Smertegrænsen: Dagpengene væsentligt forringet

Kommunistisk Politik 4, 2006

På godt 20 år er de arbejdsløses dagpenge faldet med mere end 25 pct. i forhold til de arbejdende –med en fjerdedel. En arbejdsløs på maksimal dagpengesats får nu kun godt halvdelen af, hvad en arbejdende modtager. Dagpengeniveauet har ramt smertegrænsen.

Det er ikke blot rådighedsreglerne, der er strammet op, eller arbejdsløshedsperioden, der er beskåret drastisk. Situationen for dagpengemodtagerne er også forringet drastisk, når det gælder pengepungen, viser en ny analyse, som LO har foretaget.

I 1982 fik en arbejdsløs LO-arbejder i gennemsnit 77 pct. i dagpenge af sin hidtidige løn. Det er på 22 år reduceret til 55 pct., hvilket altså er en relativ forringelse på 25 pct., når det måles i forhold til de arbejdende. I realværdi – eller købekraft – er værdien af dagpengene reduceret med 3 pct. i samme årrække.

Da dagpengesystemet indeholder en maksimumgrænse, kunne man forledes til at tro, at det specielt er de højere lønnede, der mærker de barske konsekvenser, men sådan er det ikke fat. De ansatte i rengøringsbranchen, som er blandt de absolut lavest lønnede, fik i 1982 90 pct. dækning, men det var i 2004 faldet til 71 pct.
Det er med andre ord blevet en betydelig hårdere økonomisk straf at blive ramt af arbejdsløshed.

Harald Børsting, sekretær i LO, peger på, at al snak om det lukrative i at gå arbejdsløs må forstumme:
– Der er et kolossalt økonomisk incitament til at arbejde. Dagpengeniveauet har nået smertegrænsen , konstaterer Harald Børsting, hvorfor LO har stillet forslag om, at dagpengesatserne bliver reguleret med samme procentsats som arbejdsmarkedet i øvrigt.

Deri har både Venstres og Socialdemokraternes arbejdsmarkedspolitiske ordførere erklæret sig uenige.
Harald Børsting og LO har til gengæld ikke rejst krav om, de sidste to årtiers udhuling har genereret et tilgodehavende, der burde tilbagebetales.

Netavisen 18. februar 2006