Kommunerne skærer ned: Rasering med brodden nedad

De nye håndfæstninger (økonomiske aftaler) mellem staten/regeringen og kommunerne/amterne fastholder kommunerne i et økonomisk jerngreb. Nu lægges der op til rasering på en lang række områder. Og til modstand …

Den forventede nedskæringsbølge til efteråret i forbindelse med vedtagelsen af de kommunale og amtslige budgetter for 2003 er ikke afblæst. Tværtimod. Den nye højreregering efterlever helt på linie med den forhenværende Nyrup-regering EU’s krav om en “skrap” nedskæring af de offentlige, herunder amtslige og kommunale, udgifter.

Kommunerne og amterne betaler deres del af regningen for regeringens højtbesungne skattestop i form af en stram økonomi. Eller rettere sagt: kommunernes borgere betaler. De almindelige danskere betaler.
For at overholde de snærende økonomiske rammer, som den nye højreregering efter anvisninger fra EU pålægger dem, vil Foghs og Nyrups kommunale partifæller skære voldsomt ned på de offentlige udgifter. De småbeløb, som regeringen højlydt praler af, er afsat ekstra i bloktilskud til amterne og kommunerne, rækker som en skrædder i helvede.

Dansk Socialrådgiverforening fordømmer det som en “usmagelig aftale”, der rammer de svageste i samfundet: “Regeringens megen snak om, at de svageste grupper skal i fokus, viser sig i praksis at være tomme løfter.”
Ifølge formanden for DSR Anne Worning er det kun kernevælgerne og normalbefolkningen, der får, mens de svageste, der ikke har noget talerør, bliver taberne.

Nedskæringer rammer bredt
At den kommende amtslige og kommunale nedskæringsbølge vil ramme de svageste hårdest, er der ingen tvivl om, men også normalbefolkningen – den brede befolkning – rammes. Det fremgår med al tydelighed af udtalelserne fra formanden for Kommunernes Landsforening Ejgil W. Rasmussen, der forudser drastiske forringelser på en række centrale kommunale serviceydelser såsom skoleområdet, daginstitutionsområdet og ældreområdet.
Ingen områder vil blive fredet med undtagelse de forskellige støtteordninger/bistandshjælpen til det lokale erhvervsliv mv.

Et tydeligt eksempel er Odense Kommune, hvor et nyt nedskæringsbudget af hidtil ukendt omfang netop er blevet udarbejdet – bag hermetisk lukkede døre. Ikke mindst børnene, de unge og de arbejdsløse rammes af de foreslåede nedskæringer, der hævdes at være “uundgåelige” som følge af de kommunale håndfæstninger, og at odenseanerne) “har levet over evne”.
Der er lagt op til massefyring af kommunalt ansatte – det anslåede tal 550 – samt nedskæringer over hele linien på en kvart milliard kroner alt i alt. Nedskæringsplanerne er på trods af det kommunale hemmelighedskræmmeri allerede blevet mødt af en storm af protester fra forældre, skolelærere og pædagoger.
Se APK-Fyns udtalelse Skrot nedskæringskataloget

Kommunaltoppens hykleri
Den socialdemokratiske borgmester i Odense, Anker Boye, er tidligere formand for Kommunernes Landsforening og medansvarlig for de indgåede håndfæstninger. Man har altså på forhånd, på trods af “kommunale protester” mod regeringens økonomiske politik over for kommunerne, accepteret de nye og endnu strammere krav om nedsættelse af de kommunale udgifter. Så meget indhold var der i den “kommunale modstand” mod indgåelsen af de nye håndfæstninger. Lutter tomme ord.

KL har da også sagt ja til den nye aftale, der binder kommunerne på hænder og fødder. Ganske vist er der ikke aftalt sanktioner, eller som det kaldes, “straffeaktioner”, mod kommuner og amter, der bryder håndfæstningerne og dermed regeringens skattestop. Men stiger de kommunale eller amtslige skatteindtægter samlet set, sættes statsskatten tilsvarende ned – og derpå de kommunale bloktilskud, lover regeringen. Ligeledes er der ikke – i denne omgang – åbnet op for indførelse af nye former for brugerbetaling i helt så stor stil som ønsket af kommunerne.

Kommunerne skal tvinges til drastiske nedskæringer, enten “frivilligt” ved at overholde de indgåede aftaler eller via skærpede tvangsforanstaltninger, så målene med håndfæstningerne indfris til fulde, at begrænse de kommunale udgifter mest muligt. Hermed lever man op til EU’s krav om en skærpet kurs over for de danske amter og kommuner.
Det kommunale ‘selvstyre’ eksisterer ikke – og den nye regering fortsætter kursen med håndfæstninger, der undergraver “handlefriheden” og gennemtvinger kommunale og amtslige nedskæringer som Nyrup-regeringen førte. I en endnu mere håndfast og brutal version.

Der er tale om en kulsort EU-anbefalet om ikke direkte dikteret nedskæringspolitik, som både bærer den nuværende højreregerings og den tidligere regerings blå stempel.

Kommunistisk Politik 13, 2002
Netavisen 19. juni 2002