Det går slet ikke godt for det vestligt indsatte regime i Kiev, der kom til magten ved et kup i begyndelsen af 2014, der drev den valgt præsident på flugt. To år senere ligger landet i ruiner. Kuppræsidenten Poroshenko er desperat og stadig mere upopulær.
Gamle kampfæller: Den upopulære Poroshenko og den afdankede Fogh
Kiev-regeringen har udløst en borgerkrig mod østukrainerne i Donbass med titusinder af dræbte og millioner på flugt uden at kunne tvinge ’oprørerne’ i knæ. Økonomien og krigen holdes kun kørende af vestlige lån. Og ved en hollandsk folkeafstemning om EU’s associeringsaftale med Ukraine i april blev aftalen forkastet – og dermed ugyldig. Præsident Poroshenko er dybt upopulær, og hans partner som regeringschef siden kuppet Jatsenjuk blev for kort tid siden tvunget til at trække sig.
Poroshenko er en af Ukraines berygtede oligarker, der har raget til sig af den nu privatiserede samfundsejendom, som blev et bytte for oligarkernes og deres klaners umættelige grådighed i årene efter 1989. Han er kendt som ’chokoladekongen’ – som slikproducent – og er en de statsledere, der figurerer i Panama-papirerne, der har hvidvasket penge i skattely.
Denne korrupte skikkelse har brug for hjælp og har henvendt sig til ingen ringere end den notoriske løgnhals, krigsforbryder og amerikanske agent Anders Fogh Rasmussen, der efter sin tid som generalsekretær for NATO har nedsat sig som rådgiver for tvivlsomme kræfter i den globale elite, der er villige til at betale ham.
Den 20. maj kom Poroshenko med følgende udmelding i et møde med det nationale sikkerhedsråd i Ukraine:
”Jeg vil gerne understrege endnu engang, at det er min klare opfattelse, at det ikke vil være muligt at vinde Donbass tilbage militært.”
Det var første gang, han offentligt fremkom med en indrømmelse af, at hans krig mod Donbass er slået fejl.
Men det betyder ikke, at han har opgivet sine planer om militær generobring af det østukrainske Donbass, de to erklærede folkerepublikker, der ikke ville underlægge sig det ultranationalistiske kupregime i Kiev, eller af Krim, den russiske provins, som har sluttet sig til Rusland. Begge vil ’komme tilbage til Ukraine’, erklærede han. Tilbageerobring af Krim forudsætter en krig mod Rusland.
Med sine udtalelser tilkendegiver Poroshenko, at han ikke har i sine at overholde Minsk-våbenhvileaftalerne, som sigter mod en politisk løsning af striden omkring Donbass. Kiev-regimet har ikke haft held til at knuse Donbass militært, selvom regeringshæren suppleret med fascistiske kamptropper og private oligarkhære har ført en brutal og beskidt krig i snart to år – indbefattet beskydning af tætbebyggede områder med raketter.
Der er derimod sket det modsatte: Folkemilitserne i Donbass har været i stand til at holde Kiev-styrkerne stangen og tilføjet dem en stribe nederlag. Et større slag fandt sted allerede i august 2014 ved byen Ilovaisk, hvor 50.000 regeringsstyrker blev omringet af oprørsmilitserne – og regeringshæren kollapsede.
Siden da har den ikke genvundet tilstrækkelig styrke til at gennemføre en afgørende offensiv. Alle forsøg er slået tilbage. I marts 2016 sagde Poroshenko at den ukrainske hær havde mistet 2700 soldater i Donbass. Det reelle tal er lagt højere – ifølge nogle vurderinger 10-15.000 mand, ifølge andre helt op mod 30.000.
Se
Hvor store tap har Ukraina hatt på østfronten?
Pål Steigan, 25. maj 2016
Den vestlige propaganda har været tavse om disse nederlag – som var den egentlige årsag til at der overhovedet kom forhandlinger om våbenhvile og en politisk løsning i to omgange i Minsk. I stedet har man stort set intet rapporteret fra krigen i Donbass, men er blevet ved med at hævde at det er russiske militær, som har bekæmpet den ukrainske hær. Det har aldrig kunnet dokumenteres.
Der har ikke været russisk militær i Østukraine. Det er den østukrainske befolkning selv, der har organiseret sig og kæmpet mod Kiev-styrkerne og indtil nu slået dem. Hvormed ikke er sagt, at der ikke har været forskellig støtte fra Moskva.
Krigen mod Donbass er dybt upopulær i den ukrainske befolkning. Den støttes alene af et mindretal af fascister og ultranationalister. Desertationer og udvandringer for at undgå militærtjeneste har været omfattende. Soldatermødre har protesteret mod at deres sønner er blevet sendt ud for at slå andre ukrainere ihjel. Ifølge en gallupundersøgelse i december 2015 havde Poroshenko kun 17 pct. opbakning.
Her sætter Danmark ind – både den nuværende og en tidligere statsminister er i spil. Den 19. april aflagde Lars Løkke Rasmussen besøg i Kiev, hvor han lovede at danske officerer vil hjælpe med træningen af de ukrainske soldater.
– Ukraine er en høj dansk udenrigspolitisk prioritet. Det nye sikkerhedsbillede, vi ser i Europa, med et mere aggressivt Rusland har også en implikation for Danmark, erklærede han.
– Rusland har ulovligt annekteret Krim og destabiliserer Ukraine. Vi må insistere på, at Ukraines suverænitet respekteres.
– Danmark støtter også fortsat de økonomiske sanktioner mod Rusland, så længe en tidligere indgået fredsaftale om Østukraine ikke er opfyldt, kunne Løkke meddele.
Se
Ukrainske soldater skal trænes af danske officerer
Berlingske 19. april 2016
Løkke gentager løgnene om russisk aggressivitet og russisk destabilisering af Ukraine. Men grunden til destabiliseringen af Ukraine og ansvaret for den katastrofale borgerkrig ligger hos USA og Vesten – EU indbefattet – som stod bag og støttede Maidan-kuppet.
Danmark spiller her som andre steder med sin aktivistiske udenrigspolitik lydigt med i rollen som USA’s trofaste våbendrager. Danmark støtter simpelthen alt hvad USA gør – af ‘princip’, pr. refleks og i forventning om at få krummer fra rovet.
Militarisering af Europa, Østersøens og Nordens forvandling til en fremskudt post mod Rusland, amerikanske militærindustri med køb af kampfly og konfrontation og sanktionspolitikken. De herskende er med hele vejen på katastrofekursen.
Faktisk støtter Danmark sanktioner, indtil det russiske Krim et tilbageerobret.
Se
Amerikanske oprustningsplaner for NATOs nordflanke: Nordisk følgagtighed og folkelig modstand
KPnet 26. maj 2016
Den desperate Poroshenkos formål med at hyre Anders Fogh kan være at få nye angrebsvåben til den ukrainske hær, som er en absolut forudsætning for afgørende fremgange i krigen mod Donbass.
Han skal være med til at stive myten om ’forsvar mod russisk aggression’ af. Han skal være med til at opretholde et illegitimt regime, som det ukrainske folk helst ser dumpet i histories skraldespand, og skærme en korrupt præsident i spidsen for Europas officielt mest korrupte land.
Fogh repræsenterer fortsat USAs, NATOs og Vestens globale oprustnings- og krigspolitik. Hvor han viser sig, blusser krigens flammer op.
For et marxistisk-leninistisk syn på udviklingen i Ukraine og Donbass – se
En marxistisk-leninistisk russisk stemme om Ukraine: Appel til progressive mennesker over hele verden
KPnet 22. maj 2016
Se også
APKs formand Dorte Grenaa: Kampflykøb øger faren for inddragelse i atomkrig
KPnet 27. maj 2016
KPnet 28. maj 2016
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
