerne af det offentlige system længe følt på deres krop.

For to år siden indeholdt aftalen mellem kommunerne og regeringen målet om, at 25 procent af kommunernes opgaver skulle være udliciteret i 2010. I bedste EU-dagsorden-stil har de nu sat målet i 2010 op til 25,5 procent.

Tidligere snak om kvalitetsreform og trepartsaftale har for længst vist, at det ikke er forbedringer, der tænkes på, men derimod først og fremmest markedsgørelse af hele den offentlige sektor af profithensyn.

Det dominerende regeringsparti Venstre lægger da heller ikke skjul på, at det ønsker sat turbo på privatisering og udlicitering.
Få dage før økonomiaftalens indgåelse fremlagde partiet sit erhvervsudspil med budskabet, at samtlige offentlige opgaver bør udliciteres.

Privatiseringen i regionerne på hospitalsområdet er allerede i fuld gang via springbrættet kaldet ”det frie valg” eller ”behandlingsgarantien”. Det betyder, at mange læger i det nedskæringsramte hospitalsområde med lange ventelister bliver ekstra højt betalt for dobbeltarbejde i de stadig flere private hospitaler og klinikker.

Regeringen har utvivlsomt også i tankerne, at den fedtede aftale, som betyder uundgåelige stramninger af de kommende kommunalbudgetter, der fastlægges efter sommerferien, skal gennemføres hurtigt.

Der er kommunalvalg i oktober 2009. Så det store nedskæringshug skal tages nu, mener regeringen, som vil gemme nogle små sukkerkugler til valget til den tid.

Netavisen 2. juli 2007


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne