USA og Israel vil have krig

Af Klaus Riis

De næsten surreelle billeder af fly, der gennemborer skyskrabere, af sammenstyrtende huse i Manhatten, tusindvis af døde, af reportager om amerikanere i chok, fordømmelser fra statsledere, sørgetog af danske politiske ungdomsorganisationer,anført af Niels Helveg-Petersen, til den amerikanske ambassade i København – blev ved midnat afløst af bomber og raketangreb på Kabul.

Den ufattelige operation, hvor fire amerikanske passagerfly blev kapret, og tre af dem gennemførte en dødbringende mission, forvandlet til ødelæggende bomber, der borede sig ind to af de vigtigste symboler på kapitalismen og USA’s status som verdens stærkeste militærmagt: World Trade Center med dens 500 multinationale selskabers kontorer, nær ved Wall Street, forvandlet til en ruinhob. Og selve hovedkvarteret for den militære magt stod i flammer: Pentagon.

Pludselig sås det, at USA ikke var urørligt, at kapitalismens hovedkvarter er sårbart, og at der ikke kræves sofistikerede våben, atomraketter og missiler eller lignende for at gennemføre en krigshandling, der forvandlede verdens økonomiske centrum til en krigszone, som var det i Libanon under den israelske okkupation. Eller Bagdad under Golfkrigen. Eller Palæstina i dag. Nogle håndvåben var tilstrækkelige til at kapre flyene, der i sig selv var bomberne.

Ved den amerikanske ambassade i København erklærede Niels Helvig, at terrorangrebene var ‘meningsløse’, og at de var rettet mod ‘uskyldige civile’. Helveg forsøgte at piske en stemning op om at sanseløs terror kunne ramme hvem og hvad som helst, når som helst.
Men uanset hvem der står bag, er de ikke ‘meningsløse’ – men en politisk ladet krigshandling, der har sine dybe rødder i Mellemøsten og i USA’s og Den rige Verdens – kapitalismens – krig mod de fattige lande og deres ludfattige befolkninger.

Og selvom der var hundreder af uskyldige civile ofre for krigshandlingerne, er hovedpersonerne i WTC og Pentagon ikke ‘uskyldige’ – det er topfolk i USA’s og koncernernes stadig udplyndrings- og undertrykkelsesfelttog mod det store flertal af menneskene på kloden. Og hvor mange civile er der i Pentagon?
USA er ikke uskyldig overhovedet – men den hovedskyldige i den nuværende verdens dårligdomme. Luftbombardementer begået af USA, fra Hiroshima til Bagdad og Jugoslavien, har krævet langt, langt flere uskyldige, civile menneskeliv end der tragisk gik tabt i USA tirsdag den 11. september 2001.
Terroraktionen skal ikke forsvares her. Den skal forstås som det den er: en krigshandling, i en regulær krig, som altid kræver civile ofre.

Hvem står bag? Der er mange muligheder – og ikke blot de såkaldte terrorgrupper, som er blevet nælvnt så hyppigt, fra DFLP og PFLP, ‘Islamisk Jihad’ til Osama Bin-Ladens mystiske tropper, der skulle styres fra Afghanistan.
Man skulle tro, at en så stor krigshandling krævede et lands ressourcer og efterretningstjeneste for at kunne gennemføres i et andet fjendtligt land. Men selvom det var en aktion med enorme følgevirkninger, og krævede en stærk planlægning og hemmelig organisation, behøver det ikke at være tilfældet. De i sig selv opsigtsvækkende fire simultane flykapringer er højst sandsynligt udført af folk med amerikansk pas, af amerikanske statsborgere. Sikkerhedsforanstaltningerne på de amerikanske indenrigsruter er desuden langt svagere end på udenrigsruterne.

Selvmordsaktionerne bærer præg af religiøs fundamentalisme. Og en fundamentalistisk islamisk gruppe, kendt eller ukendt, er mulige gerningsmænd. Det ville være et ekstremt udtryk for det enorme had i Mellemøsten over de lidelser, supermagten USA har påført disse lande og folk. Men mange andre muligheder findes også.

Bush-administrationen vil få vind i sejlene til at gennemføre sin ‘globale kamp mod terrorismen’ og stjernekrigsprojektet. Den har motivet – men det er en forbrydelse i så gigantisk format på amerikansk grund og med så mange amerikanske ofre, at det er utænkeligt.

Israel har både motiv, bedre mulighed end noget andet land, og religiøse fanatikere, der matcher den islamiske fundamentalisme. Og de har begået provokatoriske krigshandlinger mod USA før, da de i 1967 forberedte angrebet på Syrien og angreb det amerikanske overvågningsskib USS Liberty, hvor 37 amerikanske søfolk blev dræbt. Sandheden herom er først blevet lækket i et TV-program, der blev vist i USA i begyndelsen af året.
Og Israel har længe forberedt en krig mod de arabiske lande, fordi det mener at kunne vinde en sådan krig, med USA’s direkte deltagelse eller i hvert tilfælde støtte.
Både palæstinensiske og andre arabiske kræfter har peget på Israel som den mulige bagmand. Men en provokation af så ufattelige dimensioner, der langt overgår Hitlers rigsdagsbrand, der banede vejen for nazidiktaturet, forfølgensen af kommunister og alt hvad der smagte af socailisme, af den tyske arbejderbevægelse – og betød den konkrete start på processen hen imod 2. verdenskrig?

Ariel Sharon, Yitzak Rabin og Ehud Barak har alle haft travlt med at kommentere selvmordsattentaterne i USA, og har på både CNN og BBC plæderet for en ‘verdenskrig mod terrorisme’ med USA som anfører med det angivelige mål at udslette alle terrorister i hele verden.
Og faktisk har Bush længe forberedt ‘verdenskrigen mod terrorismen’. Ved indledningen af hans store Europaturné i juni sagde han (næsten profetisk) på et NATO-møde i Bruxelles:
– Vi må frigøre os fra den kolde krigs mentalitet. De nye trusler handler om mennesker, som hader Europa og vores allierede og vil sprænge os i luften!
I sin TV-tale i nat påtog Bush sig førerrollen i denne ny verdenskrig: Terrorister vil blive angrebet overalt – og USA ‘vil ikke skelne mellem terrorister og de lande, der huser dem’, sagde han.

Det har været en dramatisk dag, hvor den ene ‘breaking news’ har afløst den anden. Pludselig blev verdens opmærksomhed (af CNN, der næsten har haft ene-mediemonopol på forløbet – som under Golfkrigen) fokuseret på et fjernt muslimsk land – Afghanistan. Det skulle angiveligt huse verdensterrorist nr. 1 Osama Bin-Laden, som USA officielt mistænker for at stå bag krigen mod det USA, der for første gang i mere end hundrede år er blevet krigsskueplads.
Men det er Kabul, der rammes af raketter, det er Taleban-regimet, der angribes? Og USA nægter at stå bag, selvom hele den amerikanske administration er evakueret fra de officielle bygninger og afprøver det gigantiske atomkrigsbeskyttelsessystem, som er blevet moderniseret siden ‘Den kolde krig’
Bush og Det Nationale Sikkerhedsråd har holdt møde, og Bush har lovet prompte reaktion, prompte hævn.

Selvmordsbombardementerne mod WTC og Pentagon vil få store konsekvenser for verden. De kan betyde krig i Mellemøsten.
Der proklameres øjeblikkelig ‘verdenskrig mod terrorismen‘: det betyder krig mod kommunister, arbejderklassen og verdens folk. For herskerne i USA, i NATO-landene, EU og Israel er terrorisme alt, hvad der går til modstand mod deres interesser – fra antiglobaliseringsaktivister til kæmpende fagforeningsfolk, fra revolutionære kommunister til religiøse selvmordsbombemænd. For Israel er Arafat og PLO – og hele det palæstinensiske folk – terrorister.

Krigen mod terrorisme skal angiveligt føres som et forsvar for ‘demokrati’, ‘civilisation’ og ‘vestlige værdier’ og ‘amerikansk livsform’. I realiteten er det en krig mod de fattige og undertrykte milliardmasser på jorden, der i sidste ende beløber sig til oprustning og fascisering af de rige, imperialistiske lande i en front mod arbejderne i alle lande og mod de fattige folk og nationer. De riges klassekrig mod de fattige. Som verdenskrig, i global udstrækning.

Terrorisme vil ikke kunne udryddes af hverken sofistikerede våben eller overvågningsudstyr og ved at gøre hele verden til Big Brother-land. Og opstande og revolutioner kan ikke undertrykkes med sådanne midler i det uendelige – selvom Israel, der ivrer for ‘verdenskrig mod terrorismen med USA i spidsen’ har rige erfaringer med at træde det palæstinensiske folk og dets legitime rettigheder under fode i mere end 50 år, og selvom USA i samme periode har brugt alle midler for at tilkæmpe sig og opretholde sin position som verdens førende supermagt, baseret på dens militære overlegenhed.
Og de vil begge fortsætte. Derfor vil USA og Israel krig.

Men de vil også i sidste ende tabe den: Arbejderklassens, folkenes og de undertrykte nationers fælles modfront vil kunne besejre en fjende, som ikke er så usårlige, som de lader som om.

Se også:
Bush i Europa
USA ramt i hjertet
Ehud Barak: Opfordrer til koordineret ‘global kamp mod terrorisme’
Krigshøvdingen og slagteren

Netavisen 12. september 2001


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne