EU sætter turbo på retspolitikken efter folkeafstemningen

LÆS ELLER GENLÆS! –

EU forbereder mange ændringer i retspolitikken efter den danske folkeafstemning under hollandsk formandskab fra 1. januar 2016 .
Det store fokus i EU hovedkvarteret bliver retspolitikken. Og derfor vil antallet af rådsmøder, som EU’s justits-, indenrigs- og migrationsministre skal deltage i under formandskabet fordobles fra de normale tre til seks.

Læs denne artikel fra dagen før folkeafstemningen den 3. december
(3. januar 2016)

Af Kommunistisk Politik

eu_domstolen_dommerne

EU-domstolen: Dommerpanel

Mens statsministeren og ja-siden lader som om, det bare er 22 lovforslag og politisamarbejde over grænserne, vi skal stemme om d. 3.dec., så melder EU toppen klart ud, at der er mange og store ændringer på vej i EU’s retspolitik.

Det er alle disse ændringer, som vi ikke kender indholdet af endnu, ja-siden i Folketinget vil have en blankocheck til selv at udfylde med deres ”tilvalgsordning”.

”Retspolitikken er et område, hvor der med sikkerhed inden for de næste seks måneder og formodentlig de næste 12 til 18 måneder vil blive truffet mange politiske beslutninger, og hvor der skal gøres et stort lovgivningsmæssigt arbejde i Unionen”. Sådan lød det fra Bruxelles, da det kommende hollandske formandskab først på ugen fremlagde hovedtrækkene for det næste halv år.

Det store fokus i EU hovedkvarteret bliver retspolitikken. Og derfor vil antallet af rådsmøder, som EU’s justits-, indenrigs- og migrationsministre skal deltage i under formandskabet fordobles fra de normale tre til seks.

For få dage siden fik det store EU-bureaukrati færdiggjort aftalen om det nye Europol. Den er ikke offentlig indtil videre. Så reelt ved vi ikke, hvilket Europol vi præcis stemmer om, ud over at det bliver en overstatslig politimyndighed.

Samtidig fik EU vedtaget et meget omstridt flypassagerregister, der skal overvåge og gemme data om flyrejser og hvilke betalingskort passagerne bruger og til hvad.

EU-Kommissionen forventes at fremlægge et forslag til nye fælles regler for, hvordan man skal kunne straffe folk, der tager i krig på den ”forkerte side”. Samt straffe folk der går ind i terrororganisationer i andre lande som for eksempel i Syrien, og hvordan der kan slås ned på dem, der finansierer, rekrutterer eller faciliterer rejsen for dem.

Det er samtidig EU selv, der politisk bestemmer, hvem der skal kaldes en terrororganisation. Og her står foe eksempel både IS og det kurdiske PKK, der kæmper mod IS, på EU’s terrorliste.

Og hvis Danmark opgiver sin selvbestemmelse over retspolitikken, vil EU fremover også kunne diktere, hvilke danske statsborgere og indbyggere, de vil betegne som terrorister og medskyldige. Samt bestemme hvilken straf de skal idømmes.

En lang række andre forslag er undervejs alt fra EU’s politiakademi, CEPOL, over nyt samarbejde for de europæiske anklagemyndigheder til nye regler for databeskyttelse, for ændring af rettigheder ved retssager og for skilsmissesager.

Retspolitikken er en hjørnesten i enhver stat og land – med den dømmende, udøvende og lovgivende magt.

Derfor er det så vigtigt for EU lige at få det på plads som en hjørnesten i den nye Unionsstat Europas Forenede stater.

Så folkeafstemningen handler endnu engang om, hvorvidt Danmark skal have en selvstændig retspolitik, som befolkningen kan have indflydelse på. Eller om den med en blanco-check skal overgives til EU.

Vi anbefaler klart det første og derfor at stemme Nej til afskaffelse af retsforbeholdet.

KPnet 2. december 2015


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne