Bekæmp Bolkestein

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 5, 2006

Da Bolkesteindirektivet sidste efterår under massive protester fra europæisk arbejderklasse af EU-parlamentet blev nedstemt var det en markant sejr. I modsætning til den øvrige europæiske fagbevægelse blev denne kendsgerning nærmest tiet ihjel af den danske kongelige fagbevægelse. Man skulle tro, den var sneet inde.

Da EU-parlamentet igen tog det forhadte direktiv op i en lettere revideret form for to uger siden, var Bruxelles gader igen fyldt med utilfredse, protesterende arbejdere. Dansk fagbevægelse glimrede igen ved dets fravær; – bortset fra BAT-kartellet, der havde arrangeret et nogle busser. Godt gået; noget af prestigen blev reddet.
Desuden havde forskellige kræfter på hver sin side af den tyske grænse sat hinanden i stævne i Kruså, hvor der blev markeret en fælles og meget vigtig modstand! Rigtig godt gået!

Trods protesterne vedtog parlamentet denne gang direktivet med et markant flertal. Faktisk et ligeså markant flertal, som i efteråret havde afvist det. Kovendingen blev forklaret med, at det ildesete princip om oprindelseslandet var skiftet ud til fordel for værtslandet. Spindoktorerne trådte i funktion, og propagandaen vil ingen ende tage: Samtlige politikere og medier har udbasuneret, at nu er der ingen ko på isen: Enhver arbejdsgiver, der udfører arbejde i et værtsland, skal respektere overenskomster, sikkerhedsregler, love med meget mere!
Men sådan er det bare ikke!

Direktivet var oprindeligt tænkt til at bane en motorvej for tjenesteydere på tværs af EU’s grænser. Den tidligere kommissær Bolkenstein formulerede det således: Nogle af de nationale restriktioner er gammeldags, uforholdsmæssigt byrdefulde og i konflikt med EU-lovgivningen. Disse restriktioner må simpelthen fjernes.

Serviceydelser, som ifølge eksperter udgør omkring 70 pct. af EU’s økonomi, skulle liberaliseres for fuld skrue. Kapitalen skal fremover have fuld virkeret på tværs af landegrænser og i princippet indenfor ethvert offentligt område. Det skulle angiveligvis skabe 600.000 nye job i Europa, hvilket er vanskeligt at forstå, idet indholdet af direktivet vil blive en forøget konkurrence arbejdere imellem på løn og arbejdsforhold. Direktivet ville angiveligvis også føre til en stigning i forbruget på 37 milliarder Euro. Det hedder sig, at det vil specielt være til fordel for de små og mellemstore virksomheder; men netop disse har ikke udtrykt begejstring for det. Det har direktøren for IKEA derimod, da han glæder sig til i større omfang at slå sin kæde ned overalt, hvor den i forvejen ikke er til stede.

Det reviderede direktiv betyder fortsat, at det oprindelige formål forfølges, selvom, der er indarbejdet andre formuleringer. Som det redegøres i nærværende tidsskrift på de faglige sider, så er ændringerne ikke andet end et kosmetisk lag, der spreder forvirring om det egentlige indhold. Forvirringen, som det europæiske erhvervsliv i øvrigt er yderst utilfreds med, vil først finde sin afklaring, når problemerne afprøves ved EF-domstolen. Det er endnu aldrig set, at dommerne har dømt imod selve grundideen med EU: Kapitalens frie bevægelighed.
Der er nemlig større ting på spil!

Bolkesteindirektivet skal ses i lyset af Lissabonstrategien, der vedtog Agenda 2010, der klart tilkendegiver, at EU i år 2010 skal være den mest konkurrencedygtige magt i Verden. Det vil altså sige på bekostning af og i konkurrence med USA, Rusland, Kina og Japan blandt andet.
Det er da en ambition, der vil frem! Konkurrencedygtigheden skal først og fremmest måles på udbytningsgraden af den interne arbejderklasse.
Det er her, at forklaringen og formålet med Bolkesteindirektivet bliver klarere. Der er jo sammenhæng i tingene.

Det stiller samtidigt behovet for en slagkraftig fagbevægelse i et skarpere lys. Det er ved at være sidste udkald. 23-24. marts vil EU’s ministerråd efter al sandsynlighed slå de sidste søm i kisten, hvorefter alle kommende tvister vil blive afgjort af EF-domstolen. Det er derfor afgørende vigtigt at alle kampvillige arbejdspladser og fagforeninger vågner af dvalen og smeder de nødvendige lænker til de 900.000 arbejdere på overførselsindkomst, der også rammes af direktivet.

Dansk fagbevægelse må nødvendigvis vise sig i et omfang, så der på europæisk plan kan markeres en størst mulig modstand og protest mod dette reaktionære direktiv.
Krusådemonstrationen har vist vejen!

Se også
Bolkestein stadig sort
KP5, 2006

Netavisen 7. marts 2006


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater