Transportforliget omfatter 42.000 lagerarbejdere, chauffører og havnearbejdere og blev indgået efter den sædvanlige ”dramatik”. I 3Fs forhandlingsgruppe tilsluttede man sig forliget med et meget knebent flertal på 10 mod 8. Ude blandt tillidsfolkene og medlemmerne er begejstringen endnu mindre. Forliget anses som retningsgivende for normallønsområdet.
Ole Nors repræsenterende havnearbejderne og med i forhandlingsudvalget mener overenskomsten er alt for dårlig både overfor havnearbejderne der ikke er omfattet af regulerede tillægsydelser men også fordi man ikke fik det transportarbejderne var gået efter:
-Vi kom for at få et markant løft på mindstelønnen, og så kom vi for at få 2 årlige overenskomster og ingen af delene fik vi, siger Ole Nors, der sagde Nej til overenskomstforliget.
Også denne overenskomst er præget af øget ”fleksibilitet”. Arbejdet fremover vil blive opfattet som normal arbejdstid blot den placeres imellem kl. 06.00 og 18.00. Dvs. der er frit slag til at lægge arbejdstiden her –og som noget nyt skal der ikke længere betales tillæg for en familiemæssig ubekvem arbejdstid fra kl. 5 til 6 om morgenen
Spørgsmålet om regulering af lønnen er ekstra vigtig for transportsektoren, der er en del af normallønsområdet, hvor der ikke er lokale lønforhandlinger i overenskomstperioden.
Beløbsmæssigt holdt dette forlig sig indenfor Hans Jensens krav om løntilbageholdenhed med en advarende lønramme indenfor ca. 4 pct.. Arbejdspladserne har gennem talrige udtalelser klargjort, at det er alt for lidt.
Den ekstraordinært gunstige situation med gang i hjulene og efterspørgsel af arbejdskraft må være synlig i overenskomsten – det har arbejdsplads efter arbejdsplads udtalt, og det kommer også til udtryk i den udtalelse, som Landsklubben for Bybus-Rutebilchauffører kom med midt under forhandlingerne og ved de arbejdsnedlæggelser, der prægede situationen på landsplan op til forliget.
Med det indgåede transportforlig er der nu indgået forlig for 80 % af samtlige overenskomster. Dermed fremstilles det i medierne, som om overenskomstsituationen allerede nu før afstemningerne er afgjort.
Topforhandlerne har sagt ja, men endnu har de ikke fået indført et system, hvor medlemmer ikke skal stemme – selvom forligsmandsystem og sammenkædning i en stor sort gryde skal gøre deres til, at genstridige medlemmers synspunkter passiviseres mest muligt.
Ligesom industriforliget blev ledesnor for alle de andre overenskomster på minimallønsområdet er transportforliget for denne følsomme sektor blevet en rettesnor for de resterende normallønsoverenskomster.
I alt 600.000 lønmodtagere skal stemme om det mæglingsforslag, forligsmanden formulerer.
Netavisen 27. marts 2007
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
