Pay back time!

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 1, 2008

Sosu-demo

Sosu-demo foran Christiansborg 29. juni 2007

”Helle og Pia løber fra løfter til hjemmehjælpere.”
Sådan så overskriften ud i Nyhedsavisen onsdag den 19. december. Den skyldtes, at VK-regeringen med Socialdemokraternes, Dansk Folkepartis og SF’s tilfredshed dagen før havde delt ”julegaver” ud til de offentligt ansatte.

Skuffelsen hos de 819.000 offentligt ansatte stod mejslet i granit: Gaverne var tomme. Indholdet var, hvad de på forkant var blevet garanteret: Deres taktreguleringsbeløb er blot blevet fremrykket. Der ikke noget indhold. Valgløfter tæller kun, til stemmerne er afgivet.

Alligevel forsøgte Helle Thorning-Schmidt dagen efter (Politiken 19.12.) stadig at give udtryk for, at det var en sejr for de offentligt ansatte:
”Det her betyder, at der lægges milliarder oven i de offentlige overenskomster, så vi har grund til at være tilfreds. Vi har gjort så meget, som man kan gøre fra Christiansborgs side. Nu er det op til parterne at gøre det, de er bedst til – forhandle ved et forhandlingsbord og få det bedste for deres medlemmer.”

Tonen skulle senere få en anden lyd:
– Socialdemokraterne var slet ikke med i aftalen. Vi har kun taget den til efterretning.
Den var for tyk, selv for de socialdemokratiske kredsformænd. Ifølge en undersøgelse er halvdelen utilfredse med aftalen, og en enkelt kredsformand på Fyn har meldt sig ud.

Også SF meldte sig ind i klubben af tilfredse parter. Formanden Villy Søvndal – valgets sejrherre – udtrykte til TV 2:
– Vores pres har sammen med presset fra Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne betydet, at der er fremrykket et beløb, så der er flere penge i 2008 at forhandle om. Der er ikke tale om et varigt løft i det offentlige. Vi havde en højere ambition, men det forudsætter, at der er et flertal.

Så kan man sige, at ”Venstre ved man, hvor man har”. De meldte i det mindste ikke flere poser penge ud til de offentligt ansatte under valgkampen. Venstre bakkede 100 pct. op om det berømte danske aftalesystem: Forhandlerne skal have lov at forhandle! Det er op til parterne at finde en løsning!

Det er meget flot, men det dækker over flere ting:
For det første er der lagt et loft for overenskomstfornyelsens resultat. Her havde den ny finansminister, Lars Løkke Rasmussen, allerede inden aftalen været i medierne og advaret de offentligt ansatte mod at kræve for meget, da det i givet fald ville medføre en overophedning af økonomien, hvilket vil udløse en ny kartoffelkur. Katastrofelamperne er tændt.

Det er i øvrigt svært at forstå, hvordan omkring én mia. kan medføre en overophedning, når regeringens skattelettelser til de rige på 11 milliarder ikke gør det.
Regeringens retorik omkring dette har allerede – og det er den anden ting, der dækkes over – forberedt et folketingsindgreb, såfremt konflikten bliver udløst.
For øjeblikket ser alt andet umuligt ud.

Social- og sundhedsmedhjælpere og -assistenter har i adskillige år påvist, hvor hårdt og nedslidende arbejde de har, blandt andet fordi der er alt for få ansatte til at klare det stadig større arbejdsområde, de har – til en alt for ringe betaling.
Det fik dem som bekendt til at eksplodere i forsommeren: Flere hænder – mere i løn! De har stadig ikke fået en finger eller en krone i forbedring. Denne gruppe er harm – og de er dobbelt harme over tomme løfter fra snart sagt alle kanter.

Flere andre store offentlige løngrupper har knyttet an til kravene og gjort sig rimelige forventninger til den kommende overenskomstfornyelse.
Det største forbund på området, FOA, og dets formand, Dennis Kristensen, signalerer, at der skal meget mere til, end hvad regeringen, S, DF og SF er kommet med.
– Jeg har været meget overrasket over at se en udlægning om, at der er tale om fem milliarder. Det er ren manipulation. Det er én komma syv milliarder, hverken mere eller mindre. Og det er penge, som vi til en vis grad ville få alligevel i 2009 i kraft af den reguleringsordning, der sikrer, at offentligt ansatte får en vis stigning, hvis de har en mindre lønudvikling end de privat ansatte. Det fremgår også af et notat fra Finansministeriet om udspillet, der taler om fremrykkede lønstigninger. Det er altså hunden, der fodres med sin egen hale, eller Kejserens nye klæder, siger han.

Tilbage til Løkke Rasmussen: Kartoffelkur er en ubehagelig ting. Den skærer i folks privatforbrug, hvilket rammer de fattige ekstra hårdt, da de i forvejen ikke har så meget at rutte med.

Løkke Rasmussen er imidlertid langt ude i overhalingssporet. Det er ikke sosu’ernes krav, der tilter økonomien. Der er overophedning af alle varer på alle hylder – allerede nu! – og der er ingen friværdi tilbage, der kan hjælpe de bugnende lagre. Tværtimod, så falder priserne på fast ejendom. It’s pay back time. De kunstigt opskruede priser på obligationer, aktier med videre står til fald.

De offentligt ansatte med sympati fra resten af arbejderklassen bør benytte OK 2008 til regeringens fald kombineret med en miskredit til Thorning og Søvndal: Pay back-time!

Netavisen 6. januar 2008


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne