Da de århusianske bybuschauffører for en måned siden valgte at køre konflikten ind og busserne ud af garagen var der mange af dem, der havde bange anelser om det kommende forløb.
Århus Sporveje på skæv kurs
Der var nemlig ikke slået søm i den endelige vinterkøreplan, som skulle træde i kraft den 14.august. Det var til gengæld aftalt, at rammerne for den nye køreplan skulle være færdigforhandlet i midten af juni. Denne dato er nu overskredet med snart tre uger, og forhandlingerne er simpelthen kørt fast eller simpelthen brudt sammen. Det skyldes ifølge Fag Og Arbejde (FOA), at Århus Sporveje ikke har haft rent mel i posen, da de indgik aftalen.
Bybuschaufførerne frygter på egne og passagerernes vegne, at de nuværende forhold vil fortsætte i efteråret. Da aftalen blev indgået i slutningen af maj skrev Kommunistisk Politik:
Der er fortsat problemer med lange vagter på op til ni timers kørsel og alt for kort varsel om arbejdstid. Sommerferiekøreplanen har medført kaotiske tilstande. Der er talrige aflysninger hver eneste uge. .
Man kan med rette hævde, at Århus Sporveje og kommunen bruger passagerer og chauffører som gidsler i et spil, hvis dagsorden sandsynligvis er en helt anden end spørgsmål om ordentlige arbejdsvilkår. Bagved hundredvis af forhandlingstimer og ugelange konflikter rumsterer der nemlig et privatiseringsspøgelse. Det afslørede direktøren for Århus Sporveje, Torben Høyer, i personalebladet helt tilbage i september 2005:
” Strategien er klar. Vi skal vinde et kommende udbud.”
Strategien for kommunen er klar, da den mere eller mindre i forbindelse med den nye regionsstruktur er pålagt at udlicitere busdriften. For Århus Sporveje og direktør Torben Høyer er det ligeså klart, at deres interesser er , at overleve ved at vinde licitationen på bekostning af chaufførernes løn og arbejdsforhold. For chaufførerne er det endnu mere klart, at deres interesser er at slås for deres forhold minimum bliver bevaret.
Kommunen frygter med rette, at en udlicitering meget let kunne udløse Ribus-tilstande i Århus – måske endda i større omfang. Det er måske i det lys, man skal forstå kommunens forhalingsmanøvrer, der på én og samme gang kan svække chaufførernes sammenhold og deres lokale opbakning.
Chaufførernes organisering i henholdsvis 3F og FOA er ikke ideel, når det gælder deres interne sammenhold, hvilket kun skærpes, idet de to forbund står med hver deres holdning til problemerne.
Der ligger også et kæmpe potentiale af solidaritet i den århusianske (Danmarks tredjestørste by) befolkning; – og måske ikke mindst fra chaufførernes offentlige kollegaer.
Den Kommunale Fællesrepræsentation (DFK) afholdt således en generalforsamling to uger efter den store strejkedag 17.maj, hvor de i en udtalelse gav luft for deres fortsatte harme mod en kommende velfærdsreform:
– Det må være slut med flinkeskolen. Vi er klar til at træde i aktion, hvis der indgås forlig om velfærdsforringelser.
Det er en markant, nødvendig og brugbar melding. DFK overvejer muligvis i en situation, hvor velfærdsreformens forlig med arbejdspladserne, uddannelsesstederne og Christiansborg er gået på sommerferie, at overføre deres solidariske og konsekvente ideer til sympati med en mulig udløsning af en buskonflikt i byen?
Det kunne i hvert fald vise sig at være et afgørende omdrejningspunkt for udfaldet af en sådan konflikt og dens varighed.
Netavisen 5. juli 2006
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
