Arla i fordækt spil om lønnedgang

Mejerikoncernen vil benytte chaufførerne som murbrækkere for lavere løn til samtlige ansatte.

Det er, som om Arlas stadig ringere omdømme slet ingen ende vil tage. Kvælning af småproducenter og mejerister er blevet forsøgt med tilsidesættelse af lovgivning. Forbrugernes harme vendte sig mod deres produkter med afsætningsvanskeligheder til følge. Dårlig behandling af og ringe betaling af deres ansatte betød tidligere i år, at koncernen måtte tage til takke med en voldgiftskendelse, der medførte en efterbetaling til de ansatte på 60 mio. kr.

Det har ifølge koncernledelsen ført til en voldsom underskudsforretning, som aktionærerne nu vil have tørret af på de ansatte. Derfor har ledelsen i første omgang rejst krav om, at 845 chauffører skal gå ned i løn.

SiD og KAD har indkaldt til møde for tillidsrepræsentanterne i de to forbund:
– Det fremstår, som om Arla og Mejeribrugets Arbejdsgiverforening kun vil sætte de 845 mejerichaufførerne ned i løn. Men det er ikke rigtigt, siger forretningsfører i SiD’s Transport- og Servicegruppe Søren Andersen og fortsætter:
– Samtlige mejeriansattes lønninger er i spil, og en imødekommelse af Arla-koncernens krav her og nu vil få store konsekvenser for hele området under de kommende overenskomstforhandlinger for hele SALA-områdets godt 40.000 ansatte.
– Det er tydeligt, at koncernen vil have pengene fra den tabte voldgift hjem igen og mere til. Og at det er samtlige ansatte i koncernen, der skal til lommerne, hvis det står til Arla. Koncernen har blandt andet kig på den såkaldte taktregulering på 2,50 kroner i timen for alle ansatte, forklarer Søren Andersen.

Chauffører som gidsler

Et andet fagforbund – Nærings og Nydelsesmiddelarbejdernes Forbund (NNF) – har tilkendegivet, at det er indstillet på at give køb på de 845 mejerichaufførers løn. Men samtlige fagforbund, der har overenskomst med Mejeribrugets Arbejdsgiverforening – hvor Arla-koncernen er den absolutte gigant – skal være enige, før ændringer kan komme på tale.
– Det er vigtigt at forstå, at det ikke kun er chaufførerne, det her drejer sig om. De er blevet gidsler i et større spil, der blandt andet handler om ledelsen i Arla og Arla-direktionens ansvar for koncernens økonomiske problemer og budgetter, siger Søren Andersen.

Koncernen vedkender selv et drønende underskud i år, ligesom deres budget til det kommende år varsler et fald i indtjeningen på godt 400 mio. kroner. Den svenske direktør påpeger, at underskuddet forværres, hvis dollarkursen fortsat falder, hvilket er forventeligt. Budgettet er nemlig baseret på en dollarstigning.
– Vi skal være glade, hvis vi kan holde en nulvækst de næste 10 år, har direktør Åke Modig udtalt til dagbladet Børsen.

I SiD’s øjne er det Arla-koncernen selv, der har skabt problemerne. Og forbundet afviser, at de ansatte skal betale for fejlslagen planlægning, mislykkede projekter og Arla-koncernens budgetstyring
– Det var Arla-koncernen og Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, der i 2001 forlangte, at vi skulle have en 4-årig overenskomst. På den baggrund er det endnu mere uanstændigt, at koncernen på forhånd stiller krav om en ensidig lønnedgang nu, siger Søren Andersen og fortsætter:

– Arla har aldrig betalt chauffører og andre ansatte ekstra i timeløn, når det er gået godt med indtjeningen, eller når afregningen for mælken har været god. Derfor kan det ikke være de ansatte, der skal gå ned i løn, når det går skidt med Arlas økonomi på grund af dårlig ledelse, kuldsejlede projekter og millionproblemer, siger Søren Andersen til SiD’s hjemmeside.

Netavisen 21. november 2004


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne