Fabrikken Danmark 

Af Franz Krejbjerg, Kommunistisk Politik 20, 2006

 APK´s 3. kongres. Kongresdebat

Den traditionelle sværindustrivirksomhed har gennem årtier været på tilbagetog, men alligevel er Danmark et gennemindustrialiseret land.

Næsten al varefremstilling gennemgår en løbende forvandling til industriens produktionsmetode: fra den stadige indførelse af nye maskiner, produktion af enkeltdele i specialiserende fabrikker og den menneskelige arbejdskraft som et nødvendigt onde til den næsten totale mekanisering.

Man ser tydelige tendenser i alle hjørner af samfundet.

Fødevarer er i alle led blevet fabriksfremstillet, fra de enkelte landbrugsbedrifter til slagterier, mejerier, frugt, brød, fisk, pålæg og færdigretter med meget lang holdbarhed. Byggebranchen har længe kendt til de fabriksfremstillede betonmoduler; nu er fabrikker med færdigfremstillede huse ved at være et reelt alternativ til at bygge husene op ude på pladsen. Lager, transport og detailhandel er vokset ind i hinanden, så maskiner holder styr på alle led, og arbejderens funktion, om hun står og plukker ting fra et lager eller sætter det op på hylden i Superbrugsen, er at stå ved samme samlebånd, bare fysisk adskilt, maskiner er slavepiskeren. De store supermarkedskæder som Dansk Supermarked og COOP er dybest set blevet en del af industriens samlebånd, fra råvaren bliver produceret over forarbejdning og transport til det endelige salgssted.

Samtidig er en anden tendens slået igennem, Supermarkedskæderne også blevet producenter, eller har meget stærk indflydelse på og magt over den del af industrien der er afhængige af at sælge gennem detailkæderne.

Selv arbejde i medie/underholdnings- eller i sundhedssektoren har mange funktioner, hvor det minder om en fabrik, og hvor det er maskinerne bestemmer farten.

Hermed ikke sagt, at Danmark er et samfund, hvor alle er industriarbejdere. Men det er en kendsgerning, at den marxistiske formulering om, at kapitalen har en tendens til at forøge den industrielle befolkning, også er gældende for Danmark anno 2006.

”Udviklingen i udenrigshandelen kan opdeles i ændringer i mængder og priser. Kvantumindekset, som belyser mængdeudviklingen, har på nær 2003 været konstant stigende for såvel import som eksport. I 2004 steg den importerede varemængde med 6,4 pct., og den eksporterede mængde steg med 3,2 pct.

Udviklingen i priserne – udtrykt ved enhedsværdiindekset – er ligeledes stigende for både importen og eksporten. Fra 2003 til 2004 steg priserne for importen med 1,1 pct. og for eksporten med 1,5 pct.” (1)

Mange danske arbejdspladser er nedlagt i sværindustrien. Lindøværftet er et af de få store tilbage, mens stålvalseværket i Frederiksværk kun med nød og næppe overlevede konkursen i 2002 og nu igen giver overskud under nye ejere. Produktionen af andre typer af maskiner har vundet indpas i stedet, ikke mindst til elektronikbranchen.

I den øvrige industri er produktiviteten konstant forøget – industriprodukter, maskiner og instrumenter, fødevarer m.v. Antallet af varer, der produceres, er generelt stigende, mens prisen på den enkelte vare er stagnerende. Profitten stiger kun en brøkdel af udviklingen i produktiviteten. Også her genkender man de observationer, som marxismen udpegede ved den kapitalistiske produktion.

Nye opfindelser kommer bestandigt ind under den industrielle produktionsmetode og fortætter sig hurtigt til monopoler, f.eks. den danske vindmølleindustri. Banker og monopoler har fuld kontrol over produktionen.

”De ti største eksportmarkeder aftog i 2004 i alt 71 pct. af den samlede danske eksport, mens ti lande repræsenterede 73 pct. af importen. Tyskland, Sverige og Storbritannien har med en samlet andel af udenrigshandelen på omkring 40 pct. en særlig betydning for Danmarks handel med udlandet.” (1)

Danmarks økonomi er meget tæt forbundet med en relativt lille gruppe lande. Vores nabolande er langt de største samhandelspartnere, men Kina er kommet ind på top 10-listen over lande, der importeres fra. Og her er ikke mindst A.P. Møller-Mærsk-koncernens rolle som rederi og supermarkedskæde et afgørende bindeled. A.P. Møller-Mærsk er den største aktør i dansk økonomi, fra Lindøværftet til olieproduktionen. Dermed er dansk økonomi blevet meget følsom over for udviklingen i den internationale containerskibstrafik.

(1) Citater fra Danmarks statistik.

Netavisen 30. oktober 2006