Fremtidsperspektivet i dagens Danmark synes at være: Spar op til din egen alderdom, hvis du har råd, eller fald om som Jens Vejmand med hammeren i hånden.
Kommunistisk Politik 2, 2017
I begyndelsen af februar havde aktive tillidsfolk indkaldt til demonstration i Vejle mod Folketingets krav om stadigt højere pensionsalder
De sidste mange år er pensionsalderen blevet gradvist rykket opad. Det er ikke mange år siden at man kunne gå på Efterløn som 60årig. Og blev man syg var der noget der hed førtidspension.
Hverken efterlønsordninger eller førtidspension eksisterer i virkeligheden mere og de sidste rester er ved at blive udfaset. Tilbage er folkepensionen, men den er under angreb fra flere sider, både økonomisk og i åremål.
Og retningen er klar: Tilbage mod de gamle dage, hvor der ikke var en skattefinansieret folkepension. Også dengang under debatten om Folkepensionsreformen i 1957, fremførte partiet Venstre den holdning at folk selv skal spare op til deres alderdom.
Fra politisk hold har argumentet lydt at der er brug for mere arbejdsudbud, den tankegang udspringer af nyliberale regnemodeller stærkt inspireret af EU. EU har vedtaget et mål om en fælles forhold på arbejdsmarkedet og i sociale ydelser, og herunder en meget høj pensionsalder for alle medlemslandene, hvilket bl.a. har udløst store arbejdskampe i Frankrig og andre steder.
Fattigste rammes hårdest
Der er flere grunde til at det er uretfærdigt når opsparingen til alderdommen gøres til et individuelt problem. Det betyder at folk på kanten af arbejdsmarkedet bliver hårdt ramt. Det samme gør alle faggrupper med lav løn, eller de der ikke har et fuldt timetal, eller er tvunget til at arbejde i vikarordninger hvor der ikke følger alle overenskomst rettigheder med.
Det viser sig at de såkaldte kvindefag i rengøring eller mange offentlige stillinger, der ikke har fuld tid, på den måde bliver ramt ekstra hårdt i alderdommen. Folk der ikke har arbejde har heller ingen opsparing. Men de med størst sociale problemer når jo slet ikke pensionsalderen i Danmark, er politikernes rationale.
For de faglærte arbejdere og for de bedrestillede faggrupper på arbejdsmarkedet er det efterhånden ganske store beløb der bliver sparet op og sat til side… eller rettere bliver lagt i hænderne på forskellige private fonde, hvor en lille elite skalter og valter med pengene.
Argument resistent
Hvis man ser på hvornår folk dør efter erhverv, eller ser på i hvilken tilstand de er i når de når pensionen, så er der en overdødelighed blandt ufaglærte grupper, og de der når alderdommen er ofte ramt af betydelige skavanker. Reelt set kan kroppen ikke mere, alle folk der har haft et fysisk arbejde oplever gigt, og slidskader. Mange mere eller mindre kroniske smerter de sidste år af arbejdslivet, som der også er med til at slide kroppen ned, og koste dyrt i medicin.
Men et årelangt arbejdsliv kan også ramme gennem arbejdspresset og lange arbejdsdage, skifteholdsarbejde osv. der kan medføre hjerte-kar-sygdomme, pga. den stress som man udsætter kroppen for.
Og derudover oplever mange psykiske eftervirkninger af stress på arbejdsmarkedet og depression og andre følgevirkninger af dårlige arbejdsforhold og ringe sociale livsvilkår.
Listen kunne fortsætte, men eliten vil ikke lytte til argumenter. Kamp er det eneste svar de forstår.
Se også
Pensionsalder og massivt svigt
Af Poul Andersen, KPnetBlogs 8. februar 2017
EU- og arbejdsgiverlogik: Hver fjerde er slidt op inden pensionen
KPnet 7. januar 2017
Danskerne får kortest tid på pension i Europa – og arbejderne dør 10 år før de rige
KPnet 6. juli 2016
KPnet 18. februar 2017
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
