Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 16, 2006
De rigtig velbeslåede med millionlønninger skal kunne nyde godt af en skattesænkning – i den grad de ikke i forvejen har benyttet sig af den for dem så givtige fradragsjungle.
Pærevællingen af arbejdsgivere, nyliberale politikere og tænketanke har ikke spildt agurketiden. Sommeren er blevet brugt til at fremelske nye ideer til forringelse af den arbejdende befolknings levestandard, eller i det mindste forsøge at komme med nye argumenter – eller rettere fordrejninger af virkeligheden for at holde liv i de tidligere fremsatte, men ikke gennemførte nyliberale, reaktionære ideer.
Inden for blot den seneste uge har ovennævnte pærevælling igangsat en kampagne, der påstår, at flaskehalsene på det danske arbejdsmarked er årsagen til at økonomien overophedes (sikken et udtryk!), fordi lønningerne stiger for meget.
– Lønposen er blevet for tung , erklærer Dansk Arbejdsgiverforening samstemmende med bankers chefanalytikere med frygten malet i ansigterne, fordi det er den faldende arbejdsløshed, der forværrer tingene:
– Lønstigningerne er blot en forsmag på, hvad der venter, når ledigheden når nye bundrekorder. Lønudviklingen kommer til at udgøre en trussel mod dansk økonomis udvikling på længere sigt , udtaler Steen Bocian, chefanalytiker i Danske Bank, med bævende stemme.
Så er det i øvrigt en kuriositet, at De Konservative i nøjagtig samme moment fastholder erhvervslederes ret til lønfester blandt andet i form af aktiebonusser på trecifrede millionbeløb. Erhvervsordfører Per Ørum fra De Konservative gav følgende begrundelse: – Der er ingen grund til advarsler, når det går godt i danske virksomheder.
Der gælder én virkelighed for direktører, en anden for arbejdere.
Problemet består i øvrigt i, at bygningsarbejdere i det seneste år har opnået en lønforhøjelse på 4,4 pct., som sandsynligvis ikke engang dækker prisstigninger, inflation og flere områder med brugerbetaling. Problemet er stort set også isoleret til bygge- og anlægssektoren, hvor arbejdsgiverne i årtier har undslået sig for at uddanne faglært arbejdskraft. Derfor blev skolepraktikordningen oprettet, hvilken den tidligere undervisningsminister, Ulla Tørnæs (V), reducerede betydeligt.
Problemet er politisk og kan simpelthen løses ved at uddanne de mange unge og andre arbejdsløse, der ikke får lov til at tage en uddannelse.
I stedet peger Dansk Industri på følgende platform: lavere marginalskat, udsættelse af tilbagetrækningsalderen, øget import af arbejdskraft og flere i arbejde (underforstået tvangsarbejde med løntilskud).
Danmark har ikke festligholdt H.C. Andersen for ingen ting: Det er det rene Kejserens nye klæder . Der går i øjeblikket omkring 900.000 danskere i den erhvervsaktive alder med to ledige hænder hver rundt uden arbejde. Det er her, den gordiske knude kan løses. Vil de komme i arbejde i den trængte bygningssektor, hvis marginalskatten blev sænket, tilbagetrækningsalderen udsat, med import af østeuropæisk, billig arbejdskraft? NEJ.
Med arbejdsgivernes og politikernes modvilje mod at uddanne flere til de såkaldte flaskehalse må de nuværende jo rende så meget hurtigere – eller rettere sagt længere. Danmarks Statistik har netop offentliggjort tal, der viser, at arbejdstimerne fra første kvartal sidste år til første kvartal i år er steget med 6,6 pct. Da beskæftigelsen kun er vokset med 1,8 pct., dokumenterer statistikken en klækkelig arbejdstidsforøgelse. Inden for byggeri, handel og den finansielle sektor er stigningen i antallet af arbejdstimer det seneste år steget med 12½, 9½ og henholdsvis 8½ pct.
Det er da cifre og dokumentation, der vil frem!
Men hør så lige konklusionen fra de ovennævnte chefanalytikere fra bankverdenen samt den nyliberale tænketank Cepos:
– Det vil til en vis grad kunne afhjælpe den akutte mangel på arbejdskraft, hvis marginalskatten blev sænket fra de nuværende 63 pct. til en flad skat på 43 pct.
Der slap katten igen ud af sækken.
Vil det gavne en bygningsarbejder, der bliver tvunget på overarbejde og nedslidt lang tid før hans udsatte pensions- eller efterlønsalder? Overhovedet ikke!
Det er heller ikke meningen. Meningen er, at de rigtig velbeslåede med millionlønninger kan nyde godt af en skattesænkning – i den grad, at de ikke i forvejen har benyttet sig af den for dem så givtige fradragsjungle.
Pærevællingen af arbejdsgivere, nyliberale politikere og tænketanke SAMT de socialdemokratiske fagbosser og politikere har i årtier bavlet om flaskehalsproblemer. De har ikke viljen til at løse problemerne, da de hellere ser import af billig udenlandsk arbejdskraft, iværksættelse af tvangsarbejde uden løn, fjernelse af efterlønsordningen og forringelser af vores pension samt skattenedsættelser.
Det er borgerskabets interesser, der står i vejen for løsningen. Det er her, begrebet flaskehals eller rettere en prop i systemet kan bruges.
Netavisen 1. september 2006
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne