Indiens støtte til Israel afslører Modi-regeringen

Selvom den indiske regering endnu ikke har indrømmet det, har flere indiske og udenlandske medier bekræftet, at Indien hjælper Israel i dets folkemorderiske krig i Gaza ved at eksportere våben og andet militært udstyr.

Af Revolutionary Democracy, Indien

Den 12. december 2023 stemte Indien for en resolution fra FN’s Generalforsamling, der opfordrede til øjeblikkelig våbenhvile i Gaza. Men den 5. april 2024 ændrede Indien holdning og var blandt de 13 lande, der undlod at stemme i en resolution vedtaget af FN’s Menneskerettighedsråd, der opfordrede til øjeblikkelig våbenhvile i Gaza og en våbenembargo mod Israel.

I februar i år leverede Indien over 20 Hermes 900 Medium-Altitude Long-Endurance (MALE) ubemandede luftfartøjer (UAV’er) til Israel. Disse droner er blevet fremstillet i Hyderabad siden 2018 af Adani-Elbit Advanced Systems India Ltd, et joint venture mellem Indiens Adani Defence and Aerospace, et selskab tilhørende Gautam Adani, en oligark tæt på Indiens premierminister Narendra Modi, og Israels Elbit Systems. 

Ifølge flere indiske og udenlandske rapporter er disse UAV’er i stand til både at overvåge og bombe fra luften, og Israel har brugt disse droner til at angribe palæstinensiske civile og hjem.

Derudover leverer Indien gennem sine offentlige og private virksomheder også flere andre militære produkter til Israel. Ifølge en rapport på det indiske nyhedssite The Wire har ”Munitions India Ltd (MIL) – en offentlig virksomhed under forsvarsministeriet – også fået tilladelse til at sende sine produkter til Israel så sent som i januar 2024.

”På samme måde,” rapporterede The Wire, ”har en privat indisk virksomhed, Premier Explosives Ltd., som har eksporteret sprængstoffer og tilhørende tilbehør til Israel under Special Chemicals, Organisms, Materials, Equipment and Technologies (SCOMET)-licens mindst siden 2021, fået tilladelse til at eksportere disse varer to gange, siden Israels krig mod Gaza begyndte sidste år – den 20. november 2023 og den 1. januar 2024.”

Den 4. september 2024 indgav en gruppe tidligere diplomater, aktivister og akademikere fra Indien en begæring til Indiens højesteret for at få den til at gribe ind. Begæringen krævede, at ”Indien annullerer alle eksisterende licenser/tilladelser og standser udstedelsen af nye licenser/tilladelser til forskellige virksomheder i Indien til eksport af våben og andet militært udstyr til Israel.” Det hedder videre: ”Indien bør straks suspendere sin bistand til Israel, især sin militære bistand, herunder militært udstyr, i det omfang denne bistand kan bruges til at overtræde folkedrabskonventionen, international humanitær lov eller andre ufravigelige normer i den generelle internationale lov. Indien skal straks gøre alt for at sikre, at våben, der allerede er leveret til Israel, ikke bruges til at begå folkedrab, bidrager til folkedrabshandlinger eller bruges på en sådan måde, at den humanitære folkeret overtrædes.”

Det er stadig usikkert, hvornår domstolen vil behandle sagen, men historisk set tyder det på, at indiske domstole kan være tilbageholdende med at udfordre den udøvende magts beslutninger i sager af denne karakter. Dette selv om mindst 40.435 palæstinensere ifølge tilgængelige data er blevet dræbt og 93.534 er blevet såret under Israels igangværende bombardementer af det palæstinensiske folk. Ifølge den seneste rapport fra FN’s Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge er ”mindst 1,9 millioner mennesker (eller ni ud af ti) i hele Gazastriben internt fordrevne, herunder mennesker, der er blevet fordrevet gentagne gange (nogle op til ti gange).”

Forholdet mellem Indien og Israel

I betragtning af at Indien var den første ikke-arabiske nation, der modsatte sig Israels optagelse i FN i 1948 og dets anerkendelse af PLO i 1974 og den palæstinensiske statsdannelse i 1988, markerer Indiens nylige eksport af militært udstyr til Israel en markant afvigelse fra landets tidligere udenrigspolitik. Men en nærmere undersøgelse af landets udenrigspolitiske historie afslører, at denne udvikling kan være kulminationen på et langvarigt, om end mindre åbenlyst engagement i Israel.

