Industriforliget for OK25 blev indgået søndag og det vil lægge linjen for de øvrige OK-forlig på det private område – og også for de offentligt ansattes næste overenskomst. Det blev igen en udtalt minus-overenskomst for de næste 3 år, med lønstigninger lavere end prisstigningerne – altså med et direkte reallønsfald for det store flertal. Og hvor kravet om nedsat arbejdstid overhovedet ikke blev rejst af forhandlerne, men forsøgt afledt af ”mere fleksibilitet” i form af omsorgsdage. Regering og fagtop er enige: Arbejderne skal yde ofre og holde igen til fordel for dansk imperialismes kampkraft – militært og økonomisk.
”Jeg kan ikke købe en liter mælk, fordi mine børnebørn får 2 ekstra dage, sammen med mig og min hustru. Det bliver NEJ herfra”, lyder en kommentar i debatten om det indgåede industri-forlig. Det er meget rammende, for det er en udtalt arbejdsgiveroverenskomst der nu er landet. Både hvad angår løn og arbejdspres i dagligdagen.
Kravet om nedsat arbejdstid uden lønnedgang er blevet omskabt til små bitte rettigheder som ”frihed til barms 3. sygedag og 2 årlige dage til at tage med forældre til læge og offentlige myndigheder, og endelig bedsteforældres ret til 2 dages frihed til omsorg for børnebørn.”
Fra Teknisk Landsforbund lyder det f.eks. selvrosende:
“At man giver medlemmerne langt flere muligheder gør, at det bliver nemmere at få luft i hverdagen. Det er vigtigt, fordi det handler om den daglige trivsel. Ingen får det bedre af at være presset af sygedage og andre uforudsete omstændigheder.”
Disse få omsorgsdage er ovenikøbet uden løn, idet de tages fra fritvalgskontoen. Både arbejdsgiver og fagtop forventer, at man skal juble over dette beskedne resultat. Men det er jo ikke hverdagen, der får luft. Det ville til gengæld en reelt nedsat arbejdstid give.
Arbejdsgivers pensionsandel øges med sølle 1% . Dette er jo blot et led i at privatisere pensionisttiden, hvor folkepensionen som men ret til alle udhules til et minimum.
Stiger lønnen?
I løbet af den 3-årige OK-periode vil mindstelønnen stige fra 136,15 kroner til 146,90. Men udover det skal lønstigninger forhandles lokalt, som der står:
”Selve lønnen til lønmodtagerne bliver forhandlet lokalt (og ikke centralt via det store industriforlig) med udgangspunkt i den enkelte virksomheds økonomi.”
Dvs på arbejdsgivernes præmisser. Hvis profitten ikke giver plads til lønstigninger må arbejderne betale. Den kamp for alles løn og rettigheder vil forbundene ikke tage for deres medlemmer, i stedet anerkender de arbejdsgivernes logik, at arbejderne er medansvarlige for virksomhedens overskud. I stedet for at arbejde ud fra de sande forhold: At virksomheden og overskuddet kun eksisterer pga arbejdernes arbejde.
I artiklen
Højere løn – lavere arbejdstid på profittens bekostning skrev vi forleden på Kpnet om de reelle krav – som fagtoppen endnu engang har vist de ikke vil kæmpe for. Det må blive et NEJ til OK25-forliget og fortsat kamp for:
Nedsat arbejdstid til 6 timers arbejdsdag, nedsat arbejdstempo, sikkerhed og stop for dødsulykkerne på arbejdspladserne er afgørende for at sikre liv og helbred.
Kædeansvar og lige rettigheder for alle arbejdere, uanset hvor de kommer fra står centralt. Fagbevægelsen udvikler sig ikke ved at kræve privilegier og fordele kun til deres egne medlemmer.
Hvis vi lægger kravene i forhandlernes kurv vil det gå som det plejer. Stort skuespil med tovtrækkeri om småpenge udadtil og bag lukkede døre et minusforlig der skal bankes på plads.
Vi må gøre som arbejderne i Italien og Tyskland – mobilisere arbejderklassen fælles kampkraft. Demonstrere og strejke om nødvendigt- tværs igennem fagtoppens klassesamarbejde.
3F om industriforliget: Nye overenskomster i industrien: Her er det vigtigste, du skal vide
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
