Århus mod grundlovsbrud og politisk svindel

Beretning fra et ‘rigtigt grundlovsmøde’ anno 2002

Landet over blev der den 5. juni afholdt grundlovsmøder: På ganske få af dem var spørgsmålet om den ny forfatning EU er ved at flikke sammen – og som vil blive overordnet den danske grundlov – noget tema. Endnu mindre blev den internationale situation og dens dystre perspektiver berørt. Bortset fra i Odense hvor den amerikanske professor Thomas Nagy anklagede USA for at begå folkemord gennem ødelæggelsen af Iraks mulighed for rent vand og den brutale sanktionspolitik …
Statsminister Anders Fogh Rasmussen var nødt til at bruge medietiden til at renvaske Venstre og lægge afstand fra Farum-skandalen og Brixtofte. Han langede voldsomt ud efter sin netop ekskluderede vinglade kammerat. Nedre sent end aldrig, kan man sige. Problemet er blot at han på intet tidspunkt, før ulovlighederne blev afsløret, tog afstand fra dem. Kammerateriet i Brixtofte-kliken var velkendt og rakte langt ind i ministerierne – og der bliver dækket over kriminaliteten til det sidste.
Poul Nyrup kunne sige tak for sidste år – da Fogh rettede et frontalangreb på socialdemokratisk pamperi.
Begge de ærede talere havde ret: det er slemt.

Et sted hvor der blev talt politik og perspektiver i Unionen og Danmark var på Folkebevægelsen mod EU’s velbesøgte (ca. 200 mennesker) og vellykkede grundlovsmøde i Riis Skov ved Århus. Det var ikke kun partiklakører, der mødte op af hensyn til TV-dækningen – men folk der ville noget seriøst. Et ‘rigtigt grundlovsmøde’ anno 2002. Man havde valgt at lægge arrangementet på Tumlepladsen ved Ferdinandspladsen – en plads med rige traditioner som folkeligt mødested. Bl.a. blev der frem til anden verdenskrig holdt grundlovsmøder her, det er en plads med amfiescene mellem høje træer, et rigtigt udflugtssted.

Dagens program blev da også indledt med en historisk vinkel, nemlig med en tale af Nis Boesdal, kendt og elsket radiovært og fortæller fra Østjylland. Han holdt en flot og blomstrende tale om Riis Skov, der blev lagt ud til folket da dronning Margrethe den 1 ‘satte markskel’. Skoven er blevet brugt til samling af brændsel, som oldenskov for svinene og som tømmerleverandør til havnen. Også grundloven blev vendt historisk, den danske demokratiske tradition, den lille mod den store og med et citat fra Benny Andersen om ‘ansigtet ved ansigtet’ – i betydningen det ansigt, som selv om der kommer rynker og håret bliver gråt alligevel altid er det samme – sådan skal grundloven ikke laves om eller afskaffes, den skal bruges kritisk som en vi holder af.

Herefter var der oplæg ved Hjalte Rasmussen, professor ved Kbh. Universitet og Christian Herlang, højesteretssagfører. Hjalte Rasmussen var tydeligvis EU-tilhænger og mente ikke der ved de gennemførte folkeafstemninger havde været suverænitetsafgivelser af nogen betydning. Han mente heller ikke at en unionsforfatning ville sætte grundloven ud af kraft, da en grundlov og en forfatning formelt er to forskellige ting, en juridisk spidsfindighed, der virkede temmelig mærkværdig.

Mere interessant var Chr. Harlangs indlæg. Han gjorde det klart af danske regeringer og regeringsledere fra Krag til Schlüter (“unionen er stendød”), over Nyrup Rasmussen (miljø”garantien”) til Fogh Rasmussen (“kompetencekataloget”) alle har udført ren politisk svindel.
De har talt med falske tunger om det egentlige indhold af unionen. Løgne som nu rammer dem selv som en boomerang. Hvordan skal de forklare befolkningen det positive ved at opløse nationalstaten og overgå til delstat i EU?

Nu holder salamimetoden ikke længere, den sædvanlige taktik hvor suverænitetsafgivelsen forklejnes, traktaten vedtages, hvor hegnspælene i næste fase flyttes lige så stille og ved næste traktatafstemning kan man jo lige så godt sige ja – tingene fungerer jo allerede i praksis. Ifølge Harlang kan regeringen kun vinde næste gang ved positivt at argumentere for det fine i at blive en delstat i unionen. Men hvordan forklarer man positivt, at den danske stat opløses og samtlige danske instanser og danske borgere underlægges EU’s beslutninger, underlægges myndigheder man ikke kan vælte?! Eller at opbygge en ny supermagt der kan matche USA’s pengemagt. Derfor vil EU – tilhængerne selvfølgelig også helst undgå en afstemning om en unionsforfatning.

Chr. Harlang er overbevist om, at befolkningen vil afvise en unionstraktat og gøre det med en stor stemmedeltagelse. At argumentet om en sandsynlig lav stemmedeltagelse ved en grundlovsafstemning er helt forkert. Chr. Harlang påpeger, at grundloven har en enorm betydning i denne kamp, han ser den som et værn, som fortsat kan få stor betydning, og også for andre befolkninger end den danske. Han sluttede af med at sige, at EU-modstanden er i vejen for stærke kræfter og at situationen kræver noget af os alle sammen.

I den efterfølgende debat antydede den konservative paneldebattør Ann-Katrine Karoff nedladende, at danskerne ikke gad sætte sig ind i den her slags spørgsmål og man ikke kunne lægge ansvaret for oplysninger på myndighederne, folk måtte selv sætte sig ind i tingene. Hertil kunne Chr. Harlang svare, at danskerne ifølge alle undersøgelser er det folk i EU der er bedst orienteret. For godt synes nogle. I 1992 sendte man inden afstemningen traktaten ud til alle husstande, og Danmark blev berømmet for sit demokrati. Afstemningsresultatet blevet nej. Ved omafstemningen i ’93 besluttede politikerne ikke at sende materialer ud. Politikerne havde draget deres erfaringer, så meget for regeringens demokratiske sindelag!

Næste punkt på programmet var paneldebat med deltagerne:
Henrik Pedersen, Kristeligt Folkeparti
Ann-Katrine Karoff, Det konservative Folkeparti
Jørgen Hvidtfeldt Rasmussen, Grundlovsværn 2000
Karina Rohr Sørensen, talsperson for Folkebevægelsen mod EU

Debatten her kom meget til at gå på Konservative Folkepartis syn på hvad der skal høre under EU og hvad man ikke skal blande sig i herfra. Ifølge partiets repræsentant skal EU, udover kultur- og kirkespørgsmål, holde sig fra den danske velfærd. Det lød jo meget pænt, men som Karina Rohr Sørensen fra Folkebevægelsen påpegede, er dette helt urealistisk. Ved at tilslutte os en EU-forfatning tilslutter vi os også Euroen og Euroen harmoniserer velfærden. EU blander sig jo som bekendt allerede i velfærden, efterlønsændringerne var ikke tilfældige eller noget Nyrup fandt på. I EU går vi allerede nu fra kollektive aftaler til individuelle. Velfærden kan ikke holdes væk fra EU’s indflydelse.

Jørgen Hvidtfeldt Rasmussen fra Grundlovsværn 2000 kritiserede skarpt regeringen for deres udsendte pjece “Grundloven på let dansk”. Ifølge ham giver pjecen læseren det indtryk at grundloven er meget svær at forstå. Med lange og tvetydige udlægninger af teksten giver pjecen det indtryk, at grundloven trænger til modernisering. Da dette emne blev vendt tidligere på dagen vurderede Chr. Harlang, at en grundlovsdebat kun kunne gennemføres forsvarligt på min. 10 – 12 måneder, og det må være værd at holde fast i. Da politikerne endnu ikke åbenlyst har lanceret ideen om en evt. grundlovsændring vurderedes det fra dette møde, at det vil være vanskeligt at nå inden 2004, hvor en tilslutning til EU’s grundlov vil komme på tale.

Hele grundlovsmødet var præget af stor interesse for emnet, stor lyttelyst, af debat og positiv folkemødestemning.
Det blev ikke transmitteret i TV, der lod Arne Fogh Rasmussen holde en stortromme på maven og Mogens Lykketoft slå på den!
Men det var der!

Netavisen 6. juni 2002