Status på arbejdsmarkedspensionerne

Det er 15 år siden, at arbejdsmarkedspensionerne blev indført i det danske overenskomstsystem. Kommunistisk Politik laver en mindre status med udgangspunkt i 3F’ernes pensionsopsparing.

Kommunistisk Politik 20, 2005

Arbejdsmarkedspensionerne tilblivelse er ikke et udtryk for et pres fra arbejdernes side, som arbejdsgiverne nødtvunget måtte sluge. Tværtimod.

Pensionsformen så dagens lys, da Schlüter-regeringen i slutningen af 80’erne gav arbejdsmarkedets parter et vink med en vognstang om at indføre dem. Såvel arbejdsgivere som arbejdernes forhandlere var fra starten tændt på ideen, hvorfor arbejdsmarkedspensionerne blev skrevet ind i forslagene til nye overenskomster – på trods af at der ikke var så meget som én arbejdsplads, der havde rejst kravet.

På det tidspunkt drejede det sig om ganske få håndører, der skulle indbetales, men det afgørende var, at princippet havde vundet indpas. Siden har forbundsledelserne konkurreret om, hvis medlemmer der havde de største pensionsindbetalinger, hvorfor dette felt fylder stadig mere ved hver OK-fornyelse.

Modstanderne har fra starten peget på, at disse pensionsopsparinger dels var usolidariske, da de kun var til gavn for folk i arbejde, dels at de var en bombe under folkepensionen. Med årene er den udtrykte modstand blevet mindre, idet fokus er flyttet fra de to solidariske udgangspunkter til ‘Nu er folkepensionen alligevel blevet så ringe, at man ikke kan leve af den alene’ .

Kritikken skulle vise sig at være rigtig. I dag – 15 år efter – har Pension Danmark, hvor 3F’erne har deres opsparing, rundet en formue på 50 milliarder kroner. Denne formue vil være fordoblet inden år 2010, idet arbejderne i dag indbetaler mindst 10,8 pct. af lønnen til pensionsopsparing. Det var ”resultatet” af overenskomstfornyelsen i 2004.

Udhuling af folkepensionen – og den samlede pension

Forventningen om den trecifrede milliardformue forudsætter dog, at kapitalismen ikke løber ind i nye kriser, idet opsparingen – på vegne af 3F’erne – er sat i aktier, obligationer og ejendomme. Med en mærkbar krise kan det vise sig, at det økonomiske underlag for en tryg alderdom er spillet op på fondsbørsen af andre. Pension Danmark er kun det tredjestørste pensionsselskab i Danmark, så det er endnu mere skrøbeligt end PFA, der måtte sænke deres pensionsudbetalinger, da Thorsen & Trads-bedragerierne løb over tv-skærmene i de danske stuer.

Alligevel betegner Torben Møger Pedersen, administrerende direktør for Pension Danmark, gennembruddet for arbejdsmarkedspensionerne som ”den største socialpolitiske landvinding i de seneste 25 år” . Administrationen af hundredtusinder arbejderes opsparing har i hvert fald været en landvinding for blandt andre Torben Møger Pedersen, der også selv var kandestøber, da selve ideen blev søsat. Han sidder nu på hovedkontoret, der ligger på Langelinje Allé i København – få hundrede meter fra Mærsk-koncernen.

Arbejdsmarkedspensionerne har flere indbyggede problemer i sig. Ud over at det endelige ”udbytte” er afhængigt af ”sunde investeringer”, så underminerer ordningen stille og roligt folkepensionen. I fremtiden vil ordningen udgøre tre fjerdedele af den samlede pension, som en 3F’er vil få udbetalt. Den resterende fjerdedel vil udgøres af folkepension, ATP (Arbejdsmarkedets TillægsPension), DMP (Den Midlertidige Pensionsopsparing) og SP (Den Særlige Pensionsopsparing).

Til forskel for folkepensionen, som bygger på et skattefinansieret grundlag, der sikrer alle ret til en minimumspension (som man for år tilbage kunne leve af), så er alle de øvrige nævnte tvungne pensioner for personer i arbejde, uanset om de er statsopkrævet eller arbejdsgiveropkrævet. De resterende 5-600.000 danskere i den erhvervsaktive alder er hensat til at leve for folkepensionen kombineret med private pensionsordninger, som disse mennesker i øvrigt ikke har råd til.

Desuden skal de ”glade” pensionsopsparere være opmærksomme på, at staten kan udhule værdien af den samlede udbetalte pension. Som formuende har du frem for alt ikke krav på gratis offentlige ydelser. Ikke mindst i disse år diskuteres der blandt nedskæringspolitikerne, hvilke ydelser der skal indføres eller forhøjes brugerbetaling på. På sigt er det langt fra umuligt, at retten til folkepension bliver frataget formuende eller personer med egne pensionsopsparinger, tvungne eller ej.

Modellen ”Arbejdsmarkedspension” er så populær hos arbejdsgiverne, forbundenes arbejderaristokrater og nedskæringspolitikerne, så den allerede er kopieret til overenskomsten for transportområdet, der sikrer de ansatte adgang til behandling mod nedslidning som følge af jobbet. VK-regeringen overvejer at gøre voksen- og efteruddannelser til samme model: finansieret af og forbeholdt arbejdsmarkedets parter.

Velfærdssamfundet, hvor disse goder var en ret og finansieret af en fælles indbetalt skat, kan du kigge i vejviseren efter.

Netavisen 14. oktober 2005


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne