København: Pleje og omsorg kontra havnefront og hovedbibliotek

Budgetterne for kommunernes finanslov for næste år er ved at falde på plads. De afspejler tydeligt, hvordan staten vred armen om på kommunerne i forårets forhandlinger: Der bliver skåret ind til benet. Børnepasningen, folkeskolerne, ældreplejen, hospitalerne osv. osv. står for skud.

Kommunernes Landsforening har forhandlet og accepteret statens pålæg om nedskæringer i ansvarlighedens navn. Ansvarligheden pålægger to ud af tre kommuner besparelser, der rammer borgerne fra vugge til grav. Og det er Underdanmark, som kommer til at betale.
København er ingen undtagelse.

Forringelser og øget brugerbetaling

Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) praler af at kunne nedsætte skatteprocenten med 0,1 pct. samt bevarelse af bogbussen. Skattenedsættelsen er en kontant manipulation, da borgerne betaler i form af øget brugerbetaling. Eksempelvis skal børnefamilierne betale yderligere for at få passet børnene i vuggestue og børnehaverne. Taksternes nuværende niveau har allerede tvunget mange børnefamilier ud af kommunen.

Ifølge formanden for BUPL, Bente Sorgenfrey, kommer besparelserne ikke til at gå stille af sig:
– Institutionerne skal jo ikke bare være pasningsfabrikker. Så jeg kan sagtens forestille mig, at vi får et hav af arbejdsnedlæggelser, når budgetterne falder på plads i kommunerne, udtaler BUPL’s formand til LO’s Nyhedsbrev A4.

Den hårdeste besparelse falder på sygehusvæsenet, hvor der skal spares en kvart milliard kroner. Overborgmesteren har sammen med forligspartier fundet en snedig formel frem, der skal dæmme op for modstanden. Besparelsen er endnu ikke omsat til realiteter. Det angives ikke, hvor og hvilke hospitaler, der skal lukke skadesstuer, fødegange osv. Det står hen i det uvisse.

– Det får ikke de drastiske konsekvenser for Hovedstadens Sygehusfællesskab, udtaler overborgmesteren arrogant efter forliget samtidigt med, at han bliver svar skyldig på, hvor besparelserne skal findes.
Med en ny havnefront, et operahus, Øresundsbro, Metrobyggeri osv. fortsætter han sine ambitioner om prestigebyggeri. I budgettet er der blevet råd til 2,3 mill. kr. til en arkitektkonkurrence om et nyt Hovedbibliotek.

Prishop på kollektiv trafik

Som om det ikke skulle være nok, så kommer københavnerne til at opleve et prishop på de kollektive transportmidler, der siger spar to.

Allerede sidste år aftalte Dansk Folkeparti og regeringen, at de ville fjerne et statsligt tilskud til bus- og togpriser fra og med 1. januar 2004. Det har de tænkt sig at konfirmere med den nye finanslov.
Resultatet er, at billet- og kortpriser stiger med mindst 10-12% landet over. I København stiger priserne endnu mere som en sen konsekvens af udliciteringen af HT.

Folk flygter fra den kollektive trafik til privatbiler – hvis de har mulighed for det. Af samtlige landets familier (husstande) har 45% ikke bil. I Københavns kommune er det næsten tre fjerdedel af familierne (73%), der ikke har bil.
Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) har sat priserne så voldsomt op, at det bedre kan betale sig at købe en bil, hvilket SiD har påvist. Det er bare ikke alle, der har råd til at købe bil.
De er tvunget til at fortsætte med at bruge kollektiv trafik.

Københavnerne siger Nej tak til budgetaftalen

Jens Kramer Mikkelsen bekymrer sig tydeligvis ikke om københavnernes ve og vel; men han roses blandt ligesindede for at have begået en politisk genistreg. Partiet Venstre er holdt udenfor forliget, mens de konservative er “med i varmen”. Udover at sikre sin egen overborgmester taburet, så kan det også have visse landspolitiske konsekvenser ved næste folketingsvalg.

Borgerne i København er et hårdt prøvet folkefærd. Det er ikke første gang, at de er udsat for et sandt bombardement af nedskæringer og takstforhøjelser. Den socialdemokratiske højborg har i årtier skåret i arbejderklassens levevilkår. De høster, som de sår.

For to uger siden viste titusindvis af mennesker deres solidaritet med Christianias bevarelse; men det var mere end det. Deltagerne gav klart udtryk for deres harme vendt mod Danmarks krigseventyr udenfor landets grænser og mod Fogh-regeringens amokløb. Det var så sandelig et udtryk for en samlet protest mod en regering, der vælter byrderne ned over befolkningen i sin helhed. Københavnerne kræver væresteder og fristeder. Fri for Barsebäck og dets trussel mod millioner af mennesker.

Københavnerne kræver boliger, pleje og omsorg af børn, ældre og ældst. Det står ikke at læse i budgetaftalen.
Utilfredsheden vil blive synliggjort.

Netavisen 9. september 2003