I Sverige har man i mange år udstedt i tusindvis af arbejdstilladelser til plukkere af vilde bær, primært til arbejdere fra Thailand. Det har udviklet sig til en indbringende industri, bygget på underbetaling. Først efter en sag om ekstrem grov udnyttelse, har en fælles indsats presset de svenske migrationsmyndigheder til at standse udstedelsen af arbejdstilladelser til virksomheder der ikke kan dokumentere ordnede forhold.
Omfanget af problemet anskueliggøres af at der i 2023 blev der udstedt 5.372 tilladelser, i år med skærpet kontrol blev der udstedt 89. Hele branchen har med andre ord været bundrådden. Bærplukkere er ikke enkeltstående, hvert år afslører talrige sager, at sæsonarbejdere i Norden helt systematisk bliver underbetalt, har dårlige arbejdsforhold og lange arbejdsdage.
Typisk rekrutteres plukkerne i Thailand via agenturer, og de må selv betale rejse- og visumudgifter, hvilket kan føre til gældsætning. I Sverige indkvarteres de i lejre i skovområder og arbejder på akkord, hvor deres indtjening afhænger af, hvor mange bær de kan plukke, samt dagsprisen. Efter fradrag for rejse, mad og logi kan nettofortjenesten være ekstremt lav. I visse tilfælde har den reelle timeløn kun været 17-37 danske kroner.
Det svenske arbejdstilsyn (Arbetsmiljöverket) har dokumenteret arbejdsdage på over 12 timer syv dage om ugen samt urimeligt høje fradrag i lønnen for kost og logi – op til 260 svenske kroner pr. dag for primitive forhold. Kombinationen af ekstremt lange arbejdsdage og høje omkostninger gjorde det for mange umuligt at opnå et reelt overskud.
En central sag fra Åsele i Nordsverige i efteråret 2023 involverede et bemandingsfirma, der gik konkurs og efterlod thailandske plukkere uden løn. To personer er siden blevet idømt to år og seks måneders fængsel for grov udnyttelse af mennesker.
Ud over fængsel blev de også dømt til at betale i alt 1,9 millioner svenske kroner til de bærplukkere, de udnyttede. Ni thailandske bærplukkere skulle hver modtage 80.000 SEK i erstatning for krænkelse af rettigheder og omkring 100.000 SEK hver for tabt løn. Men bærplukkerne ikke får nogen kompensation for de hundredvis af timer, de har arbejdet. Selvom ejerne blev dømt til at betale erstatning, havde de ingen midler, og plukkerne fik kun en mindre offererstatning, mens den store lønsum gik tabt.
Denne sag var efter mange år med kritik og forsøg for at rejse krav om rimelige akkorder og arbejdsforhold, endelig med til at skabe pres på myndighederne under parolen om »ordentlige vilkår – ellers ingen bærplukkere«.
Allerede før skandalen ramte i 2023 var Migrationsverket (den svenske udlændingestyrelse) begyndt at afvise nogle ansøgninger fra firmaer, der ikke kunne dokumentere acceptable vilkår, især med hensyn til arbejdstid og boligomkostninger. Men efter sagen blev der for alvor lukket ned for den thailandske forbindelse.
Sidste år betød det, at Migrationsverket i første omgang afviste næsten alle ansøgninger. Efter en række ankesager blev der givet tilladelse til et reduceret antal plukkere. I år er der foreløbig kun givet arbejdstilladelse til under 100, og der er igen indledt flere ankesager for at øge antallet af tilladelser.
2022 blev der givet 6.594 midlertidige arbejdstilladelser til bærplukkere fra Thailand, i 2023 blev det reduceret til 5.372, i 2024 blev der lukket, men efter anke blev der godkendt 1.272. I 2025 er godkendt 89, (resultat af ankesager kendes ikke).
Bærindustrien hævder, at den nu pludselig har gjort op med fortidens synder, knyttet til vikarbureauer i Thailand, og at nye seriøse aktører ikke bør straffes for tidligere tiders praksis. Reelt er den eneste forskel, at plukkerne på papiret nu er direkte ansat i svenske firmaer under EU’s sæsonarbejderdirektiv. Udnyttelsen fortsætter, det er hele pointen.
