Arbejderklassen som samlet kraft kan vælte regeringer og storkapitalens samfundsorden, det er derfor med god grund at monopolborgerskabet med fagtoppens hjælp satser på små individuelle lønforhandlinger, lukket og skjult ude på de enkelte arbejdspladser og virksomheder. Det er en ren svækkelse af den samlede arbejderklasses kamp.
Når chefforhandleren fra Dansk Metal påstår, at løsningen på inflationen kan opnås ved individuelle forhandlinger, tales der mod bedrevidende. Det er alene løsningen for kernen af fastansatte. Langt de fleste timelønnede har ingen garanti for deres lønforhandlinger, eller om de i det hele taget har et arbejde, hvis de individuelt kræver mere i løn.
Arbejderklassens dyrekøbte erfaring er, at kun gennem kollektive kampe kan der opnås kollektiver aftaler til gavn for den samlede arbejderklasse. Derfor er en fagtop der placerer hovedparten af ansvaret for reallønnen på individuelle lønforhandlinger afsløret som det den er: Arbejdsgivernes forlængede arm.
Det rådne spil vi ser nu, hvor toppen slår på tromme for sig selv og hylder deres forhandlere, er rent teater. De fortæller ikke en dyt om realiteterne. De lader som om overenskomster er et parallelunivers, væk fra regeringen og imperialismens krige og borgerskabets samlede massive angreb på befolkningens velfærd. Regeringens krige og angreb er udtryk for borgerskabets politik.
Man prøver at bilde arbejderklassen ind at deres arbejdsplads kan bevares bare direktørerne klare sig gennem, og bare der udvises ansvarlighed og løntilbageholdenhed. Det er absurd. Borgerskabet har aldrig været organiseret stærkere, koncentrationen af kapitalen har aldrig været større.
Direktørerne holder sammen, men arbejderne skal splittes. Dette vrangbillede må og skal rives til side før der kan komme nogen som helst fremgang. Det skal stå helt fuldstændigt klart, at det er de samme økonomiske kræfter der styrer regeringer, som styrer bankerne, Novo, Mærsk osv.
Landets magthavere lægger ikke skjul på, at deres ambition er at privatisere alt, trykke lønnen, øge profitten, arbejdstempoet og arbejdstiden. Det er den plan som fagtoppen er med til at sikre bliver ført ud i livet, når de lægger alt ud til individuelle forhandlinger og gennemfører en minusoverenskomst.
For alle der arbejder på mindsteløn er det en rådden aftale. På industriens område er mindstelønnen 127,15 kr. i timen, med CO-industri forliget vil den blive hævet med 9 kr. over 2 år, til 136,15 kr. Det er langt fra nok til at sikre reallønnen. Samtidig vil det stadig være 50 kr. under gennemsnitslønnen for danske faglærte, og ikke engang nok til at opnå højeste dagpenge, hvor man i dag skal op på ca. 150 kr. i timen, og opfylde en endeløs række af regler.
At få hævet mindstelønnen handler ikke kun om at sikre ordentlige løn og arbejdsforhold for den store gruppe der ikke får mere, det er helt afgørende for at få bugt med social dumping og den ulighed der bliver stadigt dybere på danske arbejdspladser. De individuelle lønforhandlinger betyder, at der på den enkelte arbejdsplads kan være stor forskel på det arbejdere får udbetalt for det samme arbejde.
Det er fagtoppen der organiserer Del og Hersk helt konkret: Der gives lidt håndører og skabes splid mellem arbejdere lokalt, så de ikke får øje på hvor beskeden deres andel er i profitten de knokler hjem.
Arbejderklassens krav står i direkte modsætning til kapitalen. Nu skal lønnen op så den dækker inflationen. Nedslidningen skal stoppes. Vi har længe nok holdt igen mens overskuddene vokser og tempoet øges. Endnu engang forlanger kapitalen direkte lønnedgang. Kun et kæmpestort NEJ kan vælte deres dagsorden af banen. Fælles kamp er vejen frem.
Læs også
Svaret til minusoverenskomst er NEJ
Det er nu der skal forberedes et NEJ til minus overenskomster
Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne
