Såkaldte eksperter mener nu, at danske børn kommer alt for sent i gang med at lære noget. Det går ud over deres skolegang. Vuggestuer og børnehaver skal give børn mere viden, så de bliver bedre forberedt til skolestarten. Derfor skal der nu laves en national plan, for hvad børnene skal lære inden de kommer i skole, siger eksperterne.
Således lyder det fra professor cand.pæd.psych. Mogens Hansen, Danmarks Pædagogiske Universitet på forsiden af Jyllandsposten d. 29.1.2001 :
“Pædagogikken bygger i alt for høj grad på fri leg. Det betyder, at børnene kan slippe for at lære noget, men i virkeligheden bliver de snydt, så vandet driver.” Og videre :
“Vi skal væk fra det store institutionsprojekt med at passe folks børn. Der skal være en pligt til at børn kommer i planmæssige rammer, så de lærer noget fra dag nul. Man bør have læringspligt overfor de mindste børn.”
Forældre har landet over i årevis protesteret over nedskæringerne i børns hverdag i daginstitutionerne, der betød mindre tid, mindre personale, mindre plads, mindre indhold. Protesteret over politikernes forsøg på at gøre det til anbringelsessteder for “burbørn”. Konsekvenserne af den førte politik er velkendte – mange af de ting, som både forældre og ansatte ved kunne give bedre indhold i børnenes hverdag, er simpelthen skåret væk. Den statslige og kommunale merindskrivning af børn har efterhånden udviklet forhold, der er langt under, hvad der pædagogisk, sundhedsmæssigt og børnemæssigt er forsvarligt. Decentraliseringen har ikke betydet mere indflydelse, men mindre og mere flydende og skiftende standarter. Det er imidlertid ikke professorens eller de andre eksperter ærinde at kræve mere tid, rum og personalenormeringer til børnenes og forældrene ønsker.
Leg til skydeskive
I stedet gøres børns leg til skydeskive som spild af tid og stilles i modsætning til det at lære noget. Enhver der har set et lille barn vokse op ved, at er der noget børn gør fra dag nul, så er det at lære noget. Utrolige mængder af ting. Bare den øvelse fra at kunne løfte hovedet, sidde op, til at kunne kravle og gå er en utrolig læreproces.
Tidlige – og mange steder i verden den dag i dag – arbejdede børn fra de var helt små, tvunget af nødvendighed og fattigdom. Anerkendelsen af børns brug for og ret til leg var et stort fremskridt i det 20. århundrede. Anerkendelsen af at børn rent faktisk lærer utrolig mange nyttige ting om sig selv og andre gennem leg, udvikler sig fysisk og udvikler evner som fantasi, abstrakt tænkning, opdager nye sider af sig selv og ting som de er gode det – alt dette var et fremskridt.
Hvad er det så, nogle eksperter nu mener, børn skal lære i stedet for ? Hele debatten tager sit udgangspunkt i, at børnene skal være bedre forberedt til skolen og skolens undervisning. En slags førskoleundervisning. Og dermed er der allerede lagt meget snævre rammer for, hvad selv små børn fremover har pligt til at lære.
Forslaget om en national plan for indlæringen, som kommunerne har pligt til at kontrollere bliver overholdt i daginstitutionerne, er såmænd også “lånt” fra de øvrige EU-lande, hvor skoleundervisningen starter tidligere end i Danmark. I Sverige blev den indført i 1998 og omfatter bl.a. kendskab til matematik og geometri. I England har Labour-regeringen indført forældretilskud, hvis børnene går i en daginstitution, der er omfattet af den statslige uddannelsesinspektion OFSTED. Mange privatskoler i England kræver, at børnene begynder et til to år tidligere end i de offentlige skoler.
Fremtidens arbejdskraft
Der er derfor god grund til at nære alvorlig bekymring for, at hele denne debat slet ikke handler om pædagogik, børn eller hvordan man kan lære og udvikle sig. Men slet og ret om, at fremtidens arbejdskraft – børnene – ikke skal spilde tid på andet end det erhvervslivet har brug for. Derfor ser vi ikke bare store ændringer i den danske folkeskole og uddannelsessystem i disse EU-år. Arbejdsgivernes kontrol skal helt ned i vuggestuer og børnehaver. Og det er et tilbageskridt.
Netop nu forhandler Kommunernes Landsforening (KL) med regeringen om en “gigantisk pengeoverførelse” til de hårdt betrængte folkeskoler. Cheføkonom i KL Jan Olsen bekræfter overfor lærernes fagblad “Folkeskolen”, at pengene til folkeskolen skal findes gennem tilsvarende gigantiske nedskæringer på daginstitutionsområdet – omkring 1,7 milliarder kroner over de næste ti år.
Den såkaldte debat om “hvordan og hvad børns skal lære” ligner i det lys mest af alt en ideologisk offensiv for at forsvare et kæmpeangreb på daginstitutionsområdet. Eller måske er det bare eksperter og professorer can. pæd. psych. som Mogens Hansen, der prøver at bevise, at de er deres “resultatløn” værd i det ny lønsystem.
Vito
KP3, 2001
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne