Tilbagetrækning

Det såkaldte velfærdsforlig, der blev indgået i tirsdags til stor tilfredshed for ikke bare de deltagende partier, men også det samlede det danske erhvervsliv, nogle fagforbund og hele den herskende klasse i Danmark, blev dagen efter mødt af folkelige og primært ungdommelige protester.

Det er der ikke så meget at sige til. Forliget stjæler to års efterløn for alle kommende efterlønnere, og to års pension for alle. Med tiden kan tilbagetrækningsalderen yderligere udsættes. Den sidste bloddråbe skal suges, inden vi får lov at nyde et otium eller hvile i fred to alen under overfladen.

De kritiske røster, der har holdt fast i, at de nedslidte har ret til at forlade arbejdsmarkedet lidt tidligere, forsøges manipuleret væk med en såkaldt nedslidningsfond på – i øvrigt – sølle 350 mio. kr. Det er fuldstændigt uigennemskueligt, hvorvidt fonden vil komme nogle lønmodtagere til gode, eller om midlerne vil havne i firmaernes lommer, begrundet i forskellige projekter til fremme af ”sund” produktion.

Forligspartiernes omsorg for de nedslidte kan ikke en gang finde plads på toppen af et knappenålshoved: Aftalen betyder nemlig, at efterlønnen eksempelvis for en 62-årig rengøringsassistent forringes med 62.000 kroner om året.

Efterlønsordningen vil fremover også være betinget af, at man har 30 års a-kasseanciennitet (modsat tidligere 25 år), hvorfor mange allerede her har mistet retten, idet de måske først har knyttet sig til ordningen som 35-årig.

De nuværende gældende regler for 55-59-årige om forlængelse af dagpengene er annulleret med garantien om ”retten til et arbejde”. Dette udsagn er også totalt uigennemskueligt, idet det såkaldte ”grå guld” i årevis ligget på knæ for at få et arbejde; – så hvor skal de arbejdspladser nu dukke op – og til hvilke betingelser.

Dagpengene for de 25-29-årige pilles der ikke ved; men i stedet tvangsaktiveres de efter 9 måneder i modsætning til de 12 måneder, der er gældende i dag.

Rådighedsreglerne for alle dagpengemodtagere strammes, så endnu flere vil sluses over på kontanthjælp.

Det er blot nogle af de elementer, som berører de arbejdende og/eller de arbejdsløse.

Der er blevet taget fat med skarp lud, så det er meget beskæmmende at erfare forbundstoppenes vurdering af forligets indhold. Dansk Metal har eksempelvis udtalt, at efterlønsordningen er som at få en julegave i juli. Til gengæld giver forbundet Fag Og Arbejde forliget nogle kritiske røster med på vejen:

– Et meget stort flertal har gjort brug af efterlønsordningen fra 60 år. Fremover anvender politikerne pisken for at få medlemmerne til at blive på arbejdsmarkedet. Det giver næppe mere velfærd til de pågældende, hvor mange allerede i dag som 60-årige føler sig udbrændte og nedslidte , siger Dennis Kristensen, formand for FOA.

Det er endnu i skrivende stund uvist, hvorvidt andre forbund er skeptiske eller vil opfordre til modstand mod det sorte forlig. Det største forbund, 3F, har udtalt, at forliget er socialt afbalnaceret :

– Vi synes, at resultatet er tilfredsstillende, og det fremtidssikrer velfærdssamfundet , udtaler forbundsformand Poul Erik Skov Christensen. Formanden begrunder det med, at Socialdemokraterne har været i stand til at pille flere af regeringens ideer ud af det endelige forlig, og vurderer, at Socialdemokraterne holdt deres løfter.

Fogh opfyldte for en gangs skyld hans valgløfter: Der bliver ikke rørt ved efterlønnen, hvis ikke Socialdemokraterne er med!

Socialdemokraterne var med; ikke tvungne – ikke pressede; men næsten tiggende. Helle Thorning-Schmidt havde brug for at deltage i et forlig for at pleje sit selvskabte image: Fogh-regeringen skal forhandles ud af lokalerne.

-gri

Netavisen 24. juni 2006