En interviewundersøgelse har forsøgt at finde årsagerne til at mange sygeplejersker har sagt op, og flygter fra det offentlige. Resultatet bør ikke komme som en overraskelse for nogen.
En ny undersøgelse udgivet af Københavns Professionshøjskole, har sat sig for at undersøge: ”Hvorfor stopper sygeplejersker i det offentlige sundhedsvæsen? – Og hvad skal der til, for at de bliver?” Den bygger på interview med 435 sygeplejersker der alle har det til fælles at de har sagt op indenfor de seneste år, og fundet beskæftigelse indenfor deres fag i alternative sektorer.
Ifølge undersøgelsen går det som en rød tråd igennem svarene at forholdene var blevet utålelige. En kombination af overvældende arbejdsbyrde og utilstrækkeligt uddannede kollegaer betød konstant bekymring for patientsikkerheden. Deltagerne i undersøgelsen fortalte om stresssymptomer, søvnløshed, højt blodtryk og frygt for at have overset noget.
Familieforpligtelser og kravene fra skiftende vagtplaner, ofte med dobbeltvagter og hyppige weekendvagter, presser yderligere sygeplejerskerne. Mange følte, at der manglede respekt for deres ansvar og opgaver og oplevede en manglende indflydelse i deres arbejde, idet de følte sig som brikker, der kunne flyttes rundt på efter ledelsens forgodtbefindende.
Rapporten afslører også en udbredt utilfredshed med ‘ledelsen’ og ‘politikerne’, der ikke lytter eller handler på sygeplejerskernes frustrationer og bekymringer. En stor del af respondenterne peger direkte på, at problemet ligger på det politiske niveau. Cirka hver fjerde svarer, at de aldrig vender tilbage til det offentlige sundhedsvæsen, medmindre løn- og arbejdsvilkår forbedres.
Det der er problemet med denne type rapporter er, at der ikke er en eneste politiker, hospitalsdirektør, eller fagpamper der ikke ved dette i forvejen. Det er den samme diskussion der har kørt i årevis indenfor stort set alle offentlige faggrupper på professionsniveau, om det er sosu’er, pædagoger, lærere eller sygeplejersker. Alle har råbt op om elendig løn og arbejdsforhold og faldende kvalitet. Ved hver eneste overenskomst har der stået en kamp fra gulvet om at få disse spørgsmål løst.
Nedbrydning af den offentlige velfærd rammer ikke kun de ansatte, men er et angreb på arbejderklassen og samfundets relativt svageste. Det sker ikke pga. uvidenhed og tingenes tilstand eller fordi riget fattes penge – som man kan se er der en konstant pengestrøm til private aktører og krigsmaskinen. Nedbrydningen og udsalget sker helt bevidst, netop af hensyn til de private.
Kun ved at løfte en fælles kamp mod nedskæringer og privatiseringer, kan regeringens politik væltes af banen. Det må ske på trods af pampere og pinger. Rejs kampen, styrk velfærden – kræv stop for krigene!
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne