Højere løn – lavere arbejdstid på profittens bekostning

Overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked, OK 25, blev skudt i gang her i januar måned. Hvad resultatet bliver be­stemmer også rammen for de næste offentlige overenskomster.

Hele vejen rundt er der fra arbejdspladser og forbund stillet fra om højere løn. Priserne bliver ved med at stige, lavtlønnen er ikke blevet løftet reelt og reallønnen er forsat udhulet. En del tillidsfolk indenfor Metal fortæller, at når de i dag får mere ind på lønkontoen, skyldes det overarbejde, som arbejdsgiverne benytter sig flittigt af, i stedet for at ansatte nye folk og ikke reelle lønstigninger.

Både Dansk Arbejdsgiverforening og fagbevægelsens chefforhandler, Claus Jensen, Metal var allerede fra start af enige om at ”ikke alle kan sætte næsen op efter samme fremgang på bankkontoen”. Og det er ikke et spørgsmål om der er råd til det, selvom arbejdsgiverne altid piver og klager, trods rekordoverskud til aktionærerne.

Nej, Claus Jensen vil snøre os ind i en arbejdsgiverlogik, der siger: med al den usikkerhed der er i verden, med Trump og Putin, så kan de der laver produkter, som ikke kan konkurrere med verdensmarked i fremtiden ikke få samme lønstigninger som dem der arbejder på virksomheder, der er rigtig konkurrencedygtige. Det er et klart signal om at sælge sig selv så billigt som muligt for at sikre virksomhedens konkurrenceevne og til at splitte arbejderne ud mod hinanden.

Vi ser det samme ved overenskomstforhandlingerne i andre lande – det land der kan lande delaveste lønninger, de billigste arbejdsvilkår får arbejdspladserne.

Det duer ikke. Lønstigninger skal ikke betales ved at andre får mindre og skal knokle mere. De må tages fra virksomhedernes og aktionærernes profit og formuer.

Usikre tider dem har arbejderne hele tiden haft. Med udsigten til at de kun bliver værre, med Trump og Putin, så må arbejdsgiverne tvinges til at betale reelle lønstigninger til alle og størst på mindste- og lavtlønnen i kroner og øre. Vi skal ikke acceptere en snævre lønramme, hvor faggrupperne må slås mod hinanden, i stedet for at stå sammen mod arbejdsgiverne.

Nedsat arbejdstid til 6 timers arbejdsdag, nedsat arbejdstempo, sikkerhed og stop for dødsulykkerne på arbejdspladserne er af­gørende for at sikre liv og helbred.

Kædeansvar og lige rettigheder for alle arbejdere, uanset hvor de kommer fra står centralt. Fagbevægelsen udvikler sig ikke ved at kræve privilegier og fordele kun til deres egne medlemmer.

Hvis vi lægger kravene i forhandlernes kurv vil det gå som det plejer. Stort skuespil med tovtrækkeri om småpenge udadtil og bag lukkede døre et minusforlig der skal bankes på plads.

Vi må gøre som arbejderne i Italien og Tyskland – mobilisere arbejderklassen fælles kampkraft. Demonstrere og strejke om nødvendigt- tværs igennem fagtoppens klassesamarbejde.


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater