Tale skrevet og holdt foran Christiansborg af personale fra Plejecentret Kærbo på Østerbro i København
Dan Turell sagde engang: ”Jeg vil leve indtil jeg dør”, og det vil vi vel alle sammen, unge som gamle.
Man kan sige, at én ting er vi alle sikre på, vi skal nok få lov til at dø, men spørgsmålet er, om måden, vores gamle får lov til at leve deres sidste tid på, er omgivet med værdighed, respekt og omsorg.
Vi har en uddannelse, hvor det er dét, vi blandt andet lærer, men vi kan ikke få lov/tid til at bruge det, på grund af for få hænder, og det stigende dokumentationskrav fra regeringen. Det er svært at rekruttere og fastholde uddannet personale under disse forhold.
Hvem har lyst til at søge job, hvor lønnen er lav, ansvaret stort, arbejdspresset hårdt, og hvor man bliver hængt ud i pressen? For med for få hænder og stort arbejdspres kan der ikke undgå at ske fejl. Vi bliver klandret, og politikerne vasker deres hænder og indfører endnu mere tilsyn og mere dokumentation og dermed overvågning af vores arbejde.
Med al den dokumentation, vi skal bruge tid på, bliver kontakten til beboeren, borgeren skåret endnu mere ned.
Kan man skære længere end til benet? Øjensynligt JA.
Vi kan knapt dække de basale behov.
Hvor bliver det menneskelige af?
Samtidig skal der også en holdningsændring til i befolkningen og hos politikerne.
Hvem har ikke hørt udtalelsen: ”Hjemmehjælper kan man altid blive.”
FREMTID FOR FAGET – eller vi går ned med flaget
Se også
Sosu på barrikaderne
Netavisen 3. juli 2007
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
