Flere og flere lande, især afhængige lande, forsøger at frigøre sig fra den amerikanske dollars finansielle dominans og finde et alternativ. Samtidig arbejder Kina med et klart mål om at øge sin valutas andel af verdensmarkedet som led i sin økonomiske ekspansionsproces og for at mindske sin afhængighed af dollaren.
En af de faktorer, der ligger til grund for USA’s globale hegemoni, er USA-imperialismens dominerende rolle i verdens finanssystem. Denne rolle er en konsekvens af, at monopolkapitalen i supermagten USA i lang tid har været centrum for den globale finansverden og tiltrækker kapital fra alle lande. Hvilket betyder at langt de to største børser i verden målt på kapitalvolumen er NYSE og NASDAQ. Der er stor afstand ned til de efterfølgende børser i Kina, EU og Japan.
Den fordel, som USA har på det finansielle område, skyldes også, at dollaren spiller en rolle som international reservevaluta. Dette indebærer f.eks. at USA kan skabe valuta i stort omfang, som det kan tjene penge på at sætte i omløb, kan foretage massive investeringer og lån i dollars, fastfryse andre landes reserver, opretholde en stabil valutakurs, garantere finansielle transaktioner og høje renter.
Med Bretton Woods-systemets ophør i 1971, hvor retten til at indløse dollaren i guld blev ophævet, udviklede dollaren sig som betalingsmiddel, reservevaluta og international investeringsform i det monetære system, der skulle finansiere Washingtons globale verdensherredømme.
For Washington blev dollaren således “vores valuta og jeres problem”. USA har i årtier opretholdt dollardominansen ved at bruge politisk afpresning, tvang og militære midler til det formål, f.eks. ved at vælte regeringer, der ønskede at frigøre sig fra USA’s indflydelsessfære og drive oliehandel med andre valutaer – Libyen er et slående eksempel – og ved at øge landenes gæld uforholdsmæssigt meget.
En ubønhørlig nedgang
Men det monetære og finansielle overherredømme er ikke absolut og evigt, det har sin egen fase af op- og nedgang, som finder sted på grundlag af love, herunder lovene om imperialismens ulige udvikling, konkurrence og anarki i den kapitalistiske produktionsmåde, og som er bestemt af disse.
Faldet i USA’s BNP i forhold til verdens BNP (ved slutningen af Anden Verdenskrig var det 50 %, i dag er det 25 %) og styrkelsen af andre imperialistiske lande har på den ene side afspejlet en udhuling af magten og på den anden side den voksende rolle, som andre valutaer spiller, såsom euroen, den kinesiske yuan, yen, det britiske pund, schweizerfrancen, den australske, canadiske og singaporeanske dollar, den koreanske won osv.
I dag er dollarens andel af verdenshandelen faldet til omkring 40 procent. Den amerikanske valuta tegnede sig for omkring 59 % af de samlede globale officielle valutareserver ved udgangen af 2021, hvilket er et kraftigt fald fra 71 % i 1999, hvor den var den “ubestridelige hegemoniske reserve”. Man må heller ikke glemme, at størrelsen af USA’s statsgæld jævnligt rejser spørgsmålet om en eventuel misligholdelse, hvilket undergraver Washingtons troværdighed og skaber risikoaversion i flere lande. I overensstemmelse med disse tendenser har vi fra 2008 og fremefter set udviklingen af “de-dollarisering”, som nu skrider hurtigt fremad.
Processen med “de-dollarisering”
Flere og flere lande, især afhængige lande, som lider under dollarens overherredømme og USA’s centralbanks Federal Reserves og Den Internationale Valutafond IMF’s aggressive politik med hensyn til at lægge pres på og gribe ind i deres økonomier og politikker, forsøger at frigøre sig fra den amerikanske dollars finansielle dominans og finde et alternativ.
Nogle af verdens største økonomier og banker undersøger måder at omgå den amerikanske valuta på og diversificere deres valutareserver, mens virksomheder verden over sælger en hidtil uset stor del af deres gæld i lokale valutaer. Samtidig faldt ikke-finansielle selskabers salg af dollardominerede obligationer til et historisk lavt niveau på 37 % af det samlede globale salg i 2022.
Brugen af dollaren som et finansielt våben som reaktion på den russiske invasion af Ukraine og de ensidige sanktioner mod Rusland har fået flere stater til at indføre lokale valutaer i handelen og har, hvad der er endnu vigtigere, fremskyndet processen for de nye imperialistiske magter, såsom Rusland og Kina, med at udvikle et internationalt bankbetalingssystem som et alternativ til det amerikanske SWIFT-system (bl.a. ved hjælp af blockchainteknologi). Rusland krævede som bekendt betaling for energileverancer i rubler i stedet for i dollars eller euro. Indien og Iran er også ved at etablere deres egne betalingssystemer.
Indien er begyndt at tale åbent om at internationalisere rupee. For nylig er landet begyndt at sikre en bilateral betalingsmekanisme med De Forenede Arabiske Emirater. Samtidig intensiverede Bangladesh, Kasakhstan og Laos også forhandlingerne med Kina om at øge brugen af yuanen.
Den “finansielle krig”
Kina har et klart mål om at øge sin valutas andel af verdensmarkedet i overensstemmelse med sin økonomiske ekspansionsproces og behovet for at mindske sin afhængighed af den amerikanske valuta i en situation med øgede spændinger i forhold til USA. Et stort skridt fremad i “de-dollariseringen” blev taget med Xi Jinpings rejse til Saudi-Arabien, som markerede en fase i den “finansielle krig” i Washington, idet den underminerede den grønne dollars overherredømme netop der, hvor yankee’erne havde iværksat petrodollarmekanismen.
Beijing vil bruge yuanen til oliehandel gennem Shanghai Petroleum and National Gas Exchange og inviterer monarkierne i Den Persiske Golf til at tilslutte sig initiativet. Det skal bemærkes, at Kina har gennemført et køb af LNG-gas fra det franske selskab TotalEnergies ved hjælp af yuan. En anden udvikling i fænomenet med styrkelse af de nationale valutaer var den nylige aftale mellem Kina og Brasilien om at gennemføre handel og finansielle transaktioner i deres valutaer i stedet for dollaren som mellemled. Der er andre eksempler på denne tendens.
Indien og Rusland har taget skridt til ikke-dollarbaserede transaktioner. Indien og Malaysia vil kunne anvende rupee i deres handel, og i januar sidste år erklærede Sydafrikas udenrigsminister, at Brics ønsker at finde måder at omgå dollaren på. Også på den finansielle side er der for nylig kommet nyheder om, at Rusland er villig til at købe yuan på valutamarkedet næste år, hvis olie- og gasindtægterne lever op til forventningerne, hvilket vil sætte yderligere skub i “de-dollariseringsprocessen”.
Et andet tegn på, at der sker en acceleration af “de-dollarisering er, at flere lande, herunder USA’s allierede, reducerer deres beholdning af gældsbeviser udstedt af Washington og dermed diversificerer deres reserver.
Modsætninger og sammenstød mellem imperialistiske røvere er på vej frem. Selv om processen med “de-dollarisering” stadig er langvarig (en ny international reservevaluta har indtil videre ikke set dagens lys), men den skrider fremad, drevet af rivaliseringerne mellem de imperialistiske magter. Der er ingen tegn på, at der sker en afmatning af transaktionen i alternative valutaer til dollaren, og den amerikanske regerings politik om at bruge sin egen valuta i kampen for overherredømme – sammen med proxy-krige, finansielle sanktioner, politisk indblanding, “kvantitative lempelser”, stigende renter, inflation osv. – kan kun forstærke denne tendens.
Som “krisen i Ukraine” viste, er mange kapitalistiske og imperialistiske lande ved at miste tilliden til USA og har indset, at de kan handle direkte med deres egne valutaer. Vi er ved begyndelsen ved at den grønne dollars magt udløber, hvilket går hånd i hånd med de gennemgribende ændringer, der finder sted i de internationale magtforhold. Men USA-imperialismen vil gøre alt for ikke at miste deres dominerende stilling.
Hvad hvad der er sikkert er, at jo mere den amerikanske imperialisme kæmper imod nedgangen i sit imperialistiske system, jo mere bliver en ny periode med imperialistiske krige og arbejderklassens revolutioner uundgåelig. Den revolutionære overgang til socialismen er en presserende nødvendighed i vores tid.
Kommunistisk Platform, Italien. Oversat fra avisen Scintilla maj 2023
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne