EU i aftalesystemet

Det danske aftalesystem har gennem mange år været under beskydning fra EU og den danske regering med arbejdsgiverne og LO som tavse bisiddere. Systemet adskiller sig fra de fleste EU-lande ved, at mange områder på arbejdsmarkedet er forbeholdt “parterne” at forhandle sig frem til enighed om.

Nu er EU´s planer om lovgivning på alle områder så langt fremme, at Dansk Arbejdsgiverforening og LO hver især har givet deres bidrag til, hvordan et nyt aftalesystem kan skrues sammen. DA har navngivet det fremtidige system Forum-shopping, hvilket nok kan give det indtryk, at der er frit valg på begge hylder.

I begge parters rapporter fremgår det, at de ikke er begejstret for at blive sat totalt ud på sidelinien. Samtidig kan/vil de ikke gå imod den udvikling, som de selv har været fortalere for: Udviklingen af EU til stat med alle beføjelser, der undergraver dansk fagbevægelses selvstændighed og egne arbejdsmarkedsregler.
Derfor indeholder begge rapporter også accept af EU´s beføjelser.

Da arbejdsmarkedets parter i foråret 2000 implementerede EU’s arbejdstidsdirektiv, der i øvrigt indeholdt en 48 timers arbejdsuge uden overarbejdsbetaling, anerkendte de samme parter, at det var sidste gang, de kunne gøre brug af den danske model.
EU er imidlertid utilfreds med deres arbejde. EU kræver lovgivning angiveligvis af hensyn til lønmodtagerne, da lovgivning vil omfatte samtlige lønmodtagere, hvilket aftalesystemet ikke omfatter. Derfor har EU lagt op til at Danmark skal trækkes for EU-domstolen for mangelfuld implementering af arbejdstidsdirektivet. Den danske regering har for at undgå retssagen planer om at gennemføre supplerende lovgivning.

SiD og RBF har som de eneste forbund protesteret og ønsker sagen rejst ved EU-domstolen, så det én gang for alle fastslås, hvor grænserne for de gældende overenskomster går. Den øvrige fagbevægelse anser man det ikke som en katastrofe, at EU’s minimumsregler gennemføres ved lov.

Kommunistisk Politik 23, 2001