Syge meldinger

Bag Kassen
Af Reno

Med hånden på hjertet så har alle vist oplevet at stå i en situation, hvor man fysisk eller psykisk er så udbrændt, at man ikke kan gå på arbejde uden at være i stand til at videregive en diagnose, der overfor ledere og kollegaer vil retfærdiggøre en sygemelding. Det er her nødløgnen kommer ind i billedet.

Opfindsomheden til at finde den mest troværdige årsag er forskellig fra person til person; – personligt hører jeg absolut til i den tynde ende. Jeg har eksempelvis præsteret at påstå, jeg havde fået salmonellaforgiftning, hvilket min arbejdsleder med et enkelt spørgsmål hurtigt konstaterede var et fejlskud.

Nu kunne han heldigvis ikke se, at mine ører i flovhed antog en dybrød kulør mens jeg forsøgte en retræte:
– Nå, men så er det vel blot en maveforkølelse.

Nogle ledere opkaster sig selv til fuldt uddannede læger, hvorfor de ikke blot er i stand til at stille diagnoser gennem TDC’s kabler, men tillige ordinerer helbredelsen, så man erklæres raskmeldt i hvert fald til næste dag. Nogle mener oven i købet, at arbejde er den eneste kur til helbredelse. Jeg har tilmed været ude for en arbejdsleder, der var gift med en læge, hvorfor hver eneste sygemelding blev forelagt den bedre halvdel og recepten kunne udskrives.

På min nuværende arbejdsplads er opfindsomheden så voldsom, hvorfor vi har udskrevet en konkurrence, der præmieres hvert år til julefrokosten.

Sidste år gik den halve flaske Gammel Dansk til Jacob, som i årevis malende havde fortalt os om hans fantastiske have, der er på størrelse med et frimærke. Da Jacob ikke ynder at passe have, så har han lagt fliser i størsteparten af haven og fortrængt blomsterne til en smal stribe, der forhøjet og afgrænset af en lille 10 cm. høj stensætning.

Derfor vakte det almindelig moro, da han meldte sig med påstanden om, at han havde forstuvet foden i forbindelse med havearbejde, fordi han var faldet ned af stensætningen. Nu er det ikke for ingenting, at han også oppebærer øgenavnet Arme & ben , fordi hans legemsdele altid flagrer rundt som møllevinger, hvilket medfører en vis klodsethed. Vi var da også helt sikre på, at hans historie var sand.

I år har Randi taget førertrøjen på. Måske er det tilmed Jacob, der har inspireret hende. Under alle omstændigheder ringede hun forleden til os med en melding:
– Jeg kan desværre ikke komme i dag.

– Jamen, hvad er der dog i vejen , spurgte Vibeke, der vidste, at Randi var bekymret for sin søster, der var blevet indlagt på hospitalet.

– Jeg er kommet til skade, erklærede hun efterfulgt af en lang tavshed. Det var tydeligt, at hun havde vanskeligt ved at komme med hele historien, og Vibeke ville jo ikke virke alt for snagende. På den anden side vil man jo gerne udvise lidt omsorg:

– Jamen, er det noget alvorligt.

– Næeh, jeg har fået trykket et ribben.

– Hvordan er du da kommet af sted med det.

– Jeg faldt ned af min kontorstol.

Vibeke knækkede sammen af grin i et omfang, der fik os andre til at studse.

Historien var, at Randi havde tabt en kuglepen; men mageligheden havde forbudt hende at rejse sig for at få fat i den. I stedet havde hun lænet sig ud over armlænet, stolen rullede og væltede. I faldet stødte hun sig på armlænet.

Jacob og Randi har i hvert fald givet deres bidrag til statistikken, der siger, at de fleste ulykker sker i hjemmet.

Netavisen 11. juli 2006