Begrav Fedterøvspuljerne

Faglig Kommentar
Kommunistisk Politik 12, 2003

Forhandlingerne mellem staten og Kommunernes Landsforening (KL) har gået for sig i et par uger. Det giver som regel altid til stor larm i den borgerlige presse, der varsler nedbrud og store uenigheder, men det er altid endt med enighed. Sådan vil det også gå i år. I virkeligheden handler forhandlingerne om, hvor stor en del af nedskæringerne og besparelserne over for borgerne den ene henholdsvis den anden part skal påtage sig.

Staten fører sig frem som den overnationale kapitalist, den er. Kommunerne pålægges at udføre en række opgaver, men de får samtidig et stadigt mindre økonomisk råderum for beslutningerne. Derved fremkommer de kommunale udliciteringer og privatiseringer, salg af kommunale ejendomme og andre værdier samt gennemførelse af stadig mere brugerbetaling.

Kommunerne møder frem til forhandlingerne med armen vredet om på ryggen, da staten via Folketinget som højeste myndighed allerede har pålagt dem politikken. Eksempelvis børnepasningsgaranti, som blev løst af dagplejemødre og private institutioner, hvor ISS gerne ser sin deltagelse.

Tilbage står forhandlingerne om de økonomiske rammer. Da begge parter ønsker at fremstå bedst muligt over for vælgerne, hænder det, at der opstår lidt tvister i forhandlingerne. Her spiller en fælles partibog ingen rolle. På trods af “bogen” har man særinteresser at pleje. I årevis har den daværende socialdemokratiske finansminister, Mogens Lykketoft, ført forhandlinger med KL’s formand af samme politiske observans – uden det betød enighed om politikken fra start.

Nu er det sådan, at forhandlingerne ikke er rettet ind på at finde nedskæringsmuligheder i de statslige og kommunale embedsmænds eller levebrødspolitikernes lønninger og (mis)forbrug af offentlige midler. De handler om, hvordan kommunerne kan udvide diameteren på den snabel, de har i borgernes lommer, samt hvordan de reducerer antallet af offentligt ansatte og deres lønninger.

Til det formål opfandt man for en række år siden (1998) en ny lønandel, kaldet Ny Løn. I modsætning til det hidtidige mere solidariske system, der baserede sig på en fælles regulering, der tog udgangspunkt i ancienniteten, blev der med Ny Løn indført et individuelt system, der baserede sig på såkaldte kvalifikationer og præstationer.
Det krævede ikke megen opfindsomhed for de ansatte at omdøbe dette til Fedterøvspuljen.

De faglige ledere med Poul Winckler – daværende formand for Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) – i spidsen anbefalede medlemmerne det ny system. Det blev til tider stemt ned, hvilket udløste en byge af bål og brand fra de respektive forbundshuse over medlemmerne.

Fra at være en meget lille bestanddel af lønnen er Ny Løn nu vokset til en mærkbar del – som blot aldrig kommer de lavestlønnede til gode, da det altid er cheferne, der besidder kvalifikationerne og “yder præstationerne”. Deres foresatte honorerer nemlig planer om besparelser højere end præstationerne på gulvet.

I modsætning til, hvad Poul Winckler & Co. lovede de kommunalt ansatte, har de nu erfaret, at Ny Løn er, hvad de hele tiden har troet: fedterøvstillæg. De faglige ledere har læst skriften på væggen, hvorfor de slår sig i tøjret. Den ny forhandlingsformand fra FOA, Dennis Kristensen, stiller nye krav til næste års overenskomstforhandlinger. De handler desværre ikke om et opgør med Ny Løn-systemet, men derimod en udvidelse af puljen, så modstanden splittes.

Det er prisværdigt, at FOA-formanden kræver flere penge til næste års overenskomstforhandlinger, der omtrent omhandler 800.000 kommunalt ansatte, men udgangspunkt burde have været medlemmernes krav om en fjernelse af Ny Løn.

Dennis Kristensen har hængt sin hat på den knage, der kræver en væsentlig udvidelse af Ny Løn-puljen, hvis dette lønsystem skal fortsættes med de faglige lederes medvirken.
Det kan være, at hatten falder ned og underlaget forsvinder, hvis ikke staten vil prioritere de fornødne midler til puljen. I så fald falder FOA-formandens strategi også til jorden.
Det bør medlemmerne så huske ham på til næste år. Det ville være en ekstra kærkommen lejlighed til at begrave Ny Løn for altid.

Netavisen 7. juni 2003