Bødlen som ambassadør

Den israelske regerings udnævnelse af den tidligere sikkerhedschef og torturtilhænger Carmi Gillon til ny ambassadør i Danmark er en provokation, der har vakt stor harme også blandt mange proisraelske sympatisører i det danske politiske establishment.

Den danske regering har gjort kampen mod tortur til mærkesagen over alle andre på den internationale scene i menneskerettighedsspørgsmålet – og det vil afsløre et ufatteligt hykleri, hvis den accepterer en israelsk bøddel som topdiplomat. Som øverste boss for den israelske sikkerhedstjeneste har Gillon givet tilladelse til udbredt brug af invaliderende og dræbende tortur af talløse – officielt mere end hundrede – palæstinensere, og han har gjort sig til talsmand for igen at anvende tortur mod palæstinenserne.
Det har – igen officielt – ikke været tilladt i et par år, men er en praksis, som aldrig er ophørt.

Den danske regering ved alt dette – men vil alligevel ikke erklære Gillon uønsket. Derfor er der fra forskellig side blevet rejst krav om at Gillon arresteres, hvis han dukker op, og der indledes en sag mod ham. For tortur er ifølge international lov og folkeretten en forbrydelse. Ikke ‘blot’ en krænkelse af menneskerettigheder, men kriminelt.

Det vil være topmålet af hykleri og dobbeltmoral, hvis den danske regering fastholder, at Gillon er velkommen og at den ikke vil blande sig i, hvem Israel lader sig diplomatisk repræsentere af. Men valget af Gillon kan ikke ses som andet end en bevidst provokation, notorisk belastet som han er af sin bøddelrolle – selvom det vil være svært for Israel at sende en højtrangerende person, som ikke har bedrevet eller er tilhænger af tortur mod palæstinensere.

Centrumsdemokraten Arne Melchior afslørede i den forbindelse, at der for ham eksisterer menneskerettigheder og undtagelser. At brug af tortur er afskyeligt – men legitimt, når det drejer sig om palæstinensere. Den zionistiske menneskeopfattelse slår her igennem i al sin modbydelighed. Der er mennesker, og så – nej, ikke jøder- men palæstinensere!

Alle ved, at der ikke findes sådan noget som mildt ‘fysisk pres’. Tortur er tortur – og forbydes den ikke konsekvent, er der ingen grænser for, hvornår den hører op: død og invalidering er de sikre konsekvenser af enhver form for tortur. Den israelske regering og dens diplomatiske korps er langt ude på overdrevet – og Danmark kan ikke andet end at sige fra.
Hvis regeringen ikke vil, vil den offentlige mening sige klart fra!

KP-Netkommentar 15. juli 2001

 


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne