EU´s stormagtsdrømme kræver “rummelighed”

Faglig Kommentar
Kommunistisk Politik 13, 2002

Den absolutte top i dansk erhvervsliv og fagbevægelse lægger ikke skjul på deres begejstring over EU´s rummelighed. LO´s formand Hans Jensen udtrykker sig på denne ligefremme facon:
– Vi er i en “win”-situation. Alle vinder ved dette forslag.

En udløber af EU´s topmøde i Lissabon var en målsætning om konkurrencemæssigt at blive verdens førende. Der tales vel at mærke om arbejdsmarkedet. EU vil tage livtag med USA, Japan, Kina, Rusland m.fl. Det handler om at øge udbytningen, udnyttelsen og effektiviseringen af arbejdskraften, så de konkurrerende stormagter inklusive supermagten USA skal “bag om dansen”. Formålet er forøgede maksimalprofitter, der kan tage kampen om markeder op med konkurrenterne.

Til det formål har EU begået en såkaldt grønbog, der indeholdes i en forkortelse, som vi lige så godt kan vænne os til, da vi kommer til at høre meget mere om den. Det drejer sig om CSR, hvilket står for: Corporate Social Responsibility – eller på dansk “virksomhedernes samfundsmæssige ansvar”.

Grønbogen bygger på myten om, at arbejdsstyrken i EU falder drastisk de kommende år, hvilket angiveligt vil skade EU konkurrencemæssigt. Denne myte er en løgn! Det er et faktum, at omkring en million personer i den erhvervsaktive alder i dagens Danmark står uden for arbejdsmarkedet. De er rubriceret i alle former for kasser: dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, revalidender, aktiverede, på forskellige former for orlovsordninger, overladt til forsørgelse af ægtefællen, førtidspensionister osv.

Grønbogens løsning er “større rummelighed på arbejdsmarkedet”, hvilket er et begreb, vi kender alt for godt i Danmark. Blandt de allerførste tiltag, da den socialdemokratiske regering i starten af 90´erne kom til magten, var netop indførelsen af “Det rummelige arbejdsmarked”. Rummeligheden bestod i, at “markedet” skulle kunne rumme nedslidte og/eller bistandsmodtagere og lignende under – for arbejdsgiverne – særlig favorable vilkår. Arbejdspladserne blev tilført begreber som skåne- og fleksjobbere.

Meningen var og er, at de sidste dråber skal pines ud af den nedslidte og udstødte arbejdskraft.
Dette kaldes i grønbogen for, at virksomhederne skal udvise social ansvarlighed. Under favorable vilkår skal de “lette” samfundet for personer på overførselsindkomst. Masser af virksomheder beskæftiger hver dag tusinder af nedslidte arbejdere under demagogien. Deres sociale ansvarlighed betyder ikke, at der oprettes regulære stillinger på de almindelige overenskomstmæssige vilkår.

Den absolutte top i dansk erhvervsliv og fagbevægelse lægger ikke skjul på deres begejstring over EU´s rummelighed. LO´s formand Hans Jensen udtrykker sig på denne ligefremme facon:
– Vi er i en “win”-situation. Alle vinder ved dette forslag.
Udsagnet har nøjagtig den samme sandhedsværdi, som da hans forgænger, Thomas Nielsen, erklærede, at fagbevægelsen havde sejret ad helvede til. Det er europæisk monopolkapital og arbejderaristokraterne, der vinder i denne internationale konkurrencesituation, som skal betales af de arbejdende massers sidste sveddråber.

Det er et meget farligt ærinde, monopolernes EU er ude i. Det er arbejderklassen i hele dens bredde, der er udset til at skulle betale den konkurrence, som er indledt stormagterne imellem.
Den økonomiske kamp føres med politiske midler, hvoraf en kommende krig blot er den direkte forlængelse.

Netavisen 21. juni 2002