Liberal ensretning

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 18, 2003

Monopolerne bliver forkælet. Det er ganske vist. Aktiekurserne er i forlængelse af Bushs erklæring i starten af maj om krigens ophør i Irak steget jævnt, men sikkert. USA’s beherskelse af oliefelterne i verdens største olieregion har givet kapitalen fornyet håb om en opgangsperiode og forhøjede profitter. Efter flere års recession på grund af varernes afsætningsvanskeligheder håber aktionærerne igen på bedre tider.

Under recessionen blev renten nedskrevet, som det eneste element kapitalen havde at gøre godt med i håb om lidt flere penge i forbrugernes lommer, hvilket deraf skulle lette firmaernes bugnende varelagre. Nu er de toneangivende centralbankchefer – med USA og EU i spidsen – enige om, at der i øjeblikket ikke er behov for yderligere nedsættelse. Det kan også dårligt lade sig gøre. Den japanske nationalbanks udlånsrente er 0,00!

Men krisen er ikke forbi. Opturen bygger på et luftkastel. Alle er enige om, at der ikke er det mindste, der indikerer, at forbrugerne har fået flere penge på lommen. Industrivirksomhederne konstaterer nøgternt, at der ikke er udsigt til ordrestigninger. Den amerikansk besatte og annekterede olie i Irak glider ikke smertefrit gennem rørene. Den irakiske modstandsbevægelse skaber vanskeligheder.

Monopolernes forvaltere af deres regimer – de respektive regeringer – adlyder deres krav om en politik, der fortsat forgylder deres indtjening. Derfor er den danske finanslov rettet mod det brede lag af befolkningen. Derfor er de kommunale budgetter vendt mod befolkningen. Det omfatter dagpengemodtagerne og revalidender, der bliver skåret i ydelser. Det omhandler alle brugere af det såkaldt offentlige system, der betaler dobbelt for ydelserne. Først over skatten, dernæst via brugerbetaling på snart sagt alt.

Trods skattestoppet suges der flere penge op af borgernes lommer. Det rammer bredt. Husejere er igen på retræte, tvangsauktioner er igen i drastisk vækst. De mange års indløsning af friværdierne, der holdt familiernes økonomi lige over vandspejlet, kommer nu retur i form af øget gældsætning og deraf større ydelser til kreditforeningsinstitutterne. Finansloven, kommunale budgetter, skattepolitikken etc. friholder storkapitalen. Der bliver ikke rørt ved Mærskgruppens fem topdirektører, der i gennemsnit årligt tjener 12,3 millioner kr. pr. snude.

Til en sådan politik behøves løgne og ensretning. Til det brug benyttes spindoktorer. Derfor nedlægges råd og nævn, der blot har givet et lidt mere nuanceret, måske socialdemokratisk lys på sagen. I stedet oprettes et Bjørn Lomborg-institut, der udgyder den ene uvidenskabelige rapport efter den anden. Det er afsløret, men han fortsætter – og får lov til det.

Ministrene udskifter rask væk embedsmænd, der ikke er af nyliberalistisk observans. DR beskyldes igen for at være venstreorienteret! Alternative væresteder som Christiania, Ungdomshuset på Nørrebro o.l. skal lukkes. Danmarks krig og besættelse af Irak sammenlignes med modstandsbevægelsens kamp mod nazismens besættelse.
Tingene bliver vendt på hovedet og fordrejes. Løgnene vil ingen ende tage. Det danske tankepoliti kræver ensretning.

Det sidste skud på denne stamme er en “uskyldig” inddragelse af portostøtte til blade, tidsskrifter og magasiner. Det handler ikke om at spare staten for lidt håndører. Det er reelt et ideologisk felttog mod den alternative presse til fordel for den liberale dagspresse.

Men de kan ikke spærre vore tanker og frihedstrang inde. Op mod 20.000 mennesker deltog dybest set af samme årsag i solidaritetsdemonstrationen til Christianias bevarelse. Her markeredes den brede folkelige front mod krise, krig og reaktion. Heri ligger fremtiden. Den vil reaktionen komme til at mærke mere til. Med arbejderklassen i spidsen vil denne front i den sidste ende kuldkaste dette undertrykkende, udemokratiske system, der bygger på de fås udbytning af de mange.
Der findes et alternativ: Socialismen er svaret.

Netavisen 15. september 2003


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater