Tre år efter den russiske invasion i februar 2022 er vi måske på vej mod en fredsløsning for Ukraine. Det vil uden tvivl være en fred på den amerikanske og russiske imperialismes betingelser, dvs. en uretfærdig fred. Alternativet – fortsat imperialistisk krig – er betydeligt værre.
Af Jan R Steinholt
I denne situation, hvor præsident Zelensky har indset, at hans tid er udløbet, og selv annoncerer sin afgang, gør statslederne i EU og Norge alt, hvad de kan, for at forlænge krigen. De mest ivrige af dem, herunder Jonas Gahr Støre, strømmer til Kiev på årsdagen for den 24. februar og lover endnu mere økonomisk og militær støtte til det nuværende regime.
Trump-administrationen har for længst indset, at krigen er tabt. USA udnytter øjeblikket til at sikre sig adgang til så mange af landets mineralressourcer som muligt. Disse planer var allerede på bordet i august 2024. Zelensky har længe været villig til at sætte dødens stepper på udsalg. Det kan være det sidste, han gør som præsident på overtid.
En skuffet Støre indrømmer, at fredsforhandlingerne mellem USA og Rusland ikke vil blive stoppet af europæisk klynkeri. »Vi er nødt til at reflektere over, hvad denne fredsproces betyder, og hvordan vi kan tilføre substans,« siger han ifølge NRK. Det »substantielle fredsbidrag«, som Støre havde med i sin kuffert, var endnu en militær støttepakke på 3,5 milliarder kroner plus. Han lovede også intet mindre end at træne og bevæbne nye ukrainske brigader. Brigader er store hærenheder med omkring 5.000 soldater.
Desperat kamp for at sikre krigsbytte
De europæiske ledere nægter at se virkeligheden i øjnene. De har investeret milliarder i krig og død, og nu risikerer de, at USA snyder dem for det, de ser som deres retmæssige krigsbytte. Det ville være katastrofalt for NHO-netværket og deres profitable planer om at »indtage en central rolle i det, der bliver en omfattende international indsats« for at genopbygge Ukraine. EU og Storbritannien indfører nye sanktionspakker mod Rusland. Ursula von der Leyen giver 40 milliarder euro ekstra og opfordrer Ukraine til at fortsætte sin kamp mod »imperialismen« – på vegne af det imperialistiske EU! Hykleriet kender ingen grænser.
Som på autopilot gentager den sjuskede venstrefløj og hele det europæiske establishment deres mantra om, at Ukraine skal opnå »fuld sejr«, og at der aldrig kan blive fred på Ruslands betingelser. Denne NATO-retorik, som betyder, at krigen skal optrappes, uanset at handlingerne kan udløse en storkrig i Europa, måske en verdenskrig, er både farlig og illusorisk på samme tid.
Revolution og KPml har fra dag ét fordømt Ruslands invasion i 2022, og vi har forsvaret princippet om Ukraines territoriale suverænitet i henhold til international lov. Hvis USA og Storbritannien ikke havde tvunget Ukraine væk fra forhandlingsbordet i Istanbul, kunne denne suverænitet i vid udstrækning have været reddet uden tre års massedrab på hundredtusinder af ukrainske og russiske soldater. Med den nuværende situation på stedet vil Ukraine være nødt til at afstå territorium i øst.
Et kæmpende Ukraine, som nægtede at underkaste sig nogen af de imperialistiske blokke, ville have hele verdens sympati. Men intet folk kan opnå frihed og uafhængighed ved at lægge sit lands fremtid i armene på den ene eller den anden imperialistiske røver. Så længe arbejderklassen ikke har styrken til at udvikle en national og social befrielseskamp på sine egne betingelser, vil den let blive offer for imperialismens intriger.
Fred på imperialismens præmisser
Den fredsaftale, der måtte være i sigte, vil derfor uundgåeligt være en uretfærdig imperialistisk fred på russisk-amerikanske præmisser med Ukraine som offerlam. Aftalen vil komme i stand, fordi de nye koste i Washington har andre imperialistiske prioriteter og ikke vil have deres hænder bundet i Ukraine. I bedste fald kan resultatet blive en midlertidig normalisering og stabilisering af sikkerhedssituationen i Europa. Men ikke mere end det. Evige fredsløsninger er uopnåelige under imperialismens vilkår.
Et USA under Donald Trump er farligt på mange fronter. Men når det gælder Ukraine og spørgsmålet om at stoppe det, som Nordahl Grieg i 1936 kaldte granaternes drift mod døden, er krigeriske europæiske og norske politikere langt farligere end administrationen i Det Hvide Hus. Progressive, som har ladet sig forføre af krigspropagandaens budskab om at fortsætte krigen, indtil »sejren« er opnået, dvs. indtil Moskvas byporte falder, og den sidste ukrainer er begravet i jorden, har næppe ført ideen til sin logiske konklusion.
Som magtbalancen mellem klasserne er i øjeblikket, er en uretfærdig imperialistisk fred for Ukraine langt bedre end en fortsat masseslagtning med akut fare for at sprede sig yderligere.
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
