Efter en omfattende folkelig mobilisering til forsvar for retten til en bolig man kan betale har den spanske premierminister Pedro Sánchez udskrevet valg til november. Sagen hvor den 87-årige María del Carmen Abascal blev smidt ud af sin lejlighed i Madrid, efter at en investeringsfond satte hendes husleje kraftigt op fik bevægelsen til at eksplodere. Hundredetusinder af arbejdere og unge er gået på gaden og næste skridt er en planlagt generalstrejke, der tager kampen op for boligforholdene, anstændige lønninger, offentlig sundhedspleje og uddannelse af høj kvalitet, sociale rettigheder og en fredspolitik.
Af sekretariatet for PCE (m-l)s Centralkomité, 6. oktober 2026
Pedro Sánchez har udskrevet parlamentsvalg til slutningen af november. Opløsningen af parlamentet og nedsættelsen af det permanente udvalg vil give ham mulighed for at fremsætte to nye lovforslag, der indeholder det væsentligste af det, som plenarforsamlingen i Kongressen forkastede fredag den 2. oktober, til forhandling i det permanente udvalg. Hvis de vedtages, vil det være en relativ midlertidig lindring af den kvælende situation, som mere end 8,5 millioner mennesker i vores land lider under. Men det vil ikke være en sejr for koalitionsregeringen; det er en sejr for folkelig mobilisering – som talspersonerne for Lejerforeningen påpeger – på otte dage har opnået mere end koalitionsregeringen har gjort på otte år.
Den har formået at bringe den politiske kamp ud på gaden, at lægge initiativet – som var blevet kapret af borgerlige talere, der tilegnede sig det for at sylte det i den monarkiske stats institutioner – i hænderne på vores klasse og vores folk; den har formået at tvinge nogle fagforeninger, der har været lammede i al denne tid, til at handle, fagforeninger der var bundet af en ikke-eksisterende social dialog og ventede på beslutninger fra en regering, der er ude af stand til at repræsentere interesserne hos det arbejdende flertal, som stemte på dem som det mindste onde i lyset af højrefløjens og fascismens fremmarch; den har formået at vise, at den arbejdende ungdom ikke står uden for politikken og har sat sig i spidsen for folkekampen; og den har frem for alt formået at vise, at fascismen har vundet frem, fordi den indtil i dag ikke er blevet modstået.
De tusinder af unge, der har stået i spidsen for demonstrationerne og lejrene over hele landet og med deres egne kroppe har forsvaret dem, som den borgerlige orden udsatte for tvangsudsættelse fra deres boliger, har uden tvivl bevist, at de fascistiske marionetter, at arbejdsgiverne og finansfolkene i dette land samt deres intellektuelle og politiske håndlangere ikke er noget værd, når folket går til handling.
Vi er ikke naive; vi ved, at fascismens sejr ved det kommende valg vil gøre forsvaret af de erobrede rettigheder sværere; vi er ikke naive, vi ved, at forholdene endnu ikke er til stede for at gøre regnskab med et regime, der er direkte arvtager efter et fascistisk diktatur, hvis institutioner stadig har redskaberne i hænderne til at påtvinge den politik, der tjener en ubetydelig minoritet af spekulanter, bankfolk og snyltere, over for det arbejdende flertal. Men vi ved også, at det kun er gennem kamp, at vi kan opnå fremskridt.
De hundredtusinder af arbejdere, der er gået på gaden, har bevist deres styrke, styrken i enhed og standhaftighed; de har kunnet se, at når folket rejser sig, er der ingen trussel, der kan standse det. I dag foregår politikken på gaden; den er blevet vækket af styrken fra et folk, der har fået nok af udnyttelse og vold, men også af magtesløshed og politisk spil.
Udtrykket for kampen, kampviljen og klassebevidstheden breder sig gennem de uophørlige lejre og demonstrationer. Den 2. oktober ignorerede et parlament bestående af monarkistiske eftersnakkere de ordrer, som det folk, de påstod at repræsentere, havde givet; og folkets beslutning er at fortsætte kampen ved at organisere en generalstrejke, der samler forventningerne omkring boligforholdene og som skal arbejde for at sikre anstændige lønninger, offentlig sundhedspleje og uddannelse af høj kvalitet, sociale rettigheder og en fredspolitik. Vores parti og alle dets medlemmer vil fortsat stå fast på målene for dem, der nu tager ordet og nægter at give det tilbage til dem, der ikke har været i stand til at leve op til deres løfter.
For at fremme disse krav, for at bevæge os mod et fuldt ud folkeligt demokrati, for at gøre regnskabet op med et regime, der ignorerer os og tramper på vores rettigheder, er prioriteterne i dag: AT ORGANISERE SIG i klasseorganisationer og skabe og/eller udvikle og styrke det sociale netværk; AT ORGANISERE SIG og FORBEREDE den generalstrejken i fællesskab; at oprette STREJKEUDVALG i kvartererne, på arbejdspladserne og på uddannelsesstederne.
I dag har vores folk ordet, og vores klasse har initiativet.
Fremad mod generalstrejken!
Fremad med folkets kamp!
Længe leve arbejderklassens kamp!
PCE (m-l) er ligesom APK medlem af Den Internationale Konference af Marxistisk-leninistiske Partier og Organisationer, CIPOML
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
