Skattereform og udliciteringer

Det høje danske skattetryk vil få en afgørende rolle i den kommende valgkamp, hvor partiet Venstre har slået tonen an ved at love skattestop financieret igennem en omfattende udlicitering af offentligt arbejdsopgaver.
En udlicitering, der vil få dybtgående konsekvenser for de offentlige ansattes løn- og arbejdsforhold og forringe den offentlige service katastrofalt. Derimod kan der sættes alvorlige spørgsmålstegn ved, om det vil få den store effekt for skattetrykket.
Besparelserne i de offentlige udgifter, som Venstre forudsætter i deres regnestykke, viser sig i høj grad at bygge på postulater. Udliciteringsrådet, som Venstres tal bygger på, har for nyligt afvist, at man har foretaget egentlige beregninger, der skulle påvise, at besparelserne ved udlicitering i stor stil skulle være på godt 30 milliarder kr.
Modsat er konsekvenserne i form af forringet service samt dårligere arbejdsforhold for de ansatte veldokumenterede. Senest omkring udliciteringen af al rengøring i Ålborg Kommune til ISS – med en væsentligt forringelse af den daglige rengøring til følge. Også på daginstitutionsområdet har udlicitering af børnepasning til ISS medført væsentlige forringelser, som i Skovbo Kommune.

Fortsat udlicitering
De grimme konsekvenser har styrket den folkelige modstand mod udlicitering og privatisering. Nyrup-regeringen vil hyklerisk forsøge at udnytte dette – på trods af, at den selv opmuntrer det, Med løfter om, at udliciteringen skal foregå under kontrollerede forhold, så man undgår skandaler – eller som regeringens talerør Aktuelt fastslår: ‘Der bør ikke være tale om nogen ideologisk kamp om udlicitering, men derimod om en praktisk kamp’. Der er ingen problemer med at afprøve forskellige måder at udføre velfærdsopgaver indenfor rengøring, børnepasning, ældreforsorg. Det afgørende er, om ydelserne bliver leveret med en ordentlig kvalitet’, mener avisen.
Det må ikke længere hedde sig, at udliciteringen gennemføres for at spare penge og skabe dårligere service samt forringe løn- og arbejdsforholdene for de offentligt ansatte. Næh, når socialdemokrater udliciterer/privatiserer, så er det i modsætning til de borgerlige kun for at afprøve alternative måder at løse de offentlige opgaver på.
Regeringen Nyrup står som garant for, at forringelserne af den offentlige sektor fortsætter også via udlicering, som EU forlanger det. Regeringen vil imidlertid forsøge at vinde stemmer ved at fremstå som “forsvarer” af de offentlige ansattes – såsom bybuschaufførernes og rengøringspersonalets – løn- og arbejdsforhold.
Venstres skattepolitiske oplæg forsøges også modgået ved at Nyrup og Co. selv taler om mulige skattelettelser på op til 16,5 milliarder kr. i de kommende år og ved at lægge op til en ny skattereform før det nuværende pinseforlig udløber, så man har noget “konkret” at gå til valgkamp på. Regeringens ramponerede sociale glorie skal afpudses, og man har i den forbindelse indledt forhandlinger om en skattereform med dens villige støttepartier SF og Enhedslisten.

Skattelettelser til arbejdsfolk?
LO har længe krævet en skattereform, der “skal sikre fortsat opbakning til velfærdssamfundet”, som man udtrykker det. Regeringen er efter LOs mening nødt til at gennemføre en reform, der tilgodeser en gruppe af mennesker, der holder hjulene i gang og bidrager markant med skatteindtægter. Det er nødvendigt med en reform, der mindsker skattetrykket for de laveste indkomstgrupper, fastslog LOs næstformand, Tine Brøndum, i december.
LO mener, at grænsen for, hvornår man skal betale den såkaldte mellemskat på 6 procent ekstra skal hæves markant. I dag træder mellemskatten i kraft, når man når op på en indkomst omkring 180.000 kr., en grænse, som bør hæves til 230.000 kr.. Dermed vil det også kunne betale sig at arbejde mere!. Omlægningen kunne ifølge LO financieres ved flere miljøafgifter, selvom de grønne afgifter faktisk vender den tunge nedad – og rammer de lavtlønnede hårdest på pengepungen.
Skattereformen bør ifølge LO ligge klar før valget, da lavere skatter vil kunne så kunne være en vej for Socialdemokratiet ud af den dybe vælgerkrise, som partiet befinder sig i. Også Det radikale Venstre har stået til lyd for en skattereform, der vil sænke skatten på arbejdskraft, og SF og Enhedslisten har erklæret sig villige til at genforhandle pinsepakken, så en skattereform kan ligge klar inden folketingsvalget – selvom partiet har måttet indrømmet, at de grønne afgifter, som det var med til at indføre, vender den tunge nedad.

Lavtlønnede flåes af stigende skattetryk
Det hævdes, at en sådan skattereform skal fastholde princippet om, at de bredeste skuldre fortsat (!) skal bære de tungeste byrder. Det princip, som den danske skattelovgivning officielt bygger på, men som er blevet konstant undergravet bl.a. med omlægningen af skatterne fra direkte skat til indirekte (afgifter mv.).
I forvejen har erhvervslivet og den rigeste del af befolkningen nydt godt af afskrivningsreglerne. Nedsættelsen af statsskatten til fordel for hævelse af afgifter/indførslen af nye, grønne afgifter og overførslen af en række sociale udgifter fra staten til kommuner og amter har resulteret i et stigende skattetryk for den socialt dårligst stillede del af befolkningen.
En vellønnet IT-konsulent betaler kun 13 prct. af sin bruttøløn i moms og afgifter, mens for eksempel en kassedame betaler 22 pct. af sin tilbage i form af moms og afgifter. Den såkaldte progression i skatten, der skulle betyde, at skattetrykket stiger med indtægten, virker altså omvendt – jo rigere du er, jo mindre i betaler du i moms og afgifter.
Samtidig er kommunal- og amtskatten procentmæssig ens for alle, rige som fattige, og der er sket en forskydning fra betaling af statsskat til afgifter og moms , samt kommunal- og amtskat. Indtægterne fra afgifter og moms er steget fra 168 milliarder kr. fra 1996 til 218 milliarder kr. år 2000. Sidste år var stigningen på 10 pct.
En skattereform i denne retning vil i bedste fald give minimale forbedringer til de lavest lønnede – uden at stå mål med den udhuling af lønnen, der er sket via det stigende skattetryk. Det er arbejderklassen, der især har mærket følgerne af det stigende skattetryk, og som vil blive ramt af forsøgene på at skære i de offentlige udgifter (for at hindre skattetrykket i at stige yderligere), og af de fortsatte bestræbelser for at tilpasse det danske skattesystem til EU.

Mo/Od
KP2, 2001