Det er mere end 103 år siden, at Hovedaftalen blev underskrevet ved septemberforligets indgået i 1899. Lederne i De Samvirkende Forbund (DSF), som i dag svarer til LO, gav derved tilsagn om arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet.
Siden har Hovedaftalen fået en række overbygninger i form af Arbejdsretten, den faglige voldgift m.fl., som hver for sig indeholder en række bestemmelser, heriblandt den forhadte fredspligt, som fratager arbejderne retten til at konflikte i en overenskomstperiode.
Formanden for SiD Grafisk Randers/Århus, Jan Guldmann, slår nu – sammen med mange andre – på tromme for at få Hovedaftalen opsagt:
“Hovedaftalen sikrer arbejdsgiverne den fuldstændige ro på arbejdsmarkedet.
Som lønmodtagere sikrer Hovedaftalen os, at vi gennem kollektive blokader kan skaffe vores medlemmer overenskomster og dermed sikre deres rettigheder.
Nu vil regeringen fjerne denne ret og dermed vores vigtigste del af Hovedaftalen.
Hovedaftalens bortfald vil kunne give et arbejdsmarked uden garanti for overholdelse af indgåede aftaler, og de frie kræfter vil herske i et tæt samspil med et uroligt arbejdsmarked.
Denne virkelighed sidder regeringen fuldstændig overhørig.
Da snak om en sådan fremtid ikke har haft nogen påvirkning, må der handling til, og vi kræver derfor, at hovedbestyrelsen i SiD fremsætter forslag om, at LO´s hovedbestyrelse inden årets udgang over for DA varsler en opsigelse af Hovedaftalen.”
Således fremstår Jan Guldmanns holdning i en kommentar i SiD´s Fagbladet.
Hvorvidt SiD´s hovedbestyrelse bakker holdningen op er yderst tvivlsomt; men gør ikke relevansen af forslaget mindre.
Hovedaftalen er en vigtig brik for kapitalen, der – med Carl Scharnbergs ord – går ind for kræfternes frie spil, så længe det kun går ud over arbejderne.
Netavisen 3. december 2002
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
