Udvisningsplanen  

Faglig kommentar
Kommunistisk Politik 13, 2005  

Er der overhovedet nogen hæmninger tilbage?
Den politiske skala fra Socialdemokraterne over VK-regeringen til det en gang ikke-stuerene Dansk Folkeparti er i dag dybt enigt i skræmmende reaktionære holdninger og menneskesyn. I en tid med udvisninger af flygtninge til sikre dødsstraffe i deres hjemlande har den nævnte vifte af partier indgået forlig om en såkaldt Integrationsplan .

Når man kigger planen efter i sømmene finder man, at den er alt andet end integration; – det er i langt højere grad en plan for udvisning, afstraffelse og disciplinering af nydanskere, der i bedste fald er på kanten af internationale menneskerettigheder, men snarere overtræder disse på groveste vis. Planen indeholder:

• Skærpelse af udvisningsreglerne
• Belønning til kommuner, der tvangsaktiverer nydanske kontanthjælpsmodtagere
• 18-25 årige mister kontanthjælpen, hvis de nægter uddannelse
• Forældre trækkes i børnefamilieydelse, hvis de ikke efterlever myndighedernes krav
• Forsørger tillæg for ægtepar på kontanthjælp, der har arbejdet mindre end 300 timer de seneste to år, afskaffes
• Alle indvandrere skal underskrive en integrationskontrakt, der har gyldighed til der opnås tidsubegrænset opholdstilladelse
• ½ mia. kr. afsættes over to år til skabelse af tvangsaktiveringspladser for alle på kontant og starthjælp

Indholdet kaster lange mørke skygger tilbage til 30’ernes Danmark og dets socialdemokratisk-radikale regeringssamarbejde og dets praksis vedrørende indvandrer/flygtninge-politik. Landsfaderen Thorvald Stauning, som stod på broen , satte ikke bare kikkerten for det blinde øje, men bistod aktivt i at tilbagesende tyske flygtninge til nazisternes dødsdomme. Op til og under besættelsens første tre år samarbejdede Socialdemokratiet og de – bortset fra DKP – øvrige partier med de nazistiske besættere.

I dag optræder de samme politiske kræfter som håndlangere og spytslikkere for US’ besættelse af Irak, Afghanistan med flere, ligesom de lader sig (mis)bruge i Bush’ og Blairs beskidte løgne.
Det har med terrorlovene og nu med en såkaldt Integrationsplan fået en helt selvstændig dansk kristen fundamentalistisk, fanatisk, sort, reaktionær og nærmest fascistoid model.

Ikke underligt har Dansk Arbejdsgiverforening taget imod integrationsplanen med kyshånd:
– En af de største hindringer for en bedre integration er, at det for alt for mange ikke kan betale sig at arbejde. Der er massive incitamentsproblemer i forhold til indvandrerne, og derfor er det positivt, at et stort politisk flertal har kunnet enes om at tage konkrete skridt mod en mere sund sammenhæng mellem ydelse og aflønningsmuligheder , siger direktør i DA Henrik Bach Mortensen.
Han peger på, at det er et kæmpe problem, at kun hver anden indvandrer i dag er en del af arbejdsmarkedet.
Det generer ham ikke det mindste, at det i dag er en almindeligt anerkendt sandhed, at hans egne medlemmer ikke ansætter personer med fremmed-klingende navne!

Selv formanden for Foreningen af Socialchefer i Danmark, Ole Pass, har svært ved at se de store nyskabelser i planen, som han betegner som retorik og politik mere end praktisk socialt arbejde.
Han beklager, at kommunerne ikke i stedet får nogle nye redskaber til at styrke indsatsen for ledige indvandrere.

Man kunne i det mindste forvente, at LO i denne situation ville profilere en lille smule selvstændighed (i forhold til dets tidligere tætte bånd til Socialdemokraterne) og solidaritet med den del af den danske arbejderklasse, som nydanskerne nu en gang udgør, – men ak:
– Der er nogle ting i aftalen, som står noget uklar på nuværende tidspunkt. Blandt andet har jeg svært ved at gennemskue, hvordan man vil skaffe uddannelse til så mange unge, når regeringen netop har afskaffet skolepraktikken, udtaler LO-sekretær Marie-Louise Knuppet.
Aftalen er uklar og svær at gennemskue!

– Tør leverpostejen af brillerne! Tag tyggegummiet ud af øjnene , råber ethvert fodboldpublikum til dommeren, når han overser et klart straffespark.

Det er for dansk fagbevægelse yderst miskrediterende, at LO forfølger en lige linie fra 30’ernes mørke tid overfor udstødte – uanset hudfarve, nationalitet med mere.

Netavisen 21. juni 2005