Skovbrande er ikke en naturkatastrofe, men en politisk katastrofe

Hvert eneste år opstår der naturbrande. Men når det sker i områder med plantager, industri og bebyggelse tæt på skovene, er årsagerne sjældent naturlige, men en direkte konsekvens af de valg samfundet har taget. Arbejderpartiet (EMEP) i Tyrkiet, medlem af CIPOML, har besøgt områder der de seneste uger har hærget i de tyrkiske områder Hatay og Izmir.

Efter hver brand høres der mange kommentarer om, at brandene er påsatte for at bane vej for turistanlæg samt mine- og energiselskaber – og disse kommentarer er ikke ubegrundede. Når man tager regeringens politik i betragtning – landbrugspolitikken, de vedtagne love om minedrift og tobak, lovgivningen for skov- og olivenlunde samt de kommende lovændringer, der skal fjerne de sidste hindringer for selskabers plyndring – har sådanne kommentarer en helt reel materiel basis.

Den tyrkiske forfatnings artikel 169 er meget klar: “Afbrændte skovområder skal genplantes, og ingen anden form for landbrug eller husdyrhold er tilladt i disse områder.” Loven foreskriver eksplicit, at nedbrændte statslige skove skal forblive skov og genplantes. At bygge et hotel eller en mine direkte på et område, der netop er brændt, er derfor ulovligt.

Men en lovændring har gjort det muligt for staten at omklassificere og sælge skovområder, der havde “mistet deres skovkarakter” før 1981. Selvom dette ikke direkte legaliserer byggeri på nye brandtomter, skabte det en præcedens for, at skovarealer kan tages ud af beskyttet status og sælges til private, hvilket har ført til massivt byggeri i kystområder, der tidligere var skov.

Regeringen har vedtaget love, der gør det lettere at få tilladelse til at bygge turistområder, udvikle minedrift (f.eks. for marmor, kul eller guld) og energiprojekter (f.eks. vindmølleparker eller vandkraftværker) inden for skovområder.

Erfaringer

I Izmir besøgte Arbejderpartiet EMEP’s provinsorganisation de berørte distrikter og landsbyer for at møde befolkningen, udtrykke solidaritet og indsamle erfaringer. Under besøget talte vi med borgmestrene i Gaziemir og Ödemiş, deres viceborgmestre, repræsentanter fra foreningen Doğa Okulu (“Naturskolen”, en uafhængig miljø-ngo), folkevalgte landsbyledere (muhtarer) i Orhanlı, Camikebir og Üzümlü samt med lokale landsbyboere, som vi traf på landsbyernes tehuse. De nævnte årsager til brandenes opståen, problemerne under slukningsarbejdet og forslagene til fremtidige tiltag var i høj grad sammenfaldende.

En brand i Gaziemir-Buca-området blev udløst af gnister fra affaldsafbrænding og svejsning, og en anden brand opstod i Tosunlar-kvarteret, fordi el-ledninger rørte hinanden og slog gnister. Disse brande spredte sig til Izmirs skove. Den folkevalgte landsbyleder i Üzümlü insisterede på, at han allerede havde rapporteret alle mangler til de relevante myndigheder, uden at der blev truffet foranstaltninger.

Overalt fremhævede man, at jorden først skal have tid til at komme sig, før de svedne områder genplantes. Man understregede også, at man under genplantningen bør sikre biodiversitet, efterlade åbne pletter og skabe levevilkår for skovens dyr. Man foreslog desuden, at landsbyboerne får ansvaret for at pleje skovkanten og – afhængigt af lokale forhold – opfordres til at dyrke frugttræer som oliven og figen.

Beretningen fra den folkevalgte landsbyleder i Orhanlı afslørede et paradoks: Når branden bryder ud, afbrydes strømmen, men uden strøm kan man ikke pumpe vand fra brønde og kilder. I denne landsby løste man problemet med en generator, men det er et problem, man hører om overalt i de brandramte områder. Derfor efterlyses en plan for reserveenergikilder. Alle disse bemærkelsesværdige løsningsforslag kom ikke kun fra skovbønderne, men også fra folkevalgte og fra Naturskolen.

Brandvæsenets mandskab i de berørte kommuner fik, sammen med skovforvaltningens arbejdere, frivillige og skovbønder, slukket brandene inden for et døgn. Men der opstår konstant nye brande, som ikke når at blive slukket, før de udvikler sig til store naturbrande.

Lokale beboere påpegede ligeledes, at ophøret af mindre husdyrhold har efterladt græs og blade på skovbunden, som fungerer som brændsel. De fremhævede også, at en ensidig fyrreskov hverken understøtter det naturlige økosystem eller forhindrer periodiske brande.

Traditionelt har geder og i mindre grad får græsset i skovområderne. Geder er særligt effektive til at holde underskoven nede, da de spiser buske, krat og lavthængende grene. Denne græsning fungerer som naturlig brandforebyggelse: Den fjerner brændbart materiale fra skovbunden, skaber naturlige brandbælter og begrænser risikoen for, at en jordbrand kan klatre op i trækronerne.

Modernisering, urbanisering og ændrede landbrugspolitikker har ført til et drastisk fald i antallet af græssende dyr i skovene. Resultatet er en ophobning af tørt, brandfarligt materiale, som gør skovene langt mere sårbare. Dette er en pointe, som økologer og skovbrugseksperter ofte fremhæver.

Plantagedrift

I mange lande er skove blevet erstattet af nåletræsplantager, og det samme gælder i Tyrkiet. Her er store områder tilplantet udelukkende med Middelhavsfyr af kommercielle årsager, da den vokser hurtigt og giver godt tømmer. Men plantager skaber et homogent landskab, hvor en brand kan sprede sig ekstremt hurtigt over store afstande uden at møde naturlige barrierer.

En mere naturlig og robust skov ville have en blanding af træarter. Især løvtræer som eg (Quercus) er langt mere brandresistente. Deres blade har et højere fugtindhold, de danner ikke et tykt, harpiksholdigt nåletæppe, og deres skygge kan skabe et mere fugtigt mikroklima i skovbunden. En blandingsskov fungerer som et kludetæppe, der bremser en brands udbredelse. Ensidige fyrreskove understøtter heller ikke en sund biodiversitet, da de tilbyder færre levesteder og fødekilder end en varieret skov.

Privatisering dræber

Sloganet “Privatisering dræber”, som privatiseringsmodstandere fremsatte, da emnet kom på dagsordenen, er i dag blevet en bitter realitet på grund af regeringens politikker. Folk i hele området fortæller, at elselskabet Gediz Elektrik ikke har udført ordentlig vedligeholdelse og fornyelse af infrastruktur og fordelingsanlæg. Disse påstande er ikke grebet ud af luften – det ligger i kapitalismens natur, at private selskaber og monopoler handler ud fra profithensyn frem for service.

Naturfænomener som jordskælv, brande, oversvømmelser og jordskred bliver til katastrofer på grund af regeringens politik. Dette har tydeliggjort behovet for, at befolkningen organiserer sig, skaber fælles løsninger og kæmper imod dette plyndrende, rovgriske og udbyttende system og dets politiske repræsentanter.

Læs mere hos Arbejderpartiet (EMEP) Anasayfa – Emek Partisi (EMEP)