Frankrig: vreden eksploderer

I Frankrig, Italien, Spanien, Albanien og Belgien eksploderer ophobet vrede mod magthaverne over levevilkårene og samler sig til en kæmpemæssig social og politisk bevægelse og protest. PCOF, Frankrigs arbejderes kommunistiske parti opsummerer her situationen i Frankrig.

Demonstrationerne den 17. oktober bragte endnu flere demonstranter ud på gaderne, samlet om gymnasieelevernes krav, end ved alle tidligere demonstrationer. De var stadig meget talrige ved demonstrationerne, vrede over de vildledende og provokerende udtalelser, såsom ansættelsen af 3.000 lærere og de såkaldte »lytte-øjeblikke« på gymnasierne – mens tusindvis af plakater uophørligt mindede om kravene og forventningerne. Stadig flere studerende mobiliserer sig for at kunne studere, spise, finde bolig og få arbejde.

Den 17. samlede den sociale vrede, der har hobet sig op i store dele af befolkningen, som har det stadig sværere og hele tiden hører, at der ikke er penge i statskassen, at regeringen søger løsninger… men at man må vente… i det mindste indtil valget. Det er uudholdeligt for de millioner af arbejdsløse, hvis antal stadig stiger, for arbejderne og lønmodtagerne, hvis indkomster bliver ved med at falde, og hvis arbejdsforhold bliver ved med at forværres, for de ansatte i den sociale sektor og i pleje- og omsorgssektoren, der må betale for at arbejde, mens lønningerne er fastfrosset…

Alle disse sektorer kan ikke længere udholde foragt fra de regerende, med Macron i spidsen, som ikke lytter, ikke imødekommer de livsvigtige krav, der er blevet fremsat i månedsvis, beskytter de rige og de store virksomheder – især inden for energi- og våbenindustrien – og som sender undertrykkelsesstyrker ud for at forsøge at kvæle ethvert oprør.

Denne brutale, systematiske undertrykkelsespolitik har antaget massive dimensioner mod gymnasieelevernes bevægelse.

Den 17. var endnu et udtryk herfor.

Magthaverne, højrefløjen og den yderste højrefløj samt de store medier ønsker at gøre den dybe og kraftfulde sociale protest, der har givet sig til kende overalt, usynlig ved at fremhæve scener med plyndring af butikker, indtrængen i offentlige bygninger og afbrændingen af et rådhus…

Macron, Lecornu, Nunez og en lang række ledere fra højrefløjen og den yderste højrefløj ønsker at kriminalisere alle politiske og sociale kræfter, der ikke følger deres linje i det ubetingede forsvar af ordensmagten og i fordømmelsen af demonstranternes vold, samtidig med at de fejer al politivold under tæppet – vold, der allerede har forårsaget flere alvorligt sårede og lemlæstelse af unge. Truslerne om forbud mod demonstrationer samt opfordringerne til at straffe eller endda forbyde de politiske og sociale kræfter, der opfordrer til dem, vender tilbage med fuld styrke. Over for denne trussel skal modreaktionen være bred og beslutsom.

Macron og hans regering begiver sig ud på en blindgyde med politisk og retlig undertrykkelse i et forsøg på at intimidere og standse den sociale protest, som allerede har flere aktioner på programmet.

Situationen udvikler sig hurtigt. Lignende mobiliseringer finder sted i Italien, Spanien, Albanien og Belgien. Overalt reagerer magthaverne med undertrykkelse, hvilket radikalisere den sociale protest, der kommer til udtryk på gaden.

Vi opfordrer til at arbejde for at forankre og styrke denne masseprotest omkring de krav, der fremsættes af de unge, fagbevægelsen, bevægelsen, der kæmper mod årsagerne til den globale opvarmning, og bevægelsen, der fordømmer militariseringen af samfundet

Paris, den 18. oktober 2026