Håndfæstninger i et valgår

De nye aftaler, der er indgået mellem staten (regeringen) og Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen, betyder en lidt bedre økonomi for kommunerne og amterne. De kommende nedskæringer på budget 2002 vil ikke blive helt så grove som ellers.
Der er givet 1,8 milliarder kroner ekstra til kommunerne og 2,1 milliarder kroner amterne under et. Kommunal- og amtsrådspolitikerne har fået opfyldt deres udtalte ønske om flere penge til ‘påtrængende sociale opgaver’ , så de her i et valgår kan undgå nye kraftige nedskæringer indenfor sygehusvæsen, ældreforsorg, børnepasning, folkeskolen . . . Og Nyrup og Co. har brug for at fremstå som socialt ansvarsbevidst.

Før jublen tager overhånd, må det lige slås fast, at en stor del af de ekstra bevillinger til amter og kommunerne skal findes på finansloven for 2002 i form af nye sociale nedskæringer, og at “pengeregnen” kun rækker til at lappe lidt på følgerne af årtiers nedskæringer af den offentlige service i amter og kommuner.

Amterne får 2,1 mia. kr. ekstra, der skal bruges på sundhedsområdet i 2002 indenfor fem områder: til at forkorte ventelisterne, til bedre kræftbehandling, en mere værdig omsorg for døende, indførsel af elektronisk patientjournaler og flere penge til nye, avancerede typer medicin.
Ventelisterne kan dermed bringes ned til under 3 måneder. Ikke mindst for knæ-, hofte- og ryg-operationer. Også indsatsen mod kræft og hjertesygdomme vil styrkes. Alt sammen uden at amtsskatten sættes op, bedyrer Kresten Philipsen (V), formand for Amtsrådsforeningen, der kalder aftalen ‘et betydeligt fremskridt’.
Aftalen henstiller igen til kommunerne at undgå skattestigninger. Den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent skal fastholdes uændret på 20,7 pct. i 2002.

Aftalen – eller håndfæstningen som den kaldes, fordi disse aftaler lammer kommunernes handlefrihed – skulle betyde, at der bliver sat skub i byggeriet af nye skoler og renoveringen af nedslidte skoler, hvad der er et akut behov for. Næste år stiger elevtallet i skolerne med 12.000. Begge dele skulle kommunerne økonomisk få lettere ved, dels fordi de kan låne til halvdelen af udgifterne, dels fordi den samlede lånepulje er udvidet med 300 mio. kroner.
Også det almennyttige boligbyggeri får en indsprøjtning, fordi den kommunale andel af finansieringen sættes ned fra 14 til syv procent.
Samtidig får de 30-40 vanskeligst stillede kommuner lidt ekstra penge. Regeringen kommer 60 mio. kroner i hjælpepuljen til disse kommuner, som i forvejen er på 205 mio. kroner.
Det er intet under, at de borgerlige medier og de lokale borgmestre fra venstre til Venstre er begejstrede: Den skulle gå rent ind hos vælgerne. Regningen følger senere.

KP13, 2001


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne