Det har været åbenlyst i tre år, at en fredsløsning i Ukraine ville blive dikteret af de reelle imperialistiske aktører: Rusland og USA. Ukraine får ingen sejr, og Europa ingen reel indflydelse. Fredsbetingelserne skrives af Trump og Putin, mens de europæiske vasaller klapper lydigt – og sender regningen for krigen videre til deres egne befolkninger.
Hvis der indgås en fredsaftale i Ukraine, vil det være Rusland og USA, der dikterer betingelserne.
Det har været åbenlyst i tre år, at en fredsløsning i Ukraine ville blive dikteret af de reelle imperialistiske aktører: Rusland og USA. Det er lige så åbenlyst, at en fredsaftale mellem imperialister aldrig vil være »retfærdig«. Men de europæiske ledere har nægtet at se virkeligheden i øjnene indtil allersidste øjeblik. I stedet har de fantaseret om, at endnu flere våben ville gøre det muligt for Ukraine at vinde denne krig på vegne af EU og NATO. Territoriale indrømmelser var udelukket. De har insisteret på, at en våbenhvile – som giver dem tid til at levere endnu flere våben til Ukraine – er en forudsætning for fredsforhandlinger.
De har måttet sluge alt dette efter topmøderne i august, først i Alaska og derefter i Washington DC.
Realisme hersker i Washington
Donald Trump vandt valget på løfter om at afslutte krigen i Ukraine på sin første dag som præsident. Det var selvfølgelig utopisk. Men Trump er træt af hele krigen, fordi den tærer på de amerikanske økonomiske og militære reserver og gør det sværere at fokusere på hans største rival, Kina. For hver dag krigen raser, og for hvert nyt »sanktionspakke« fra Vesten, er Rusland tvunget til at styrke sit alliance med Kina. Dette er ikke i USA’s interesse og heller ikke nødvendigvis i Ruslands interesse. Moskva ønsker ikke at være prisgivet kinesisk dominans i et langvarigt tvunget ægteskab.
Mødet mellem præsident Putin og Trump i Alaska den 15. august kom i stand med kort varsel og kaldes en game changer. Trump anerkender de russiske krav om, at Ukraines NATO-medlemskab er udelukket, at Krim forbliver russisk, og at det eneste, der er tilbage, er at forhandle om de besatte oblasts (russisk for provins/region) i det østlige Ukraine, camoufleret som »jordbytte«. Russerne mødte forståelse for deres afvisning af det ukrainsk-europæiske »tilbud« om en skrøbelig våbenhvile. Moskva insisterer på en »bæredygtig« fredsaftale baseret på de underliggende årsager til den russiske invasion og de reelle styringsforhold på stedet. Trump placerede hovedansvaret for manglen på fred, da han gjorde det klart, at Zelensky kunne afslutte krigen, »hvis han ville«.
Familiesammenkomst hos »Daddy«
Tre dage senere indkaldte Trump Zelensky, NATO-chef Rutte og de øverste europæiske politikere Starmer, Merz, Meloni og Macron til Washington. Denne gang undgik de en åben skandale ved at øve sig i at smigre deres chef. Flokken af patetiske europæiske politikere forsøger at tilpasse sig de nye signaler fra »Daddy« og foregiver nu pludselig at være tilhængere af en fredsaftale med »sikkerhedsgarantier« for Ukraine og Europa. Rusland vil for sin del kræve tilsvarende sikkerhedsgarantier ved at sætte et loft over de ukrainske styrker. Soldater fra NATO-lande på ukrainsk jord er lige så ubehagelige for Rusland nu som før.
Russiske styrker har avanceret systematisk i løbet af sommeren og presset den ukrainske hær længere og længere tilbage i defensiven. Udfaldet af krigen er indlysende. Det eneste spørgsmål er, hvornår Ukraine og NATO-banden i Europa vil indse, at en fortsættelse af krigen vil tvinge Ukraine til at afstå endnu mere territorium og i sidste ende kan føre til, at EU’s vasalregime i Kiev kollapser indefra. Ukraine står nu med ryggen mod muren og kan takke sine europæiske og amerikanske »hjælpere« for det. Hvis USA og Storbritannien ikke havde
i april 2022, kunne Donbas stadig være en del af Ukraine.
De kyniske europæiske ledere er ligeglade med, hvor mange hundrede tusinder der dør, så længe de kan fortsætte krigen og bruge den som påskud for intensiveret oprustning og afskaffelse af sociale og demokratiske rettigheder i deres egne lande. Det er ikke mangel på våben, der forhindrer Ukraine i at gå i modoffensiv, men mangel på soldater. Tvungen rekruttering af unge mænd og 60-årige på gaderne i Kiev bidrager i bedste fald til at levere et par tusinde nye, umotiverede og utrænede rekrutter til fronten. Syv ud af ti ukrainere ønsker en afslutning på krigen, med eller uden territoriale indrømmelser.
Kynikerne har ikke givet op
Nu kan dette kyniske spil være ved at nå sin afslutning. Der er ingen tvivl om, at Trump ønsker at indgå en aftale hurtigt, mens Rusland ikke har samme hastværk. Zelensky og hans allierede i Berlin, Paris, London og Rom vil gøre, hvad de kan, for at lægge en kæp i hjulet på processen. Det seneste træk er, at Kiev tilbyder at købe våben til en værdi af 1.000 milliarder kroner fra USA – for penge, som Ukraine ikke har, og til en hær, der bliver mindre for hver dag, der går. Regningen vil uden tvivl blive sendt til de europæiske skatteydere.
Trump har travlt. Putin har ikke.
Putin kan sige, at han er tilfreds med mødet i Alaska, hvor Rusland »endelig« blev behandlet som en respekteret supermagt og ikke som en paria. Hvor mange tilbud og løfter Putin gav Trump under bordet, eller hvordan Trump reagerede, er kun meget få bekendt med. For Moskva er det under alle omstændigheder en sejr at have brudt den vestlige mur af isolation. Om ikke andet har Trump – af alle mennesker – genoprettet diplomatiet som en kommunikationskanal mellem rivaliserende stater.
En mulig fredsaftale og direkte fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland er stadig uafklarede. Det diplomatiske sabotørkorps er i gang i alle hovedstæder. Det eneste, der er sikkert, er, at Donald Trump bliver utålmodig over for en stadig tilbageholdende Zelensky, mens et offensivt Rusland har tiden på sin side.
At være ophavsmand til krigen i Ukraine tjener ikke længere USA’s strategiske interesser i et overordnet globalt perspektiv. Selv for Donald Trump vejer sådanne overvejelser tungere end drømmen om at vinde en Nobelpris.
Oversat fra revolusjon.no: Russland og USA vil diktere fredsbetingelsene
Læs også
Rusland og USA vil diktere fredsbetingelserne
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
