Tyrkisk politi og fascistiske grupper angreb og søgte at forhindre begravelsen af Ibrahim Gökcek, medlem af musikgruppen Grup Yorum. Han er det andet medlem af gruppen, der indenfor kort tid er død under en sultestrejke for frihed i Tyrkiet, mod undertrykkelsen af kurderne og mod fascismen.
Ibrahim Gökcek fra musikgruppen Grup Yorum døde 41 år gammel efter 323 sultestrejke i kampen for frihed og mod fascismen.
Da den kendte musikgruppe blev anholdt i 2016 i forbindelse med Erdogans kup, blev deres instrumenter smadret af fascister, de selv blev tortureret og fængslet og deres sange og musik forbudt.
Dengang som nu var svaret: I KAN SMADRE INSTRUMENTERNE, MEN IKKE SMADRE OVERBEVISNINGEN! VI VIL SEJRE!
For en måned siden døde gruppens sanger, 28-årige Helin Bölek, efter 288 dages sultestrejke. Både hun og Ibrahim Gökcek var blevet løsladt fra fængslet i november, men fortsatte deres sultestrejke og protest mod den forsatte kulturelle, politiske undertrykkelse af den kurdiske befolkning i Tyrkiet.
Sultestrejken gjaldt konkrete krav om at hæve forbuddet mod at musikgruppen kan spille, at øvrige fængslede Grup Yorum medlemmer bliver løsladt og at retssager mod gruppen droppes.
Ibrahim Gökcek døde på et hospital i Istanbul d. 7.maj, hvorfra han blev flyttet til Gazi Mahallesi Cemevi, et alevietisk forsamlingshus i Istanbul.
Her skulle der dagen efter holdes en begravelsesceremoni og sørgetog inden selve begravelsen i hans hjemby.
Politiet afspærrede adgangen til bygningen og alle indfaldsveje til lokalområdet, for at forhindre folk i at komme frem og deltage.
Det lykkedes kun enkelte medlemmer fra familien og Grup Yorum og et par journalister at få adgang efter lange politi registreringsforhør.
’Folkets Advokat kontor’ i bydelen var tilstede og har fortalt hvad der derefter skete:
”Udenfor begynder folk at protestere overfor politiet og forsøger at komme ind til forsamlingshuset. HDP politikeren Hÿda Kaya forsørger forgæves at overtale at politiet til at lade sørgetoget finde sted, hvilket de nægter. Politiet kaster nu tåregas i området. De knuser ruderne i forsamlingshuset, hvor ceremonien er i gang og smider tåregas ind i huset, samtidig med de sprænger dørene og trænger ind i bygningen.
Ibrahim Gökceks far, der selv er hårdt medtaget af tåregas råber til folk ” Vi må passe på Ibrahim”, ”Vi må ikke lade dem tage ham”. Men i tumulten lykkedes det politiet at kidnappe kisten med ibrahim Gökcek. De arresterer faren, samt de familiemedlemmer, advokater og HDP politikere, der er til stede. 26 personer får desuden bøder for ikke at overholde den sociale ”Corona-afstand”.
Det lykkedes for nogle af de folk, der undgik anholdelse, at optage forfølgelsen af kidnapperne. De kører ind i landet, uden at vide, hvor kidnapperne vil hen og flere gange er de ved at miste sporet af dem. Efter timers kørsel i uvished standser politiet i byen Tuzla, tæt ved Ibrahims hjemby, hvor hans kiste efterlades i en militær soldater hjælpeorganisation.
Beskeden lyder nu, at højst 10 personer må hente ham. Det sker. Men på vejen derfra til hjembyen Kayseri stoppes de af nationalistiske fascistiske grupper med trusler som ” Vi vil ikke tillade ham at blive begravet på vores jord”, ”Selv hvis I gør det, graver vi ham op og brænder ham”.
I byen Kayseri er fascisterne også blevet underrettet. I den bydel hvor Ibrahim skal begraves mødes de nu af en national fascistisk demonstration mod begravelsen på omkring 500 mennesker. Hvor sørgeoptoget blev forbudt under henvisning til Corona forbuddet, lægger politiet ingen hindringer i vejen for fascisterne, ingen forbud, anholdelser eller bøder. Parlamentsmedlem fra MHP (Nationalt Folkeparti) Baki Ersoy fra Kayseri forsøger, at dæmpe sagen ned i sin tale, ved at sige: ”Han skal jo begraves et eller andet sted, bare ikke her”. ”
Lørdag morgen d. 9. maj lykkedes det at få Ibrahim Gökcek begravet på alevie begravelsespladsen i Kayseri.
To Grup Yorum-bandmedlemmer, herunder Gökçeks kone sidder forsat fængslet som politiske fanger.
Som en sidste magtdemonstration blev Gökceks kone nægtet mulighed for at deltage i begravelsen lige indtil sidste øjeblik. Hun blev derefter ført dertil med militær eskorte og omringet af militær ved graven fik hun lagt en rød nellike.
Fascismen i Tyrkiet og overalt i verden hvor den stikker sit hæslige fjæs frem, tror den kan terrorisere og knuse frihedens stemme og frihedens sange. Det vil aldrig lykkes. Lige meget hvor meget de forbyder, dræber og knuser, så er frihedens stemme livets og folket stemme.
Sammen går vi mod fascismen. Frihed for folket.
Hør Grup Yorums sang – Güleycan, sunget af Eilif og Flemming på Digital 1. maj
Læs også:
Friheden til at synge sine sange – Helin Bölek, forsanger i Grup Yorum er død af sultestrejke
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
