Individuel arbejdstid?

Specialarbejderforbundet har begået en ny undersøgelse: ”SiD´erne og arbejdstiden”!
På alle leder er resultaterne opsigtsvækkende læsning. Hver tredje SiD´er arbejder mere end 38 timer om ugen. 8 pct. arbejder mere end 48 timer ugentligt, hvilket i øvrigt er en overtrædelse af den af EU fastsatte maksimale arbejdstid. Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre?
Værst ser det ud i transportsektoren, hvor 44 pct. konsekvent arbejder over, mens hver femte (!) arbejder mere end 48 timer.
Undersøgelsen afdækker samtidig, at jo mere man arbejder over, desto mindre afspadserer man. 61 pct. af dem, som arbejder 1-4 timer over om måneden, afspadserer helt eller delvist. Tallet falder gradvist. Kun 35 pct. af dem, som har mere end 32 timers overarbejde om måneden, afspadserer helt eller delvist.
Det er grove løjer, skulle man mene.

Nu siger erfaringerne, at fagforbund – og andre institutioner for den sags skyld – ofte har et på forhånd defineret formål med sådanne undersøgelser. Når nu det netop er SiD, der organiserer landets hundredtusinder ufaglærte, som har taget initiativet til undersøgelsen, kunne man forvente, at forbundet ville varme op under forskellige krav:
* Generel nedsættelse af den ugentlige arbejdstid – frem mod 30 timers arbejdsuge med fuld løn- og personalekompensation
* Nej til overarbejde – al nødvendigt overarbejde skal afspadseres
Disse krav ville kunne imødegå den enorme nedslidning, som netop de ufaglærte med meget monotont og tungt arbejde og overarbejde udsættes for. Det er da heller ikke noget tilfælde, at de ufaglærte ligger højt på statistikkerne over nedslidte kroppe.
Men det kan være, at virkeligheden slet ikke hænger sådan sammen.
Det kan være, at SiD har en skjult dagsorden med deres undersøgelse?
Det er i hvert fald en kendsgerning, at SiD´s lægekonsulent, Thora Brendstrup, sætter spørgsmålstegn ved sammenhængen mellem nedslidning og overarbejde:
– Vi har teorier om, at lange arbejdsdage giver flere blodpropper, ødelagte rygge og hormonforandringer. Men de bygger på almindelig viden om menneskets krop. Den præcise dokumentation mangler.
– Vi ved, at de, der har ringe indflydelse på deres arbejde, hyppigere får blodpropper og hjertekarsygdomme. På den baggrund ser det ud, som om man kan holde til ufatteligt lange arbejdstider, hvis man selv får lov at lægge dem.

Pudsigt nok lægger forbundets næstformand, Steen Andersen, samtidig op til diskussion om SiD-medlemmernes indflydelse på arbejdstiden. Næstformandens oplæg er plantet side om side med lægekonsulentens ”videnskabelige” udsagn i det seneste nummer af medlemsbladet.
Der er næppe tale om en tilfældighed. Der er måske tale om en skjult dagsorden!
Der er heller ikke tale om, at imødekomme arbejderklassens årtiers krav om en væsentlig nedsættelse af arbejdstiden. Der er heller ikke tale om en yderligere fleksibilitet i arbejdstiden, da den dårligt kan blive mere fleksibel – takket være de faglige ledere. Ved sidste års industrioverenskomst indgik de faglige ledere en aftale om, at det er op til de lokale parter at beslutte, om ”præsteret overarbejde skal afspadseres”.

Hvis SiD-toppens reelle dagsorden er, at de vil individualisere den ugentlige arbejdstid, så er de ude i et ualmindeligt beskidt ærinde!
Dette beskidte ærinde ligger i forlængelse af tidens trend. Her er det individet, der kommer først. Det presser sig også på i fagbevægelsens lokaler med bonede gulve.
Men vi har ikke brug for selv at bestemme, om vi kan tage 10 eller 15 timers overarbejde om ugen. Vi har ikke brug for selv at kunne bestemme, om vi vil have en 3-dages uge med 12 timers vagter eller en 14-dages vagt med en uge fri og 7 dage på 10 timer.

Er I nye eller er I bare dumme? Vi har sagt det så tit. Arbejdstempoet er steget! Der står hundredtusinder af arbejdsvillige udenfor portene! Nedslidningen tager til. Vi vil have en væsentlig nedsættelse af den faste ugentlige arbejdstid. Vi vil ikke have overarbejde.
– Og vi vil gerne have større indflydelse! – på hvad der aftales, som vi skal lægge skuldre til!

-FJ
KP6, 2001