Plads til ny EU-skat

“Ingen skat eller afgift må stige i kroner eller procenter, hvis vi kommer til magten.” Det budskab rejser Venstres formand Anders Fogh Rasmussen og næstformand Lars Løkke Rasmussen i øjeblikket rundt og optræder med.
Valgflæsk? Ja. Og netop skatten ser ud til at blive et af det kommende valgs hovedtemaer.

I USA har den amerikanske kongres netop godkendt præsident Bushs lovede plan for omfattende skattelettelser til de velstillede. Et valgløfte, der bragte Bush til magten (skønt det aldrig blev opklaret, hvem der egentlig fik flest stemmer ved det “demokratiske” valg).
I den hjemlige valgkamp er skattespørgsmålet lidt mere kompliceret for Fogh Rasmussen. Befolkningen skal bildes ind, at det gælder om at stoppe den uhæmmede skatteflåning.
Monopolerne og erhvervslivet skal sikres, at deres lave skat fortsat falder. EU-skatteharmoniseringerne skal på plads inden for de næste par år. På alle tre ting er Socialdemokratiet en hård konkurrent.

I USA så krigsindustrien en klar fordel i at indsætte Bush med hans missilskjoldsprogram med nye milliardordrer. Herhjemme støtter den socialdemokratiske statsminister såvel det amerikanske som EU’s milliard-missilkrigsprogram (om ikke i ord, så i handling).
I USA så olieindustrien en klar forretning i Bush, der straks ophævede alle miljøhensyn frem for profit. Herhjemme har A. P. Møller og DUC under Nyrup-regeringen fået så frie hænder skattemæssigt, at de sidste år ikke bare kunne fordoble deres indtjening efter skat til 10,9 milliarder. De blev fritaget for den særlige kulbrinteskat, der ellers lovbestemt skulle falde i gode produktionsår.

Under Nyrup-regeringen er selskabsskatten, aktieskatten og formueskatten sat ned og ned. Den forsatte skattesænkning for erhvervslivet er lagt i helt trygge EU-rammer. Erhvervslivet og monopolerne har fået kraftige reduktioner og fritagelser på diverse grønne afgifter, el- og vandpriser.
Socialdemokratiet vil forsætte denne skattepolitik. Deres forsvar er en hullet myte om, at de mange skatte- og afgiftskroner går til at sikre velfærdssystemet. Men det bliver mere og mere åbenlyst, at i takt med skatte- og afgiftsstigningerne er velfærden for arbejderklassen faldet.
Det offentlige velfærdssystem er blevet en tynd papirvæg, man hurtigt falder igennem. De mange milliarder skattekroner finder hvert år vej til andre lommer end befolkningens velfærd.

LO-toppen brugte 1. maj på et lille redningsforsøg i valgkampen: Frem for at love skattelettelser til de lavtlønnede må regeringen sætte grænserne for boligsikring og fripladser i daginstitutioner op. Det giver flere reelle penge. Til gengæld vil LO-toppen være med til at anvise, hvilke andre ydelser der kan spares på. LO-toppen fyrer med løst krudt.
At hente pengene hos de rige, brandbeskatning af monopolerne og erhvervslivet er krav, der ligger lige så langt væk som de koncerndirektionslokaler, de selv sidder i.

Den 7. – 8. maj afholdt Den Europæiske Socialdemokratiske Bevægelse sin 5. kongres i Berlin. Ni europæiske statsledere, herunder Nyrup, deltog.
Her blev den virkelig grund til at diskutere nedsættelse af de nationale personskatter behandlet. Schröders og SPD’s plan for Unionsregeringen og fuldførelse af Unionsstaten efter tysk model.
Den belgiske regering har allerede udmeldt, at EU’s decembertopmøde skal behandle EU’s fremtidige ret til at udskrive skatter. En ekstra EU-skat oven i de nationale, regionale, amtslige og kommunale skatter. Det er nødvendigt for at finansiere Unionen. EU-skatten ventes endeligt på plads i år 2004 sammen med Unionsforfatningen.
Den danske skattereform i 2003 skal gøre klar til dette skridt. Eventuelle skattelempelser på arbejde skal skabe plads til EU-skatten fra begge Rasmusserne.

Redaktionen, 8. maj 2001
KP10, 2001