Misbruget stiger

EU-traktaten er faldet – Havnedirektivet er dømt ude – Næste slag står om Servicedirektivet

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 3, 2006

VK-regeringen gjorde ved dens tiltrædelse i 2001 et stort nummer ud af at proklamere, at alle de nytteløse, ubrugelige, formåls og meningsløse kurser, som den socialdemokratisk ledet regering havde indført i dens ni-årige periode, skulle afskaffes: Nu skulle der aktiveres med fornuft.
VK-regeringen foretog sig sandelig også en masse. Der blev handlet. En masse formålsløse, ydmygende og nedværdigende kurser blev nedlagt; – mens andre opstod.

Klimaksen på deres politik fandt sted i efteråret 2003, da V & K med Socialdemokraternes støtte og stemmer indgik forlig om en ny omfattende arbejdsmarkedsreform, kaldet ”Flere i arbejde”. Reformen udtrykte, at der skulle skabes 10.000 flere arbejdspladser om året frem til år 2010. Et halvt år efter afkrævede staten som arbejdsgiver, at de statsansatte skulle reduceres i titusindvis. Der er ingen udsigt til, at regeringen og Socialdemokraterne blot tilnærmelsesvis kommer i mål i år 2010; men de udstødte har udsigt til ny fornedrelse og misbrug; eksempelvis i reformens nyskabelse, der blev kaldt virksomhedspraktik . Virksomhedspraktikken havde angiveligt til hensigt at ”løfte arbejdsløse ind på jobs”. Det er tid til at gøre status, hvilket HK har gjort:

Flere end 30.000 ledige var i 2004 i ulønnet praktik i kommuner og virksomheder. To tredjedele af dem langt ud over lovens maksimum på 13 ugers praktik.

Ulønnet praktik hjælper stort set ikke på den lediges jobchancer. Kun 1-2 procent af de, som har været i virksomhedspraktik, får nemlig efterfølgende fast arbejde. Til sammenligning får hver tredje dagpengemodtager, som har været i jobtræning med løntilskud i en privat virksomhed, efterfølgende fast arbejde. Det viser en analyse fra beskæftigelsesministeriet.

Hvis praktikanterne ikke får noget job ud af at være i praktik, så får virksomhederne og kommunerne til gengæld valuta for den gratis arbejdskraft. Det gælder især for kontanthjælpsmodtagerne i praktik.
Ifølge beregninger, som LO har foretaget for HK-bladet, havde kommuner og virksomheder i 2004 gratis-arbejdende kontanthjælpsmodtagere i et omfang, der svarer til omkring 1.600 stillinger à 30 timer. Skulle de aflønnes fx efter overenskomsten mellem Dansk Handel & Service og HK, ville det koste arbejdsgiverne op mod tre milliarder kroner i ekstra lønomkostninger.

Specielt spekulerer de offentlige arbejdsgivere i den billige arbejdskraft. Masser af institutioner er faktisk totalt afhængig af de udstødte og deres løntilskud:
– Det offentlige spekulerer nærmest i at bruge ledige som gratis arbejdskraft. De arbejder i børnehaver, skoler, biblioteker, museer, receptioner, medborgerhuse. Jeg tror ikke, du kan finde et museum, hvor ledige ikke arbejder gratis. Andre arbejder gratis for private virksomheder. En meget stor del udfører arbejde, som arbejdsgiverne ellers skulle have betalt løn for , udtaler Erling Frederiksen, formand for Landsorganisationen af Arbejdsledige, til HK-Bladet.

Denne del af arbejdsmarkedsreformen Flere i arbejde fungerer glimrende: De udstødte misbruges, ydmyges og nedværdiges i titusindvis, mens arbejdsgiverne høster stort set gratis arbejdskraft på deres bekostning. Er der noget at sige til, at den anden del af reformen ikke dur: Hvorfor oprette 10.000 jobs om året, når 900.000 danskere i den arbejdsduelige alder står lige udenfor døren til ingen penge. I værste fald kan man importere ekstrem billig arbejdskraft fra den østeuropæiske del af EU.

Det hele er i virkeligheden en del af EU’s Agenda 2010 plan, som i sit hovedindhold har til formål at skærpe udbytningen af den indre arbejdskraft, så EU kan tage konkurrencen op med storebror: USA.

Imidlertid kradser krisen kraftigt i EU. For det første hersker der en åbenlys politisk krise, idet flere og flere lande erklærer, at Traktaten er faldet, efter at Frankrig og Holland stemte den ned. For det andet måtte EU-institutionerne over en bred kam – med parlamentet i spidsen – anerkende, at den europæiske arbejderklasse samlet omkring havnearbejderne var en alt for stor en modstand for at kunne gennemføre Havnedirektivet , der ville give underbetalte søfolk mulighed for at laste og losse skibe i europæiske havne. Direktivet faldt med et brag!

Det næste væsentlige hug foregår den 14.februar, hvor det berygtede Bolkesteindirektiv – også kaldet Servicedirektiv – er til behandling i EU-parlamentet. Her har den Euro-socialdemokratiske gruppe udtænkt en rævekage, der med store fagter vil kalde det for en sejr, hvis ”princippet om oprindelseslandet” udgår; mens det centrale element, der omhandler en markedsgørelse af serviceydelser, alligevel vedtages.

Der er grund til at mane til konsekvent kamp i hele dens bredde og uden parlamentariske illusioner mod fænomenet Bolkestein !

Netavisen 3. februar 2006