Skatteglæde

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 11, 2007

Det er populært at tale eller bedre at give løfte om skattenedsættelse. Det er noget, der sælger billetter! Fogh solgte billetter, da hans regime overtog magten: Skattestop. Det har en god klang i vælgernes øregange.
Siden er det i spandevis blevet påvist, at statskassen hentede pengene hjem i rigelige mængder ad andre kanaler, hvor de fattige betalte gildet. Alligevel står indtrykket stadig tilbage: Skattestoppet er en realitet.

Det er på pengepungen, man mærker, at hverdagen er blevet hårdere; men det forbindes af de fleste ikke med skattestoppets manipulation.

Det lykkedes tilmed De Konservative at få gennemført en skattelettelse for top-og mellemskatsgrupperne. Man var så nedrig at interviewe studerende i TV, der glædede sig til at få råderet over de opreklamerede 1.000 kr. mere om måneden, selvom de slet ikke fik del i glæderne.

I en lang periode forsøgte Socialdemokraterne at skabe sig en profil på en politik, der kalkulerede med fortsat skattestigning ”i solidaritetens navn”. Denne niche af oppositionslinie har Helle Thorning Schmidt fravalgt. Der er stemmer i skattestop.
Medlemmer på forskellige niveauer af De Konservative har på forskellige tidspunkter fastholdt deres pipperi om skattenedsættelse – til dels i et forsøg på at skabe sig en profil i en regering, hvor Venstre har været i vinderposition: ”The winner takes it all”.

Fogh har gang på gang lagt låg på denne konservative mærkesag ved at fastholde dem på regeringsgrundlaget. De var fanget i deres eget spind af ministerliderlighed.

Det kan fastslås, at Ny Alliance har sat skattenedsættelse på dagsordenen: Væk med topskatten! Væk med mellemskatten! 40 pct. maksimumsgrænse! Sådan. Det har givet genklang. Den sælger billetter.

Et væsentligt argument er, at det danske erhvervslivs fortsatte udvikling i konkurrence med udlandet har brug for højt uddannet udenlandsk arbejdskraft. Det er tilmed en nødvendighed. Disse indvandrere skal tilføre erhvervslivet nye ideer – de skal innoveres. Alle andre indvandrere skal integreres. For at lokke innovatorerne til Danmark skal trækprocenten sættes ned til 40 pct.

Det kan mærkes for dem og alle andre højtlønnede – men ikke andre. Den lille million på overførselsindkomst er holdt helt udenfor gildet. Indtægtsgrupper på mindre end 300.000 kr. årligt, når dårligt op på mellemskatsniveau! Det er velsagtens også en lille million, der intet mærker. Så er der en mindre del af lønmodtagerne, der med lidt mellemskat får lov til at snuse lidt til flæsket; mens direktørerne blandt andre spinder guld.

Spørg dem. Således lægger den bramfrie Medicinaldirektør Asger Aamund ikke skjul på sin begejstring:
– Vi er i en velfærdskonkurrence med resten af Europa, og der er faktisk en konkurrence i øjeblikket om at sætte skatten ned. Det gør man altså ikke for at forarme vælgerbefolkningerne.
Det kan være, at typer som Asger Aamund vil forsøge at bilde befolkningen ind, at forslaget ikke har til formål at forarme; men konsekvensen er, at Underdanmark kommer til at betale, for at medicinalindustrien med mange flere får deres innovatorer:

– En skattesænkning til 40 pct. vil være en kæmpe investering i Danmarks konkurrenceevne og vil gøre det muligt at tiltrække dygtige medarbejdere.

Ny Alliance er ikke desto mindre kommet gevaldigt i klemme, når talen falder på finansieringen af forslaget. Det er jo netop dette svar, der vil afdække Underdanmarks rolle. Det har erhvervsmanden også svar på:

– Finansieringen er slet ikke interessant, udtaler han til Berlingske Tidende. Så har man hørt det fra en erhvervsmand. Vi skal kun fokusere på investeringen:

– Danske politikere er fuldstændig lammede ved tanken om ikke at kunne lave en krone til krone finansiering. De sidder som paralyserede kaniner, hver gang en journalist spørger: »Hvordan vil I finansiere det? Hvilke svage grupper skal betale?« De skal holde op med at være nogle tøsedrenge. Det er jo ret simpelt, for det svarer til en investering.

I årtier har vi hørt på danske politikere over en kam bønne om nødvendigheden af uddannelse af den danske arbejdskraft. Det er nu ikke længere af værdi. Rengøringsbranchen kan dækkes af kvinder fra Asien og Sydeuropa, avisbude og gartneriarbejdere fra Polen, byggeriarbejdere fra Østeuropa i almindelighed samt de baltiske lande, sygeplejersker fra Sverige og Norge og senest Portugal(!) osv. osv.
Hvilken rolle er den lille million udstødte tiltænkt at spille? Helt almindeligt arbejde på aktivering med kontanthjælp og dagpenge som aflønning! – uden udsigt til uddannelse.

Skattesystemet med dets fradragsjungle er til fordel for rovdyrene: Rigmændene – udbytterne. Det er slet og ret et omfordelingsinstrument, hvor de fattiges penge dirigeres over i rigmændenes lommer.

Hvis vi via dette system skal have flere penge på lommerne skal bundfradraget hæves betydeligt og bundskatteprocenten sænkes ligeså. Det kan og skal finansieres af en brandbeskatning af de rige og de velbeslåede firmaer, der slet ikke betaler skat. Hæv formueskatten så det kan mærkes.

Kapitalen er der. Likviderne er materialistiske. Luksusyachter sejler rundt i vores bælte og sunde. Kunstværkerne hænger på deres vægge. Limo’erne forpester vores vejnet. You name it.

Det er ikke værdier, der er tjent på hårdt slid. Det er tilvejebragt på svindel og udbytning. Det skal inddrages!

Netavisen 22. maj 2007