Indiens ændrede politik over for Israel begyndte i 1990’erne med fremkomsten af halvfascistiske politiske organisationer som Bharatiya Janata Party. BJP har ligesom mange ultranationalistiske partier altid støttet Israel mod det palæstinensiske folks kamp for frigørelse og selvstyre. Men indtil 1990’erne havde de meget begrænset indflydelse på Indiens udenrigspolitik. Og deres svagere position dikterede, at de holdt fast i den traditionelle politik. Det kan meget godt forstås ud fra en udtalelse fra Atal Bihari Vajpayee, som i 1977 blev udenrigsminister i Janata-partiets regering. Han forklarede sin holdning på et møde: ”Det siges, at den nydannede Janata-regering ikke vil støtte araberne, men Israel. Lad mig fortælle jer, at for at opnå en permanent fred i Mellemøsten må Israel forlade palæstinensisk jord, som de ulovligt har besat. Og palæstinensernes rettigheder bør etableres.” Da han senere blev premierminister i 1996, oplevede Indien en hidtil uset stigning i antallet af gensidige diplomatiske besøg mellem de to lande.

Indtil 1990’erne fulgte Indien, om end for sine egne interesser, regionalt og internationalt, en politik om alliancefrihed. Indtil da støttede landet, i hvert fald tilsyneladende, en løsning af Israel-Palæstina-konflikten i det palæstinensiske folks interesse. Alligevel fortsatte landet med at have handelsforbindelser med Israel.

Men efter 1999, da hindutva-politikken fik mere fodfæste, og dens anti-minoritetsretorik blev styrket, begyndte landets indenrigspolitik også at ændre sig. På baggrund af den antimuslimske Ram Janmabhoomi-bevægelse, som kulminerede med en hinduistisk pøbels nedrivning af en moské fra det 16. århundrede, etablerede Indien i 1992 et diplomatisk forhold til Israel. (Dette blev i øvrigt gjort af en Kongresparti-regering). Dermed omformede man det såkaldte humanitære forhold, som begyndte i 1950’erne, da Indien lod Israel etablere et immigrationskontor i Mumbai, det daværende Bombay. Immigrationskontoret blev senere omdannet til et handelskontor og derefter til et konsulat.
Lige siden da er forholdet mellem Indien og Israel kun blevet stærkere på bekostning af det palæstinensiske folk. Ifølge et dossier fra Indiens udenrigsministerium ”fra omkring 200 millioner dollars i 1992 (primært diamanter) blev varehandlen diversificeret og nåede op på omkring 10,7 milliarder dollars (eksklusive forsvar) i finansåret 2022-23”. I øjeblikket er Indien Israels næststørste handelspartner i Asien og den syvendestørste i verden.

Modi, Quad og Israel

Under Modi har Indien etableret sig som en juniorpartner i den USA-ledede vestlige akse. I maj 2022 deltog Modi i lanceringen af Indo-Pacific Economic Framework for Prosperity i Tokyo. IPEF er en økonomisk fløj af den kvadrilaterale sikkerhedsdialog eller Quad. Quad, som blev dannet i 2007, er et partnerskab mellem USA, Australien, Indien og Japan. Selv om de fire lande kalder det et økonomisk partnerskab, er det i virkeligheden et militært partnerskab med et stiltiende mål om at omringe Kina og inddæmme dets voksende økonomiske og strategiske indflydelse rundtom i verden, især i Asien og Afrika. Det er ikke underligt, at Kina, da IPEF blev lanceret, kaldte det ”et økonomisk NATO”. 

Quad er i kraft af sin struktur imperialistisk, og indtil det forrige regime viste Indien manglende interesse for at fortsætte med Quad. Efter at Australien forlod Quad i 2008, deltog Indien ikke i bestræbelserne på at genoplive den. Først efter at Modi tog over, ser vi Indiens aktive engagement i Quad. I skrivende stund har Indien meddelt, at landet vil være vært for Quad-topmødet i 2025.

Under Modi er Indiens halvkoloniale kapitalistklasse, som Modi og hans parti repræsenterer ligesom alle Hindutva-kræfterne, blevet grådig efter at udnytte den nye bølge af vestlig imperialisme, selv om det betød, at landet skulle give køb på sin suverænitet, omfavne nykolonialismen og forråde den tredje verden. I ”den nye verdensorden” er dagens Indien begyndt at ligne Chiang Kai Sheks Kina mere og mere før og efter Anden Verdenskrig.

Indiens skamløse støtte til Israel skal ses på denne baggrund, fordi Israel er en meget vigtig del af USA’s Quad-politik. Siden 2022 har USA forsøgt at udvide Quad til Mellemøsten. Det år mødtes de nationale sikkerhedsrådgivere (NSA’er) fra fire lande – Indien, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater (UAE) og USA – i Saudi-Arabien med det formål. Magasinet The Diplomat beskrev mødet som ”en anden Quad i støbeskeen” og rapporterede, at USA’s nationale sikkerhedsrådgiver Jake Sullivan forud for besøget til mødet havde henvist til ”Mellemøstens Quad af Israel, Indien, USA og UAE”. 

Indiens støtte til Israels folkemorderiske krig i Gaza viser landets engagement i den nye imperialismes sag. Selv om Indiens politiske ændring er god for den halvkoloniale kapitalistklasse, lover den ikke godt for de fattige arbejderklasser. Indiens indblanding i den større rivalisering mellem USA og Kina vil kun begrave landets befolkning yderligere i elendighed, som allerede i dag manifesterer sig i alvorlig arbejdsløshed, landbrugskrise og erosion af demokratiet. 

Oversat fra Unity & Struggle nr. 49, 2024

Tidsskrift for Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer, CIPOML 

Note

Indiske virksomheders investeringer i Israel og israelske investeringer i Indien

(a) Kumulativ ODI fra Indien i perioden april 2000 til marts 2024 var 396 millioner dollars*. Indiske virksomheder markerer deres tilstedeværelse i Israel gennem fusioner og opkøb og ved at åbne filialer. TCS, State Bank of India, Sun Pharma, Infosys, Tech Mahindra og Wipro Infrastructure Engineering, Lohia Group er nogle af de største indiske virksomheder, der har aktiviteter eller har foretaget opkøb/investeringer i Israel. I 2022 erhvervede et konsortium ledet af Indiens Adani Ports and Special Economic Zone Ltd (APSEZ) rettighederne til at drive Haifa Port Company Ltd fra Israels regering med en samlet investering på 1,18 milliarder dollars.

(b) Store indiske virksomheder gør sig også bemærket i det israelske innovationsøkosystem. Tata Group, Wipro, Sun Pharma, Reliance Industries, L&T Technology services er nogle af de store indiske virksomheder, der har foretaget bemærkelsesværdige investeringer i israelske startups direkte eller indirekte gennem venturekapitalfirmaer eller akademiske institutioner. I marts 2021 lancerede Indian Oil Corporation Limited et joint venture med israelske Phinergy for at fremstille aluminium-luft-batterisystemer i Indien og fremme grøn mobilitet gennem udvikling af brændselsceller og egne løsninger til brintlagring. I marts 2022 investerede Ola Electric fem millioner dollars i den israelske batteriteknologivirksomhed StoreDot, der specialiserer sig i ekstremt hurtig opladningsteknologi, som en del af planerne om at fremstille avancerede kemiceller/nye energisystemer i Indien. I februar 2024 øgede Indian Oil sin andel i Phinergy med en ny investering og bragte dermed sin samlede investering i den israelske virksomhed op på 25 millioner dollars. I juni 2024 annoncerede Sun Pharmaceutical Industries den fuldstændige fusion af det israelske Taro Pharmaceutical Industries Ltd. med sit datterselskab, hvilket gjorde det israelske selskab 100 % ejet af Sun Pharma.

(c) Israelske investeringer i Indien: I perioden april 2000 til marts 2024 var Israels udenlandske direkte investeringer i Indien 314,8 millioner dollars. Der er over 300 investeringer fra Israel i Indien, hovedsageligt inden for højteknologi, landbrug og vand. Disse investeringer er af forskellig art – produktionsanlæg, forsknings- og udviklingscentre, datterselskaber, joint ventures og teknologipartnerskaber med Make in India osv. Der er en voksende præference for israelske virksomheder inden for sektorer som vedvarende energi, vandteknologi, indenlandsk sikkerhed, rumfart, forsvar, sundhed og fast ejendom ud over traditionelle områder som landbrug, cyber, kemikalier osv. Teva Pharmaceuticals, Ecoppia, Naa’n Dan Jain, Aqwise, Polemix, Eli Hajaj, Rivulis, Alumayer, Plasson, Huliot, Metzerplas, Avgol, IDE, Netafim, ADAMA, Mellanox, Dan Hotels, Watergen m.fl. er blandt de førende israelske virksomheder, som har betydelige investeringer i Indien. Israelske forsvarsvirksomheder søger i stigende grad Make in India gennem samarbejde og opkøb. I maj 2024 åbnede det israelske e-mobilitetsfirma EVR motors et produktionsanlæg i Manesar.

Artiklen er trykt i Enhed og Kamp, APKs politiske og teoretiske magasin, der samtidig er en dansk del af CIPOMLs internationale tidsskrift Unity&Struggle med udvalg fra oversatte artikler