Nødvendigt med den folkelige modstand i hele sin bredde

Indlæg på den faglige konference i København 19. januar 2002
Af Flemming Jensen, tillidsmand Novo Nordisk og faglig sekretær, APK

Først vil jeg gerne rette en tak til oplægsholderne, samt til initiativtagerne til denne konference. Behovet for faglige diskussioner, hvor de aktive kræfter kan diskutere fordomsfrit, er stort.

Jeg vil forsøge at bidrage lidt til oplægsholdernes analyse af årsagerne til, at den parlamentariske situation er faldet ud til fordel for den borgerlige fløj. Jeg bemærkede, at bl.a. Anders Olesen i sit oplæg berørte fagbevægelsens rolle og ansvar for denne udvikling:
‘Fagbevægelsen er pissegod til at rejse modstand, men er knap så god til at sikre resultater på det politiske område.’

Hvis Anders med det mener, at fagbevægelsen kun rejser modstand, når de borgerlige er ved magten, og omvendt freder socialdemokratiske regeringer, så er jeg meget enig. I Nyrups sidste ni års regeringsledelse har der ellers været rigelig grund til at markere fagbevægelsen.
Det er med Socialdemokratiet ved roret, at mange drastiske overgreb på arbejderklassens levevilkår er blevet gennemført:
– Dagpengeretten er blevet reduceret fra 7 til 1 år, med planer om yderligere reducering til 9 måneder.
– Det var Nyrup, der greb ind i overenkomstkonflikten i -98, og dikterede os et forkastet forlig
– Det var Nyrup, der sikrede dansk underlæggelse af Edinburghaftalen og de efterfølgende EU-traktater, og i samme periode har været med til at undergrave de fire forbehold.
– Det var denne regering, der gennemførte Unge-ordningen, som de nu kritiserer VK for at udvide fra 25 til 30 år.
– Det var en socialdemokratisk arbejdsmarkedsminister, der planlagde at privatisere a-kasserne med overgivelse af rådighedsvurderingen.

Listen er alenlang, og det er angreb der sparker nedad i en sådan grad, at man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt en borgerlig regering havde kunnet præstere det samme.

Derfor var det da også positivt at opleve, at retorikken på LO´s TR-topmøde i Odense få dage efter, at VK-regeringen havde fremlagt deres politiske handlingsprogram, var blevet ændret markant. Hans Jensen, Poul Erik Skov Christensen, Poul Nyrup og Mogens Lykketoft skiftedes til at kritisere VK-regeringen. Men det klingede hult. I deres harcelering glemte de fuldstændigt, at de selv havde lagt grundlaget for den nuværende regerings politik.

Det væsentligste i deres budskab til de mere end 1700 deltagere var dog, at linien fremover skulle være at søge indflydelse på politikken. Det vil sige justere og rette på kommaer i Anders Fogh´s bebudede angreb. Der kom ikke eet ord over deres læber, med hensyn til aktiv modstand. Tværtimod!
Finn Sørensen, formand for Bryggeriarbejdernes Fagforening, konfronterede Poul Erik Skov Christensen med udsagnet om, at Fogh´s program er en krigserklæring mod fagbevægelsen, som burde mødes med omfattende modstand; men fik det kontante svar, at det var tiden ikke inde til: Der skulle søges politisk indflydelse.

Hvis harmen og modstanden skal udløses og synliggøres, så er banen overladt til andre kræfter. Heri er jeg enig med Svend Erik Christensen, der slog til lyd for, at det bør være en folkelig modstand i hele sin bredde.
Jeg bed mærke i, at Anders Olesen også i sit indlæg gjorde sig til talsmand for, at fagbevægelsen også bør rumme de udstødtes interesser. Situationen giver i hvert fald de fagligt, aktive kræfter særlige forpligtelser. Derfor vil jeg hilse den landsdækkende konference 1.marts velkomment. Hvis konferencen og de efterfølgende initiativer skal bevise deres værd og berettigelse, er det afgørende vigtigt, at karakteren og profilen af disse klart adskiller sig fra forbundsledernes og LO-toppens retorik, retning og politik.

Vi må repræsentere viljen til handling, aktiviteter og protester, der baserer sig på den samlede modstand, der omfatter alle grupper i den folkelige bevægelse.
Det må grundlaget også afspejle. Formålet må nødvendigvis være en kamp mod al den reaktionære politik, som VK-regeringen repræsenterer – uanset, hvem der sidder med rorpinden i hånden. Formålet kan ikke være at skulle bære Socialdemokratiet tilbage til taburetterne.

Se også
Faglig konference: Modstand mod den borgerlige regering
Foreløbigt grundlag for landskonference Silkeborg 1. marts

Netavisen 22. januar 2002