Illegale lejre
Tomrummet, som en migrantgruppe efterlader, fyldes ofte andre. De nye er såkaldte »friplockare«. Det er typisk arbejdere fra andre EØS-EU-lande, der frit kan rejse til Finland, Norge og Sverige for at plukke bær, mens de bor i midlertidige teltlejre i skovområderne, hvor arbejdet udføres. Så længe lejrene kun står kortvarigt, kan det ske uden myndighedernes søgelys. På grund af allemandsretten har alle i princippet ret til midlertidigt at slå sig ned og plukke bær. Det kræver blot, at plukkerne ankommer, når bærrene er modne.
EU-lovgivning betyder at det er lovligt at have kontraktansatte, hvor de ansatte forvandles til deres eget lille firma, og fungerer som selvstændige freelancere uden for overenskomsten – det, man i Danmark kalder »arme-og-ben-firmaer«.
De danske og norske jordbærmarker
Danmark har ikke en tilsvarende industri for vilde bær som Finland og Sverige, men ansætter stadig sæsonarbejdere, især fra Østeuropa, til høst af f.eks. jordbær og grøntsager. Når der er tale om EU-borgere, kræves der ikke arbejdstilladelse. 3F har gentagne gange afdækket sager om underbetaling, manglende sanitetsforhold og dårlige boligforhold for udenlandske landbrugsarbejdere. Der er også afsløret adskillige tilfælde, hvor der arbejdes langt over 37 timer på ringe akkordafregning, så timelønnen bliver forsvindende lille. Danmark fører ikke særskilte registre over sæsonarbejdere, men generelt er 44 % af de ansatte i dansk landbrug udlændinge, og de udgør 66 % af de lavestlønnede.
Problemerne med løn og arbejdsforhold går igen i Norge, og der blev sidste år fundet brud på love og regler ved tre ud af fire tilsyn i branchen. Cirka 18.000 sæsonarbejdere arbejder hvert år i norsk bær- og grøntproduktion. De kommer primært fra Polen, Litauen og andre EØS-lande, mens omkring 3.000 kommer fra lande uden for EØS, bl.a. Thailand og Vietnam. I Norge har man almengjort mindstelønnen, så den er ophøjet til lov, der gælder for alle i et ansættelsesforhold, uanset om arbejderne er organiserede eller kommer fra et andet land.
88.000 sæsonarbejdere i Norden
Det anslås, at 88.000 mennesker hvert år rejser til Sverige, Finland, Danmark og Norge for at bringe høsten af bær og grøntsager i hus. Alle de steder hvor man endnu ikke kan sætte industrirobotter til at høste, hvor arbejdet er særligt krævende er der brug for mennesker.
Bærskandalen viser, at kapitalen i alle brancher altid først tænker på at producere en vare og høste profit. Grov udnyttelse af billig arbejdskraft fra den anden side af kloden ses nærmest som et plus, det hjælper når arbejderne hentes fra fattige landdistrikter, ikke forstår love og regler det lokale sprog, og allerede fra starten sidder i gæld på grund af rejseomkostninger.
Frivillige forbrugerordninger har kun ringe effekt. Kun få firmaer i Sverige er f.eks. KRAV-certificerede – en frivillig ordning, der også forpligter til ordentlige arbejdsforhold, herunder ordentlig indkvartering, skriftlige kontrakter på et sprog, plukkerne forstår, overenskomstmæssig løn og respekt for menneskerettigheder.
Kapitalen er skruppelløs! den behandler arbejderklassen som skidt overalt på Jorden – hvad enten det er sæsonarbejderne i de svenske skove eller folk på skjortefabrikker et sted i Asien.
Arbejderklassens organisering og fælles kamp på tværs af landegrænser er den eneste kraft, der har styrken til forandring.
Foto: “rick” via Flickr/Wikimedia Commons
Kilder:
Rigsadvokaten appellerer dom om bærsammenfiltring i Åsele til Højesteret – advokat hilser dommen velkommen | SVT Nyheder
Who’s picking your strawberries this summer?
Behandling af ansøgninger fra bærplukkere i gang – mere end 1.200 ansøgninger afvist – Migrationsverket
Från tusentals till 89 bärplockare: ”Sylt och bär blir dyrare” | SVT Nyheter
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
