Nytårstaler for krig

Mette Frederiksen er helt bevidst om, at krigspolitikken kommer med en pris, en der betales af arbejderklassen og den almindelige befolkning. Da regeringen lagde ud med at stjæle en fridag fra arbejderklassen for at give pengene til monopolernes krigsoprustning satte de deres kurs. Men nu ser Mette Frederiksen afregningen af endnu en pris i øjnene – hendes egen fyreseddel, så noget må gøres. 

I sin nytårstale forsøgte statsministeren sig med kunststykket, at lade som om hun nu vil til at sætte befolkningens behov i centrum, samtidig med at den hidtidige politik skal køre videre som før. At gå i detaljer med, hvordan NATO-oprustning, sammenhold på tværs af klasser og ofre for arbejderklassen stadig vil være den reelle – og “nødvendige” politik – udliciterede hun til kongehuset. Statsministerens og kongens nytårstaler var begge taler for krig og reaktion.

”En del af kritikken af mig er berettiget” sagde statsministeren. Men hvad ville hun gerne have gjort anderledes? Ingenting. For alle de politiske beslutninger var ifølge hende ”til gavn for Danmark”. Noget vi som befolkning åbenbart bare har haft svært ved at forstå, mens utilfredsheden breder sig over at pengene til det mest nødvendige ikke rækker. ”Jeg har ikke altid lyttet til jer og til dig”, lød det. Kunne regeringen have åbnet ørerne og valgt at slå ind på et program, hvor ikke kun krigspolitik, men også ”velfærd” var vigtig?

Nej, en regering kan ikke både brænde for oprustning og for ”velfærd”. De ved udmærket godt, at det ville falde i god jord hos de fleste, hvis der blev gjort en reel indsats for at styrke sundhedsvæsenet, at sætte en stopper for fattigdom, sænke pensionsalderen, at sikre ordentlige lønninger, at tage reel klimahandling osv. Derfor kommer de med de små lappeudspil, og håber at nogen vil hoppe på, at der pludselig er et rødt hjerte der banker, og nu, med udsigten til et katastrofevalg sker det igen.

Regeringen har været med på at fjerne efterlønnen og sætte pensionalderen drastisk op – og forsøgte derefter at gøre sig populære på en lille kompensation som Arne-pensionen – som så ovenikøbet forringes. I 2030 vil alderen for den såkaldte ”tidlige pension” være 67 år! De foregav fornylig at ville slå et slag for folkesundheden ved at lancere, at alle skal have råd til tandpleje. Men hvad var indholdet? Et yderst beskedent beløb til at dække en enkelt tandundersøgelse, men ingen efterfølgende lapning af hullerne. Og sådan kunne man blive ved.

Hvori bestod Mette Frederiksens reelle svar i nytårstalen på den pressede situation mange står i? Måske et lille beløb til de fattigste grupper i form af en fødevarecheck? Måske en lille nedsættelse af momsen på fødevarer? Den nedsættelse som regeringen hidtil har sagt ville være teknisk umulig at gennemføre på mindre end 3 år. Det tal der tales om som et sandsynligt bud, nedsættelse til en moms på 15% vil give en besparelse på omkring 250 kr for en enlig om måneden. Hvis altså besparelsen ender hos forbrugeren, hvad der er tvivlsomt. Selvfølgelig bør momsen fjernes helt på f.eks. frugt og grønt, men det vil stadig være en yderst beskeden lap på en asocial politik, hvor grundstenen stadig vil være himmelstormende beløb til oprustning og krigsindustri.

Mette Frederiksen understregede som en bibemærkning, at intet var ændret når det kom til krigspolitikken og så overlod hun ellers til kongehuset at stå for den konkrete manende alvorstunge snak om nødvendigheden af NATO-oprustning, sammenhold og ofre.

Det står samtidig klart, at en ændring af den grundlæggende politik ikke vil være at finde i Folketinget. Enhedslisten bygger med på det store fupnummer om at sorte partier også kan være røde. De bakker op om det de kalder “en ægte rød regering” sammen med Socialdemokratiet og SF – på en basis af NATO og EU!

Det bliver stadig mere klart, at modstanden må opbygges aktivt udenfor Folketinget imod den herskende politik, som vil blive ført af den næste regering, når den gamle er kørt træt og afsløret. Som APK skriver i udkastet til nyt handlingsprogram:

– Arbejderklassen er på vej ind i en ny periode, hvor den står over for hårdere arbejds- og levevilkår, hårdere angreb fra kapitalen, hvor borgerskabet slipper reaktion og fascisme løs, og hvor faren for en imperialistisk storkrig vokser. For at imødegå dette må den bredeste klasseenhed opbygges på et klassekampsgrundlag inden for arbejderklassen og i fagforeningerne, baseret på arbejderklassens vitale og presserende behov. Den må også omfatte den stadig voksende del af arbejderklassen, der står uden fagforeninger, unge der holdes ude af arbejdsmarked, det voksende antal migrantarbejdere, kontraktansatte og papirløse arbejdere, der arbejder under slavelignende forhold, samt de mange arbejdsløse og de titusinder der arbejder på offentlige lavtlønsordninger og for kontanthjælp. På den måde kan der udvikles en klassealliance for at vælte det system, der ligger til grund for det moderne slaveri under kapitalismen.

Læs mere i de første 4 afsnit af handlingsprogrammet, der netop er offentliggjort på KPnet.

APK inviterer klassekæmpere, anti-imperialister, revolutionære og progressive til at være med til at udvikle og bruge den taktiske platform, der kan matche de krav som klassekampen stiller til vores bevægelse og arbejderklassens kommunistiske parti.

Arbejderklassen ejer fremtiden

Kræfterne i arbejderklassens kamp må forenes på en klassekampslinje

Der må opbygges en stærk bred anti-imperialistisk bevægelse mod krig

Kampen mod reaktionen og dens forskellige strømninger