Overførselsindkomster står igen for skud  

Faglig Kommentar
Kommunistisk Politik 14 2005

Det er kun få måneder – de kan tælles på een hånd – siden, at det seneste folketingsvalg fandt sted. Der blev som altid udstukket løfter til og fra højre og venstre af salen. VK-regeringen glimrede blandt andet ved at garantere, at de ikke ville røre på satserne for kontanthjælpsmodtagerne.

Det var jo et yderst vigtigt løfte, der har betydning for omkring 700.000 mennesker i den erhvervsaktive alder, som på forskellige leder og kanter er rubriceret i de mange forskellige former for overførselsindkomster: Førtidspension, revalidering, skånejobs, fleksjobs mmm. Lægger man antallet af dagpengemodtagerne, som med stor sandsynlighed vil følge konsekvenserne for de øvrige grupper, oveni, så gælder løfterne 8-900.000 stemmeberettigede.
Disse løfter skal nok have kastet nogle stemmer af sig!

Nu er valgflæsket spist, fortæret og fordøjet. Nu kommer regningen! Det er igen blevet hverdag og virkelighed; og virkelighedens hverdag har vænnet vælgerne til, at det er en definitionssag, at magthavernes politikere løber hurtigere fra deres løfter, end en hest kan rende.
Således har beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen (V), annonceret, at fleksjobordningen er for god, og derfor skal ændres; – læs: forringes.

Nu er det på sin plads at ridse baggrunden for fleksjobordningens indførsel op.

Det var den daværende socialdemokratiske ledede regering, der i den sidste halvdel af 90’erne i forbindelse med kampagnen for det rummelige arbejdsmarked benyttede mange forskellige elementer – heriblandt fleksjobordningen – til blandt at pynte på arbejdsløshedsstatistikken. Det antal nedslidte arbejdere, som man med fleksjobs kunne undgå at havne på dagpenge eller førtidspension, optrådte jo heller ikke uheldigt i statistikkerne.

Desuden imødekom Nyrup samtidigt en meget vigtig og fordelagtig anmodning fra dansk erhvervsliv, idet arbejdsgivere med tilskud fra det offentlige kunne presse den sidste energi ud af den erfarne og rutinerede arbejdskraft, inden kroppen endeligt må overlades til førtidspensionen iblandt de øvrige nedslidte.

VK-regeringen har med glæde overtaget den socialdemokratiske ide; men lige som alle andre forhold for de udstødte, så er det også blevet tid til at forringe denne ordning. Det mener en ny rapport, der nærmest kommer som et bestillingsarbejde for regeringen.

Rapporten erklærer, at personer i fleksjob kan tjene mere, end de gjorde tidligere i et normalt job. Uforskammet! Tænk hvis en nedslidt rengøringsdame på deltid kan bestride et fuldtids administrativt arbejde, og dermed tilmed gøre sig fortjent til en højere hyre?

Dansk Arbejdsgiverforening bakker op om angrebet på ordningen:
– Vi har fra fleksjobordningens begyndelse peget på, at man med fleksjob har fået skabt en alt for attraktiv ordning for den enkelte , udtaler konsulent Stine Pilegaard Jespersen.

Claus Hjort Frederiksen er ikke sen til at efterkomme kravene fra Dansk Arbejdsgiverforening:
– Noget tyder også på, at der er nogle i fleksjob, som kunne arbejde på ordinære vilkår. Det er ikke meningen med ordningen, og det gør det endnu sværere for de personer som ordningen var tiltænkt – personer med varig nedsat arbejdsevne – at få et fleksjob.

Han mener, at der er behov for en drøftelse med forligspartierne bag førtidspensionsreformen om problemerne med fleksjobordningen, hvor også Socialdemokraterne indgår. Socialdemokraterne og LO har forholdt sig til udspillet med larmende tavshed, hvilket indikerer, at de sædvanen tro er villige til at efterkomme regeringens og erhvervslivets krav.

På den anden side må man indrømme, at de bærende politiske kræfter – fra Dansk Folkeparti over regeringen til Socialdemokraterne – mangler finanser, når det gælder deres fortløbende målsætning om at sprøjte kontante midler i de riges lommer. For to uger siden afslørede forbundet 3f, at staten havde foræret A.P.Møller-Mærsk A/S 1,2 milliarder kroner.
Den anden og mere vigtig side i sagen er, at EU-tilhængerpartierne ærligt har meldt ud, at den såkaldte tænkepause om forfatningstraktaten skal benyttes til at glatte Danmarks EU-forbehold ud, eller rettere fjerne dem for stedse. I samme moment kan man jo så også underminere resterne af de tilbageværende særlige danske arbejdsmarkedsforanstaltninger.

I det lys er fleksjobordningen relativ let at angribe; – den tunge klods hedder efterlønsordning!

Netavisen 7. juli 2005


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne